Fredsbevægelse
 

Modstandskamp Danmark -
modstandskamp Irak

Af Frede Klitgård

Frede Klitgård (f. 1923), formand for Aktive Modstandsfolk, sammenligner den danske og irakiske modstandskamp mod fremmed besættelse - og fordømmer krigspartiernes politiske misbrug af den danske modstandskamp mod Hitlertyskland

Politisk misbrug af modstandsfolkene

En skare politikere, ikke mindst Anders Fogh Rasmussens velafrettede 'underdogs' i (U)dansk Folkeparti, har i et stakåndet forsøg på at retfærdiggøre deres ulovlige krig og besættelse i Irak i bl.a. Folketinget (25. november 2004) på det skammeligste misbrugt den danske modstandsbevægelse og frihedskampen. Det er dog kun et meget spinkelt flertal i folketinget, som har kastet Danmark ud i krig og har beordret dansk ungdom fra det engang besatte og underkuede Danmark til at deltage i en krig og besættelse, som minder meget om dengang, og som dansk ungdom i sin tid reddede Danmark ud af ved at udfolde en militant modstandsbevægelse.

I folketinget hældte Dansk Folkepartis to kjoleklædte frelsermænd, feltpræster og feltherrer - Jesper Langballe og ypperstepræsten Søren Krarup - edder og galde ud over enhver spæd protest eller fredstale. Det var bare 'grædekonesnak', erklærede de to kamuflerede militarister.

De krigsliderlige fætre gentog deres tilbedelse af våben og voldelig fremfærd som midler til at skabe, som de sagde, 'et stabilt Irak…med en passende grad af lov og ret, så det kan fremstå som et eksempel, der igen kan bidrage til at skabe nogenlunde ro og stabilitet i Mellemøsten.'

To modstandsbevægelser

Dansk Folkepartis kristne stridsmænd synes at savne ethvert kendskab til den danske modstandsbevægelse, og derfor vil de sikkert heller aldrig forstå den irakiske modstandsbevægelses opståen og udvikling - og langt mindre dens strategi og metoder.
Begge landes modstandsbevægelser har det tilfælles, at de opstod spontant, da landene blev angrebet af udenlandske, fjendtlige styrker. Naturligvis var der i begyndelsen en vis forvirring og kaos, som fjenden stimulerede og forøgede med løgnepropaganda og solstrålebeskinnede eventyr om kommende fremgang og idel lykke.

Som det altid vil være tilfældet, lod en del misinformerede og måske politisk naive mennesker sig forblænde, og nogle valgte selv eller blev overtalt til at overskride de 'usynlige' grænser og stille sig til tjeneste for overfaldsmændene.

Dansk modstand: Bopas aktion mod Riffesyndikatet 1944

I begge lande smeltede forskellige grupper sig ret hurtigt sammen til en national bevægelse, der satte sig som mål at afslutte besættelsen og befri landet, at danne en demokratisk regering og sikre en række basale rettigheder. I begge lande blev modstandsfolkenes aktioner udført ad to hovedlinjer: Oplysning og forstyrrelse af bl.a. fjendens transportvæsen samt udskillelse af skrupelløse landsforrædere, der trak i fjendens uniform og optrådte som hans lakajer og bødler.

I Danmark blev modstandsfolkene bekæmpet af såvel den ydre fjende med Gestapo i spidsen, som af kollaborationspolitikerne, men det kom aldrig helt til egentlig partisankamp med indsats af store styrker. Der blev dog af bypartisaner og sabotører gennemført meget store dagangreb med indsats af flere hundrede modstandsfolk. Det gælder således et angreb på fabrikken 'Globus' på Roskildevej.

I propagandaen blev sabotører monotont betegnet som terrorister, og det var også det prædikat, der blev brugt ved meddelelser om nye henrettelser.
Når begrebet nu anvendes i flæng om modstandsaktioner i Irak, er der grund til at trække på de historiske erfaringer om besættelse og modstand og i hvert fald ikke fæste lid til blandingen af rygter og misinformation.

Der kan være grund til at gøre opmærksom på, at en national frihedskamp, der finder sted til forsvar mod aggression og besættelse, er 'lovlig' i henhold til 'verdenssamfundet's beslutninger. Retten til modstand er nedfældet i FN-pagten, altså det eneste eksisterende 'verdenssamfund'.

Samling i Irak: Patriotisk Alliance

Trods uhyre vanskeligheder og en politisk kultur, der stort set er ukendt i Danmark, er det lykkedes forskellige grupper at finde sammen i fælles modstandsvilje og følge en langsigtet strategi imod den ulovlige besættelse og for landets befrielse.

I november 2004 har en irakisk modstandsorganisation, der følger en linje, som kan minde om den, der blev formuleret af Danmarks Frihedsråd, udsendt et åbent brev til organisationer og grupper i mange lande.

Organisationen hedder 'Iraks Patriotiske Alliance' og har udviklet et netværk mellem de mange modstandsgrupper. Bevægelsens politiske program lyder:
1. Afslutte besættelsen og befri landet.
2. En overgangsperiode på to år.
3. Et forenet Irak og en national regering for alle.
4. En irakisk forfatning, skrevet af irakerne selv.
5. Demokratiske rettigheder.
6. Frie valg med deltagelse af de forskellige politiske partier.

IPA vil organisere modstanden imod besættelsesstyrkerne og imod dem, der leverer levnedsmidler m.v. til dem, ligesom den vil forhindre besættelsesstyrkerne i at bruge olien som politisk middel.
IPA betragter ikke skoler, kirker eller moskeer som mål for aktioner og advarer mod kidnapninger og/eller drab på udlændinge.
'Sådanne aktioner blev begået med det formål at miskreditere det irakiske folks legitime modstandskamp', hedder det i det åbne brev.

IPA oplyser, at 30 byer er blevet befriet og at der som beskyttelse er oprettet 'dødszoner' for besættelsesmagten og dens agenter.
Det betegnes som en sejr for den nationale opstand, at Spanien er blevet tvunget til at trække sine besættelsesstyrker hjem fra Irak. Ni lande er blevet tvunget til at foretage det samme skridt, og til næste år vil Holland, Ungarn og Polen følge efter.

Under den tyske besættelse af Danmark var det modstandsfolkenes ledende opfattelse, at sagen drejede sig om nødvendigt forsvar og at man ikke under nogen omstændigheder skulle og ikke måtte gribe til terroristiske virkemidler eller kidnapninger, pengeafpresning m.v.

Irakisk modstand: Angreb på amerikansk militærtransport, Mosul 2004

Særlig i krigens sidste fase var Danmark plaget af en voldsom terror med næsten tusind vilkårlige hævnmord og en mængde 'Schalburtage', sprængning af teatre, Tivoli, bladhuse m.v.
Særlige dødspatruljer blev uddannet på 'Høveltegård' af landsforræderen og medlem af Hitlers livgarde Søren Kam, som selv deltog i mord.

Selv om der blev gjort forsøg på at udlægge denne terror som udført af modstandsbevægelsen, faldt denne propaganda virkningsløs til jorden. Ingen var i tvivl om, at det alt sammen bar de nazistiske landsforræderes blodige fingeraftryk.
Modstandsbevægelsen i Irak har den samme holdning, hvilket bør erindres, når propagandatrommen siger det modsatte af sandheden, sådan som det også dyrkedes i Danmark for snart længe siden.

Religionskrig og korstog

Under debatten i folketinget erklærede feltpræst og feltherre Søren Krarup, at 'jeg ser den nuværende konflikt som en i sit egentlige perspektiv en strid mellem kristendom og islam.' For at forebygge misforståelser og tydeliggøre budskabet, tilføjede han: 'Og det er den front, kan jeg godt sige, at hele sagen drejer sig om.'

Med andre ord proklamerede stats- og krigsminister Anders Fogh Rasmussens støtteparti i Folketinget, at Danmark i Irak fører en religionskrig eller et korstog som i middelalderen.
Al den tomme snak om at bringe demokrati og velfærd til det stakkels Irak var pludselig stuvet af vejen.

Først offentliggjort i Kommunistisk Politik 25, 2004

- End -