Fredsbevægelse
 

Dom for protest mod Irak-krig i folketinget

  ”Folketingsaktivisterne”:
Retten til politisk protest må forsvares

Pressemeddelelse 2. november 2005



Fra aktionen i folketinget 25. november 2004

Københavns Byret gav i dag anklageren medhold i sagen mod fem fredsaktivister, der var anklaget for at have forstyrret folketinget, da de 25. november sidste år under afstemningen om forlængelse af de danske tropper i Irak hejste et fredsflag fra tilhørerpladserne og sendte løbesedler ned i salen.

Byretten idømte dem hver 10 dagbøder a 300 kr., alternativt ti dages fængsel.

- Vi burde være frikendt, siger de fem aktivister i en udtalelse. – Denne sag drejer sig ikke om forstyrrelse af folketinget, men om retten til politisk protest og at denne ret er truet og må forsvares. Det er en dom imod ytringsfriheden. Retssagen dokumenterede klart, at folketingets forhandlinger ikke var blevet afbrudt eller forstyrret ved aktionen. Det var en protest mod, at folketinget træffer en beslutning om krigsforlængelse, der både overtræder den danske grundlov og international lov.

De fem aktivister - Ulla Røder, Matilde Dalgård, Carsten Lundsgaard, Rasmus Petersen og Klaus Riis – udtaler videre:

- Sagen er principiel og handler ikke om bøde eller bødestørrelse. I disse tider, hvor terrorspøgelset ustandselig manes frem, er det vigtigt at normale, demokratiske protestformer ikke bliver straffet og ytringsfriheden ikke kriminaliseret. Derfor vil vi søge procesbevillingsnævnets tilladelse til, at sagen taget op ved landsretten.

Under retssagen og vidneførelsen stod anklagerens og forsvarerens påstande skarpt over for hinanden. Mens der ikke var tvivl om, at der var tale om en politisk aktion, var der skarp uenighed om, hvorvidt folketinget faktisk blev forstyrret.

Folketingsmedlemmerne Søren Søndergaard og Villy Søvndal erindrede ikke at være blevet forstyrret af aktionen, mens folketingets fungerende formand under den daglange debat Kaj Ikast hævdede, at afstemningen var blevet udskudt med flere minutter, mens hele folketingssalen skræmt havde stirret op mod episoden i tilhørerlogen.

En videooptagelse, der blev gennemset af retten, viste imidlertid, at hele situationen varede under et halvt minut, og at afstemningen ikke blev hverken udskudt eller afbrudt, men gennemført som normalt.

Forsvareren Bjørn Elmquist appellerede i sin procedure om at retten ikke tog udgangspunkt i en formalistisk fortolkning af lovparagraffen, men konstaterede, at der ikke var tale om en forstyrrelse af folketinget. Han henviste til, at Danmark ofte roser sig af at have vide rammer for ytringsfriheden, f.eks. i forbindelse med Jyllands Postens 12 tegninger af profeten Muhammed, og at det så også må gælde, når protesten vender en anden vej.

På trods af dette valgte dommeren altså at følge anklageskriftet.

Se mere om sagen her

Rasmus Petersens slutord i Byretten

Ulla Røders personlige kommentar til retssagen og dommen

Carsten Lundsgaard: Skueproces uden tilskuere

En pligt at protestere når folketinget overtræder international ret

Politisk aktion på anklagebænken

- End -