| Fredsbevægelse |
|
Efter Stop Bush ”Modstand mod Irak-krig og -besættelse”Under overskriften ”Modstand mod Irak-krig og -besættelse” indledtes den første del af konferencen den 24. september, indkaldt af Stop Bush-initiativet. Henved 40 personer fandt vej til Christianshavns beboerhus lørdag kl. 10. Det var også et spændende program.
Panelet ved Irak-debatten - fra venstre Hind Al-Naimi Kjær, dansk-iraker, Kamaran Tahir, irakisk kurder og medl. af Komiteen for et Frit Irak, Norge samt Slimane Hadj, den danske tdl. Guantanamo-fange
Slimane Hadj Der er mange andre tyranner end Saddam Hussein, f.eks. har Mubarrak i Ægypten store koncentrationslejre i ørkenen. Det virkelige mål med invasionen i Irak var kontrollen med olien og energikilderne. Det samme gjaldt Afghanistan, hvor krigens virkelige motiv var kontrollen med naturgasledningen fra Turkmenistan. Ligeledes beskrev Slimane hvordan ordet terrorist bliver brugt om 'de onde', dem magthaverne ikke kan lide, men aldrig om statens egen terror.
Kamaran Tahir Katastrofetilstanden i 92-93 er grundigt beskrevet af WHO, Røde kors og Røde halvmåne o.lign. institutioner. Især var der forhøjet dødelighed blandt børn, gamle, gravide, syge. Sanktionerne fortsatte, Irak som stat var totalt ødelagt, men befolkningen skulle knækkes. Landet blev sat 100 år tilbage. Krigen har heller ikke medført nogen af de lovede resultater: 2½ år efter invasionen, folk lider og lider, der er kaos, anarki og opløsning i landet. De systematiske regelmæssige aktioner - sidst mod Talafa, hvor der ikke blev fundet nogen 'udenlandske kombattanter' - sættes som regel ind i forbindelse med en vigtig politisk begivenhed. Kamaran forventer således, at Samara vil blive overfaldet før valget i december.
Hind Al-Naimi Kjær Hind beskrev derefter de forskellige skaktræk i forsøget på at opbygge en paralmentarisk facade for det der reelt er den amerikanske administration. Herunder forsøgene på at ophidse til borgerkrig og opsplitte befolkningen i sunni'er, shiitter og kurdere, trods det at mange familier, herunder Hinds egen, består af alle tre grupper. Samtidig med at brugen af ordet araber, der ellers er/var den almindelige betegnelse for den irakiske befolkning, forsvinder ud af sproget. Forbedringerne af irakernes liv mangler selv på de mest elementære områder som el, drikkevand, sundhed, skole, brændstof, sikkerhed. Det er klart at langt størsteparten af befolkningen støtter modstandsbevægelsen. Dagliglivet er på alle mulige måder præget af besættelsen: Når en iraker har været ude for vejspærringer, kontrolcheck eller på anden måde har været i kontakt med besættelsestropper er det første han gør, når tropperne er ude af syne, at efterse køretøj og bagage for bomber. Sådanne anbragte bomber er der ingen modstandsgrupper, der tager ansvaret for. Kun Al-Zakarwi. Hele første del af konferencen kan høres på www.station2000.dk under udsendelser. Konferencen åbnede for nye dialoger og skabte mange kontakter og opfyldte derved sit formål som afslutning på Stop Bush-samarbejdet. GBe - End - |
Slimane Hadj , den danske guantanamo-fange indledte med at sige: ” Der er ingen, der kan retfærdiggøre drab på uskyldige uanset målet ”. Forsvaret for ens ejendom og land er en naturlig ting, som i salmen ” kæmp for alt hvad du har kært, dø om så det gælder ”. 
Kamaran Tahir beskrev derefter hvorledes landet Irak siden Golfkrigen i 1991 systematisk er blevet smadret. Under de 6 ugers krig blev hele infrastrukturen bombet, institutioner, statslig ejendom, civile anlæg, transportnettet, biler, veje, broer, sygehuse, fabrikker, atomanlæg. Under krigen blev brugt sprængladninger svarende til 6 Hiroshima-bomber og forarmet uran. Store områder er idag så strålingsfarlige at mennesker ikke kan opholde sig dér. 
Hind Al-Naimi Kjær fortsatte derefter. Hun gjorde opmærksom på, at planen for opdeling af landet i tre zoner blev udtænkt allerede i 80'erne i perioden med no-fly-zoner. Irak var ved krigens start et land uden militær af betydning, så hæren gik hurtigt under jorden for at forberede modstandskampen. Da besættelsestropperne havde erklæret 'befrielsen' den 9. april 2003 blev de derfor, til deres store overraskelse, allerede den 10. april mødt med modstandsaktioner.