Fredsbevægelse
 

Modstanden vil fortsætte indtil befrielsen

Af Sammi Alaa

Tale holdt af Sammi Alaa , formand for Komiteen for et Frit Irak, i anledning af 1. maj 2005.

Kære venner og kammerater

I dag fejrer vi arbejdernes internationale kampdag, en dag, hvor arbejderklassen og dens politiske repræsentanter markerer arbejdernes styrke og deres betydning i samfundet.

Sammi Alaa i Fællesparken, København
Klik og forstør

Det er en betydning, der rækker udover deres klasse og omfatter hele samfundet. Arbejderklassen er trods den teknologiske udvikling stadig den største sociale klasse, og dens indsats er uerstattelig i forhold til samfundets fremskridt og velstand. Men på trods af dette faktum udsættes arbejderne for systematiske angreb både fra det kapitalistiske udbytningssystem og fra de magthavere, der drager dem ind i krige og ødelæggelser i verden.

1.maj er også en international kampdag, hvor arbejderklassen verden over markerer sin internationale solidaritet og politiske vilje til at skabe en retfærdig verden uden økonomisk udbytning og krig som for eksempel den krig, som USA med lydstater som Danmark fører i Irak, en ulovlig og amoralsk krig, der bygger på løgne og bedrag for at udplyndre det irakiske folks naturressourcer, først og fremmest den irakiske olie.

Efter mere end 12 års sanktioner med over to millioner døde irakere har de internationale forbrydere med USA i spidsen påført Irak og det irakiske folk en ulovlig, illegitim krig og besættelse, hvilket meget lavt sat har kostet mere end 100.000 irakere livet og systematisk ødelagt Irak økonomisk, industrielt og socialt.

Ødelæggelser og massakrer mod det irakiske folk som i Falluja, Najaf, Sadr City, Samarra og Ramadi er nogle af de forbrydelser, som den amerikansk ledede besættelsesmagt har begået mod det irakiske folk og dets modstand for at knække dem.

Eftersom den irakiske modstand har påført besættelsesmagten det ene militære nederlag efter det andet og spredt sig til at dække hele Irak, prøver besættelsesmagten nu at splitte irakerne og skabe etnisk og religiøs krig i Irak ved at tildele den politiske ”magt” til deres kollaboratører ved det farceagtige valg i begyndelsen af dette år. Formålet med valget var at fabrikere en quislingregering, der skulle legitimere besættelsen af Irak og aflevere den irakiske olie til de amerikanske firmaer.

Det irakiske folk og den irakiske modstand er ligeglade med besættelsens politiske proces og den ny quislingregering, der blev oprettet for tre dage siden. Denne regering repræsenterer ikke det irakiske folk, men er et instrument i besættelsesmagtens tjeneste, der har til opgave at ændre hovedmodsætningen i Irak fra at være mellem den imperialistiske besættelsesmagt og den folkelige irakiske modstand til at blive mellem irakernes kulturelle, religiøse og etniske identiteter.

Derfor var det irakiske folk og dets modstand fra starten årvågne omkring hensigterne bag besættelsens såkaldte politiske proces. Alt vedrørende denne politiske proces – grundlagt, som den er på en ulovlig krig – er illegitimt og mål for modstanden.

Den irakiske modstandsbevægelse har samlet det irakiske folk bag sig i kampen for den fuldstændige befrielse af Irak og genoprettelsen af landets selvstændighed.

Men trods vores legitime ret til at gøre modstand, som er garanteret af international lov og FN's Charter, fortsætter de imperialistiske massemedier dæmoniseringskampagnen mod den irakiske modstand. De anklager vores modstand for at dræbe civile og påstår, at modstandskampen er aftaget siden valget den 30. januar.

Den amerikanske hærs øverstkommanderende general Richard Meyers har for nylig selv indrømmet, at ”modstanden i Irak er den samme som for et år siden, med 50-60 angreb dagligt”. Og det amerikanske analysecenter Center for Strategic and International Studies dokumenterer i rapporten ”The Developing Iraqi Insurgency: Status at End – 2004” , at mere end 75 procent af modstandens angreb retter sig mod de udenlandske besættelsestropper.

Kære venner og kammerater.

Vores heltemodige irakiske modstand vil fortsætte sin sejrsgang mod befrielsen og et forenet Irak for alle irakere. Den irakiske modstand vil aldrig glemme aggressorerne og arbejde for, at de stilles til regnskab for deres kolossale forbrydelser. Men vi vil også huske og påskønne alle de politiske kræfter i verden, som har støttet os på vores vej mod befrielsen af vores fædreland.

Længe leve arbejdernes 1. maj!
Længe leve den irakiske modstand!
Længe leve det irakiske folk!

- End -