Modstandskamp
Danmark - modstandskamp IrakAf
Frede Klitgård
Frede
Klitgård (f. 1923), formand for Aktive Modstandsfolk, sammenligner den danske
og irakiske modstandskamp mod fremmed besættelse - og fordømmer krigspartiernes
politiske misbrug af den danske modstandskamp mod Hitlertyskland
Politisk
misbrug af modstandsfolkene En skare politikere, ikke mindst Anders
Fogh Rasmussens velafrettede 'underdogs' i (U)dansk Folkeparti, har i et stakåndet
forsøg på at retfærdiggøre deres ulovlige krig og besættelse
i Irak i bl.a. Folketinget (25. november 2004) på det skammeligste misbrugt
den danske modstandsbevægelse og frihedskampen. Det er dog kun et meget
spinkelt flertal i folketinget, som har kastet Danmark ud i krig og har beordret
dansk ungdom fra det engang besatte og underkuede Danmark til at deltage i en
krig og besættelse, som minder meget om dengang, og som dansk ungdom i sin
tid reddede Danmark ud af ved at udfolde en militant modstandsbevægelse.
I
folketinget hældte Dansk Folkepartis to kjoleklædte frelsermænd,
feltpræster og feltherrer - Jesper Langballe og ypperstepræsten Søren
Krarup - edder og galde ud over enhver spæd protest eller fredstale. Det
var bare 'grædekonesnak', erklærede de to kamuflerede militarister.
De
krigsliderlige fætre gentog deres tilbedelse af våben og voldelig
fremfærd som midler til at skabe, som de sagde, 'et stabilt Irak
med
en passende grad af lov og ret, så det kan fremstå som et eksempel,
der igen kan bidrage til at skabe nogenlunde ro og stabilitet i Mellemøsten.' To
modstandsbevægelser Dansk Folkepartis kristne stridsmænd
synes at savne ethvert kendskab til den danske modstandsbevægelse, og derfor
vil de sikkert heller aldrig forstå den irakiske modstandsbevægelses
opståen og udvikling - og langt mindre dens strategi og metoder. Begge
landes modstandsbevægelser har det tilfælles, at de opstod spontant,
da landene blev angrebet af udenlandske, fjendtlige styrker. Naturligvis var der
i begyndelsen en vis forvirring og kaos, som fjenden stimulerede og forøgede
med løgnepropaganda og solstrålebeskinnede eventyr om kommende fremgang
og idel lykke.
Som det altid vil være tilfældet, lod en del
misinformerede og måske politisk naive mennesker sig forblænde, og
nogle valgte selv eller blev overtalt til at overskride de 'usynlige' grænser
og stille sig til tjeneste for overfaldsmændene. 
Dansk
modstand: Bopas aktion mod Riffesyndikatet 1944 I begge
lande smeltede forskellige grupper sig ret hurtigt sammen til en national bevægelse,
der satte sig som mål at afslutte besættelsen og befri landet, at
danne en demokratisk regering og sikre en række basale rettigheder. I begge
lande blev modstandsfolkenes aktioner udført ad to hovedlinjer: Oplysning
og forstyrrelse af bl.a. fjendens transportvæsen samt udskillelse af skrupelløse
landsforrædere, der trak i fjendens uniform og optrådte som hans lakajer
og bødler.
I Danmark blev modstandsfolkene bekæmpet af såvel
den ydre fjende med Gestapo i spidsen, som af kollaborationspolitikerne, men det
kom aldrig helt til egentlig partisankamp med indsats af store styrker. Der blev
dog af bypartisaner og sabotører gennemført meget store dagangreb
med indsats af flere hundrede modstandsfolk. Det gælder således et
angreb på fabrikken 'Globus' på Roskildevej.
I propagandaen
blev sabotører monotont betegnet som terrorister, og det var også
det prædikat, der blev brugt ved meddelelser om nye henrettelser. Når
begrebet nu anvendes i flæng om modstandsaktioner i Irak, er der grund til
at trække på de historiske erfaringer om besættelse og modstand
og i hvert fald ikke fæste lid til blandingen af rygter og misinformation.
Der
kan være grund til at gøre opmærksom på, at en national
frihedskamp, der finder sted til forsvar mod aggression og besættelse, er
'lovlig' i henhold til 'verdenssamfundet's beslutninger. Retten til modstand er
nedfældet i FN-pagten, altså det eneste eksisterende 'verdenssamfund'. Samling
i Irak: Patriotisk Alliance Trods uhyre vanskeligheder og en politisk
kultur, der stort set er ukendt i Danmark, er det lykkedes forskellige grupper
at finde sammen i fælles modstandsvilje og følge en langsigtet strategi
imod den ulovlige besættelse og for landets befrielse.
I november
2004 har en irakisk modstandsorganisation, der følger en linje, som kan
minde om den, der blev formuleret af Danmarks Frihedsråd, udsendt et åbent
brev til organisationer og grupper i mange lande. Organisationen
hedder 'Iraks Patriotiske Alliance' og har udviklet et netværk mellem de
mange modstandsgrupper. Bevægelsens politiske program lyder: 1.
Afslutte besættelsen og befri landet. 2. En overgangsperiode på
to år. 3. Et forenet Irak og en national regering for alle. 4. En
irakisk forfatning, skrevet af irakerne selv. 5. Demokratiske rettigheder. 6.
Frie valg med deltagelse af de forskellige politiske partier. IPA vil
organisere modstanden imod besættelsesstyrkerne og imod dem, der leverer
levnedsmidler m.v. til dem, ligesom den vil forhindre besættelsesstyrkerne
i at bruge olien som politisk middel. IPA betragter ikke skoler, kirker eller
moskeer som mål for aktioner og advarer mod kidnapninger og/eller drab på
udlændinge. 'Sådanne aktioner blev begået med det formål
at miskreditere det irakiske folks legitime modstandskamp', hedder det i det åbne
brev.
IPA oplyser, at 30 byer er blevet befriet og at der som beskyttelse
er oprettet 'dødszoner' for besættelsesmagten og dens agenter. Det
betegnes som en sejr for den nationale opstand, at Spanien er blevet tvunget til
at trække sine besættelsesstyrker hjem fra Irak. Ni lande er blevet
tvunget til at foretage det samme skridt, og til næste år vil Holland,
Ungarn og Polen følge efter. Under den tyske besættelse af
Danmark var det modstandsfolkenes ledende opfattelse, at sagen drejede sig om
nødvendigt forsvar og at man ikke under nogen omstændigheder skulle
og ikke måtte gribe til terroristiske virkemidler eller kidnapninger, pengeafpresning
m.v. 
Irakisk
modstand: Angreb på amerikansk militærtransport, Mosul 2004 Særlig
i krigens sidste fase var Danmark plaget af en voldsom terror med næsten
tusind vilkårlige hævnmord og en mængde 'Schalburtage', sprængning
af teatre, Tivoli, bladhuse m.v. Særlige dødspatruljer blev uddannet
på 'Høveltegård' af landsforræderen og medlem af Hitlers
livgarde Søren Kam, som selv deltog i mord.
Selv om der blev gjort
forsøg på at udlægge denne terror som udført af modstandsbevægelsen,
faldt denne propaganda virkningsløs til jorden. Ingen var i tvivl om, at
det alt sammen bar de nazistiske landsforræderes blodige fingeraftryk. Modstandsbevægelsen
i Irak har den samme holdning, hvilket bør erindres, når propagandatrommen
siger det modsatte af sandheden, sådan som det også dyrkedes i Danmark
for snart længe siden. Religionskrig og korstog Under
debatten i folketinget erklærede feltpræst og feltherre Søren
Krarup, at 'jeg ser den nuværende konflikt som en i sit egentlige perspektiv
en strid mellem kristendom og islam.' For at forebygge misforståelser
og tydeliggøre budskabet, tilføjede han: 'Og det er den front,
kan jeg godt sige, at hele sagen drejer sig om.'
Med andre ord proklamerede
stats- og krigsminister Anders Fogh Rasmussens støtteparti i Folketinget,
at Danmark i Irak fører en religionskrig eller et korstog som i middelalderen.
Al den tomme snak om at bringe demokrati og velfærd til det stakkels
Irak var pludselig stuvet af vejen. Først offentliggjort i Kommunistisk
Politik 25, 2004 - End - |