Fredsbevægelse
 

Hvilken fremtid med de prospekter?

Af Ulla Røder
26.01.2006

I et digert dokument ”New Threats and the use of Force” (1) på 295 sider har professor Jens Elo Rytter redegjort for, hvornår det er lovligt at bruge væbnet magt, og hvordan krigen mod terror har vendt op og ned på alle gældende regler, som man mener bør tilpasses det 21. århundredes elektroniske krigsførelse, hurtigudrykkende hære og netværksbaseret global daglig krigsførelse mod terrorister, hvor de end befinder sig.

Oplæggene handlede herom på mødet den 25. januar i DIIS - Dansk institut for internationale Studier - om brugen af væbnede styrker: Prospekt for fremtiden.

Det er åbenbart på tide - ifølge de fremmødte oplægsholdere - at lovgive nu, så FN's Sikkerhedsråd får klare præmisser for, hvornår man kan godkende at starte et angreb på en anden stat eller terrorister, der opholder sig i det givne land.

Skal FN's beføjelser sættes ind i specifikke love – der specificerer pligten i stedet for retten til at gribe ind for at redde befolkninger mod onde diktatorer, terroristtrusler (og hvor vitale økonomiske interesser er på spil)?
Eller handler dette her reelt om en nedbrydning af international humanitær lovgivning bl.a. Nürnberg Principperne?

Skal USA have lovgrundlaget for sine militære strategier på plads for 21. århundredes krigsførelse, som beskrevet i VISION 2020 (1998) og en række senere strategiske planer for USA, NATO, EU og andre medlemslande i koalitionen af de villige, så de ikke løber ind i risikoen for at blive anmeldt for planlægning af og udførelse af forbrydelse mod menneskeheden, forbrydelser mod freden og krigsforbrydelse?

Er dette prospektet for vores fremtid, så er det vist med at komme ud og protestere herimod, inden vi ser os selv gjort til skydeskiver anklaget for at være landsforæddere eller terrorister.

Det er gået op for selv USA og NATO, at man ikke i længden vil kunne slippe af med at sønderbombe lande, som man har sønderbombet Balkan, Afghanistan og Irak; men kunne det i stedet lykkes at manipulere FN til at gennemføre en sådan lovpakke, der giver den fornødne autorisation én gang for alle, så slipper man for en masse sagsanlæg efter ulovlige angreb på selvstændige stater; og så har man måske også en god reference og begrundelse, når en dag BUSH, BLAIR og FOGH bliver stillet for en krigsforbryderdomstol – selvom jeg tror ikke de herrer skal regne med forventet efterbevilling hos dommerne ved denne lejlighed.

Første oplægsholder professor Emeritus Ian Brownlie fra Oxford Universitet redegjorde for de forskellige resolutioner, der var gået gennem FN; og om hvordan mange af de selvbestaltede angrebskrige havde skabt nye normer og måske endog nye præcedenser i International lov.

Roman Kolodkin -en chef i det russiske udenrigsministerium - redegjorde for de kriterier, der skal være opfyldt for at FN's Sikkerhedsråd kan autorisere et væbnet angreb.

Sabine Nölke fra Canadas udenrigstjeneste og vicedirektør i FN's menneskerettigheds og lov afdeling fremlagde et perspektiv om brug af våbenmagt efter det canadiske princip om at stater har en forpligtelse til at beskytte borgere i andre stater, hvis deres regeringer ikke vil eller magter dette selv. I så fald må det internationale samfund have lov at gribe ind. Det har man ikke lov til i dag, påstod hun og henviste til Rwanda.

Eksemplet var dårligt, for netop, når der sker overgreb i form af forbrydelser mod freden, krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden har alle en pligt til at gribe ind.

Når man valgte også at bruge afrikanske staters manglende evne til at forsvare deres borgere mod overgreb hører det vel egentlig også med til historien at Afrika har 3% af verdens militære isenkram til rådighed – i stor kontrast til USA, der har 47% af al militærgrej til rådighed.

Om denne oplysning blev givet for at meddele de fremmødte, at USA er den eneste militære magt, der fremover kan beskytte verdens borgere mod overgreb, ved jeg ikke. Men jeg ved, at USA meget gerne vil have gjort det lovligt, at kunne smide bomber, hvor som helst man kommer i tanke om, at der er nogle vitale interesser der skal beskyttes mod terrorister.

Om disse vitale interesser også gælder civilbefolkningerne vil jeg sætte et meget stort spørgsmålstegn ved – alene Rwanda, Balkan, Afghanistan og Irak er vel nok bevis på, at dette overhovedet ikke er tilfældet. Alle steder har civilbefolkningerne været udsat for uhyggelige overgreb uanset fra hvilken side man ønsker at redegøre herfor.

Fik serberne, da de blev udsat for overgreb samme beskyttelse som kroaterne? Der er vist tale om meget selektiv udvælgelse, og jeg mener ikke, der vil være belæg for, at nogen former for lovgivning vil ændre på det faktum. I øvrigt var der love, der forbød et angreb på Irak, men hvis verdens stærkeste militærmagt vil i krig går den jo i krig – uanset hvor meget papir og love FN stabler sammen.

Når man kikker det store værk fra Jens Elo Rytter igennem, så får man hurtig en fornemmelse af, at debatten skal drejes derhen, at det skal være lovligt at imødegå trusler om terrorister med væbnet magt.

Det blev fremhævet på mødet, at terrorister er klart defineret i FN og at man ikke regner terrorister som civile mål. Mærkeligt! De er da ikke indskrevet i nogen hær? Jeg mener helt bestemt at have set i Geneve-konventionen nogle beskrivelser af sondringen mellem civile og militære personer. Her er ikke angivet terrorister mig bekendt.

Måske vi får de paragraffer, som den canadiske Sabine Nölke sad så klippefast og påstod eksisterede, der definerede terrorister som helt klare militære mål?
Nå! Jeg har nu ikke tænkt mig, at blive specialist på dette område, så jeg håber nogle folk vil sende mig disse paragraffer, hvis de støder på dem. Mit forbehold her går på, at terrorister udpeges af samme militær, som udvælger sig et land at bombe.

I rapporten anfører man, at dette ikke volder de store problemer med gengældelsesangreb osv., da de lande, der holder terrorister ret bekvemt også er fattige lande uden muligheder for at svare igen med ligeværdigt militært grej.

Her glemmes ikke alene fuldstændig reglen om proportionalitet i valget af militær midler i krig, men også, at en terrorist er en person, der beviseligt har hensigt om at begå en terrorhandling. Det vil sige, at denne eller disse personer har krav på en retssag, der dømmer dem.

Er det således op til militæret eller politiet at fange disse forbrydere og stille dem for en domstol, som i USA ikke er en civilret, men en militærdomstol? Hvis vi ikke fuldstændigt skal ende som i bananrepublikkerne, må vi vist kræve fastholdt, at politiet sættes ind mod forbrydere, der begår eller planlægger terrorhandlinger, at disse personer anklages og stilles for en civil dommer indenfor de gældende frister.

Ellers kan vi meget vel risikere, at enhver 'landsforræder/terrorist' der er i opposition til regeringen vil blive ført til et isolationsfængsel og komme til at sidde der i årevis.

Vanunu sagen fra Israel er vist det bedste skræmmeeksempel jeg lige umiddelbart kan finde på og så selvfølgelig Guantanamo på Cuba, USA's særlige afdeling for håndplukkede terrorister.

Der er lavet forskellige terrorlister, som angiveligt er helt i tråd med FN's definition af terrorister, og er du ved et tilfælde havnet der, bliver du altså til legal skydeskive. Det skal nok få befolkninger til at gå stille med dørene og ikke sladre om overgreb, hvis de ser folk blive skudt som terrorister omkring dem på gader og stræder.

Også selv om angrebet skulle udslette landsbyer og nogle beboelsesområder i et givent land skal dette kunne bortforklares med jagten på terrorister, for disse terrorister har det ifølge vores professor med at gemme deres masseødelæggelsesvåben klods op ad tæt bebyggede områder (for at gøre styringen af de præcise krydsermissiler endnu mere besværlig?) – der vil nok ryge et par borgere med i købet, men det er helt lovligt, bare vi er sikre på, at have brændt alle beviser for de her lagre af kemiske og biologiske våben helt ned med kæmpe brandbomber, hvidt fosfor, laser våben eller elektromagnetiske våben, eller mini-atombomber, så der ikke er nogen chance for bagefter at kunne bevise, at der egentlig blot var tale om et angreb på landets infrastruktur.

Der var lidt diskussion på mødet om krænkelse af et lands grænser og lidt vage forklaringer om, at det jo også nogle gange lykkedes med politiske beslutninger og diplomati inden man greb til at krænke et lands grænser med bombninger.

Om der i det hele taget skal ændres ved International lov, og om FN skal have klare lovregler, der anviser, hvornår Sikkerhedsrådet har ret/pligt til at vedtage at gribe ind og redde befolkninger i andre lande er åbne spørgsmål.

For selvfølgelig har regeringerne i det internationale samfund pligt til at gribe ind, hvis befolkningen udsættes for forbrydelser mod freden, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. De love eksisterer allerede i International lov – og jeg kan faktisk ikke forstå, hvorfor man vil ind og ændre herpå, med mindre man ønsker at underminere Nürnberg principperne og lade dem blive afløst af disse nye love.

Jeg må lige indskyde her, at selv under sådanne militære 'redningsaktioner' er der altså stadigvæk et regelsæt for, hvad der er tilladt at gøre i krig. Regler, der er indført, netop for at krig ikke bliver det rene barbari og anarki. Nürnberg Principperne giver også pligt til at gribe ind forebyggende ('preventive strikes'), hvis man har kendskab til eventuelle planer om ulovlige handlinger og overgreb mod civilbefolkningen eller selvstændige stater. Hvis disse regler fjernes, så kan jeg ikke få øje på fordelene her for nogen som helst borgere i denne verden.

Men hvad nu, hvis dette land huser nogle terrorister, som ganske givet kunne elimineres ved ordentligt politiarbejde og domstole; ad politisk eller diplomatisk vej? Vi bomber jo ikke hele Danmark for at fange de eventuelle terrorister, der måske opholder sig heri landet i en kælder i Nr. Snede - vel?

Skal vi anerkende at vores regeringer i FN regi får ændret lovene således, at angreb på selvstændige stater bliver lovlige, blot målet er terrorister. Kunne dette ikke betyde, at nogen lande, som Iran kunne få lyst at sende lidt nyudviklede atombomber mod København sådan helt lovligt?

Nogle af de kriterier for angreb, der var på tale på mødet var, at der var en overhængende trussel for civilbefolkningen eller direkte overgreb på civilbefolkningen fra uønskede diktatorer; at alle andre midler havde været forsøgt politisk og diplomatisk.

Dette lyder jo umiddelbart meget godt, og man gjorde da også et stort nummer ud af at forklare, at FN jo aldrig ville tillade angreb, hvis de ikke var meget velbegrundede. Det ville jeg også gerne tro, men hvad hjælper det, når de store atomvåbenmagter lader hånt om, hvad FN beslutter, og selv opfinder et lov sæt der passer ind i deres forskellige forklaringer til at angribe?

Det skete ved beslutningen om at angribe Irak, og ingen FN beslutninger eller lov sæt vil kunne ændre denne adfærd, vil jeg tillade mig at mene helt realistisk. Det blev specifikt nævnt, at man selvfølgelig ikke måtte angribe for at få et regimeskifte - selvom det lige nøjagtig er det, man har gjort i alle de forskellige angrebskrige og sikkert vil gøre igen og igen.

I FN har man en ret til under visse helt specifikke omstændigheder at tillade, at verdenssamfundet elle en stat tyr til væbnet magt – Selvforsvar, hvis overhængende fare ('pre-emptive strikes'); allersidste udvej, og hvis Sikkerhedsrådet i FN har sagt ok herfor.

Jeg har virkelig svært ved at se, hvorfor DIIS havde kaldt til denne sammenkomst, med mindre det var for at skabe en Regeringsvenlig drejning af debatten i forhold til at kunne få udraderet de gældende love i International ret.

Må FN få de reelle beføjelser til at give karantæne til USA og andre krigsforbrydere ud, der ikke overholder FN's målsætning.

Næste gang, der skal holdes et møde i DIIS vil jeg gerne bestille en dagsorden, der handler om, hvordan man får afskaffet VETO-retten i FN's Sikkerhedsråd. Det tror jeg, der er en fredeligere fremtid i, hvis FN overhovedet har en fremtid længere. Den bliver i hvert fald, hverken fredelig eller lys – hvis disse nye lov tiltag kommer ind i billedet.

Note
(1)
http://graphics/publications/Andet2005/Nye_trusler/New_threts_whole_web.pdf

- End -