Noter til Sangen for livet

Af Erik Stinus

Thomas i telefonen:
Lad os rykke tættere sammen,
genskabe solidariteten,
levendegøre kærligheden,
gribe efter hverandres hænder,
rejse os,
begynde at gå.

Thomas på scenen:
Her slipper jeg din hånd,
for jeg skal hente tonerne, rytmen
ned fra stjernerne
med begge hænder i brug.
Her må du danse alene,
synge alene din solopgangs-hymne,
smertens og sorgens sange
og jubelens, aj aj aj.
Hvem siger at musikken ikke kan se,
at lidenskab ikke er en tanke?
Her skal jeg hjælpe
harmonikaen, orglet, klaveret
og nikke smilende
til tromme, guitar, cantele og fløjte,
gi tegn til koret,
hele vores vidunderlige flok,
om at svare dig,
blive båret af din stemme og bære dig
fra by til by,
over marker, gennem skov og vildnis,
over bjerg og hav ind i lyset,
det uudslukkelige.

Thomas ved computeren:
Her er min hånd, her er vore hænder,
landsmænd af alle farver, enhver tro,
træd frem, syng, dans,
bliv vrede når vrede behøves,
gå til modstand,
for med penge lægger herrerne,
med våben deres hære landene øde,
kvæster ømheden,
kvæler vuggesangene,
dræber begyndelserne,
formørker de gamles minder.
I øst og vest mellem ruinerne
lyder det:
Findes der ingen balsam i Gilead?

Thomas i telefonen:
Hør nu her, notér.
De syge skal blive raske.
Opskrift: Nok at spise,
rent vand at drikke,
luft, sol, jord
og ret til at gå på Jorden,
del i dens frugter.
Langs vejen er der balsam
og foran os, snart forsvundne,
snart tydelige igen,
vore drømmes lande
som venter på bygmestrene og musikanterne.

Thomas på scenen for sidste gang:
Giv mig din hånd,
her synger mit livs æventyr.

Thomas til Rosen som Nâzim fra fængslet
til den fjerne elskede:
- Vi er den ene halvdel af et æble,
den anden halvdel er den store Verden.
- Vi er den ene halvdel af et æble,
den anden halvdel er vores folk.
- Du er den ene halvdel af et æble,
den anden halvdel, det er mig,
vi to …

Oplæst af Erik Stinus ved Thomas Koppels bisættelse,
Christians Kirke, Christianshavn
11. marts 2006

-End -