Fredsbevægelse
 

Som dagen bryder frem

Lidt triste meditationer på Geneve-konventionens fødselsdag

Af Ulla Røder
22. august 2006


Fra demonstrationen og den internationale fredsvagt mod Israels angreb på Libanon og Gaza - og besættelserne og den danske krigsdeltagelse i Irak og Afghanistan

JEG SIDDER OG MEDITERER som dagen bryder frem. Det er fødselsdag Geneve konventionens fødselsdag, men der er ikke noget at råbe hurra for. Min meditation blev til tristhed i stedet. Til en følelse af nåh, ja, hvad pokker. Rundet regnet halvdelen af Danmarks befolkning er jo ligeglade, og en stor del af resten tror, at de alligevel ikke kan gøre noget ved det.

Vores verden er ved at bryde sammen, og det overlader en hel egoistgeneration af morakkere til deres bedstemødre at tage sig af, mens de selv iler til arbejdet, passerer forbi en arbejder med fejemaskinen på metro stationen, der får mig til at tænke på apartheid.

På deres travle arbejde sidder de og debatterer i morgenradioens snak mellem popmusikken om en ingeniør-uddannet skal jobbe som avisuddeler til underbetaling, i stedet for at gå rundt om arbejdsløs. De diskuterer ikke, om de selv vil bruge tiden, hvis de blev arbejdsløse, til at vedligeholde deres akademikeruddannelse eller spilde deres energi med at uddele gratisaviser med alskens annoncer, målrettet til selv samme forkælede forbrugsfreaks.

De sender ikke deres bedsteforældre en eneste tanke så som, at så mange fik en høj uddannelse, fordi deres forgængere gjorde dette muligt. De stopper heller ikke et sekund i navlebeskuelsen og tænker over, at deres bedsteforældre fik skaffet disse goder på arbejdsmarkedet i deres ansigts sved under langt dårligere arbejdsvilkår gennem hårde politiske kampe i deres sparsomme fritid, som de ikke spildte med tom og ligegyldig shopping og cafebesøg. Det skete gennem aktiv deltagelse i fagforeninger og andre foreninger, der arbejdede for at bygge et samfund, hvor deres børn og unge kunne trives, og hvor arbejde kunne udføres uden at blive udbyttet på slavelignende vilkår, som vi ser det i dag med nedgøringen og den systematiske udnyttelse af hærene af arbejdsløse til at holde systemet i selvsving.
For slet ikke at tale om frigivelse af slaveriet, da muren mod øst blev gennembrudt.

Nu sidder en forkælet generation egoister, der ikke har andet i hovedet en at proppe mad ind og lukke brok og kværulanterier ud her og der og alle vegne over deres luksusproblemer, mens en del af verden er skudt i ruiner og folk blevet drevet på flugt. De har bygget op en tornerosehæk så høj, og de sover i 100 år og vågner aldrig op.


VI ER NOGLE FÅ MEDITERENDE TOSSER
stadigvæk fra den tid, hvor vi lærte at tænke selv og ikke blev indoktrineret af reklamer og gratisaviser. Vi er stadig nogle få, som ikke har ladet os lulle i søvn eller har ladet os korrumpere fuldstændigt, for vi bliver hele tiden bliver forstyrret af lyden af gråd og bomber, af synet af syge mennesker på flugt fra den ene krigsskueplads efter den anden. Vi er nogle få, der ikke længere kan holde ud at se angste øjne med sorte rande under på flygtningene på de danske centre. Flygtninge fra krigszoner, forfulgte, traumatiserede mennesker, der sidder og venter i årevis på at deres dør en nat bliver revet op af brutale danske politifolk, der åbenbart har læst på lektien hjemmefra, hvordan man uddriver alle de der udlændinge, som åbenbart er terrorister alle sammen (mere eller mindre) og derfor ikke fortjener bedre end at blive sendt hjem og fortsætte, hvor de slap retur til forfølgelser, fængsel og i mange tilfælde også hjem til tortur.

Jeg skuer over e-mails efter e-mails, der ruller ned over skærmen, deprimerende læsning.


FN MINDER OS OM international humanitær lov, der påbyder at beskytte civile i krigszoner, mens Palæstina er ved at blive udslettet ikke blot som stat, men for mennesker. 1.345 mennesker fra 289 familier på flugt. Deres landbrugsjord er ødelagt af bomber. I Gaza er 175 blevet dræbt, 40 børn og otte kvinder og 620 sårede. Mangel på alt livsvigtigt.

Israel havde for 11 dage siden bedt om flere raketter med 'wide blast' fra Bush administrationen, som kan spredes som granater over store områder. Dem vil de 180.000 libanesere, der er på vej retur ad blokerede og ødelagte veje til deres sønderbombede huse og marker kunne mærke det næste år eller mere, inden robotter, produceret af de samme våbenfabrikanter, som smed bomberne, får ryddet al den ikke sprængte ammunition, der ligger og flyder. Hvor mange børn, der endnu skal miste benene på disse ueksploderede granater, er ikke til at holde ud og tænke på, og hvor mange familier, der må leve i flygtningelejre i lang tid fordi deres jord er rene minefelter eller forurenet af gift og radioaktivitet står hen i det uvisse. De israelske tropper har ikke have målrettet deres angreb mod huse, ligger disse ikke desto mindre i ruiner og deres marker med tobak, kaktus eller oliven er ødelagte. Hvad skal disse mennesker gøre? De skal nok ikke dele aviser ud, for der er ingen kunder i butikkerne, de røg med i farten.

Jeg sidder og tænker på, at Bush allerede i St. Petersborg den 16. juli helt klart kunne sige, at han vidste nu, at der var et forhold mellem Syrien og Iran, fordi de trænede Hezbollah. Det er roden til hele ustabiliteten i Mellemøsten. Han glemte at nævne, at våben producenterne har haft travlt i godt et årti med at opfinde nyt udstyr, der skal sikre, at vores tornerosesøvn ikke forstyrres af missiler fra terrorister eller Iran inden de når USA. Inden da hed det sig, at de samme nye våben skulle produceres for at holde Irak fri for diktatorer. Det er en bagatel i dag, som vi helt må glemme alt om lige bortset fra den soldat, der er anklaget for militærnægtelse i Irak krigen, og risikerer 7 års fængsel for at nægte at deltage i forbrydelser mod menneskeheden, for at håndhæve Nürnberg-Principperne.


AT DET HELE STARTEDE MED BALKAN, at Nato skulle have ret til at føre interventionskrige, at Afghanistan og Irak skulle sønderbombes, for at Bush kunne finde en undskyldning for at kunne sætte sine opfangermissiler op i det såkaldte 'missilskjold', således at alt det andet overvågningsudstyr til krigsførelse i det ydre rum kunne blive sammenkoblet effektivt, og så alle de mange nye tropper i Europa kan finde en eksistensberettigelse, er måske en svær linie at trække gennem propagandaen. Disse opfangermissiler blev ikke mødt med kyshånd fra hverken Polen eller den tjekkoslovakiske republik, så nu går Bush tilbage og fedter for Blair igen.

Det er kendt at den engelske befolkning heller ikke ønsker disse missiler på deres jord, og vil protestere herimod. Statsminister Tony Blair og Bush fik vendt debatten bort fra Blair en lille tid ved at vende sig mod fastlandet i Europa. Han har også været godt klemt på hjemmefronten, hvor en stor del af befolkningen vil ånde lettet op den dag, han går af. Det sammen gælder da for resten også vores fremmedfjendske og racistiske regeringsflertal.

I den ene ende af den røde tråd, der går gennem alle disse angrebskrige, finder vi politikerne, i den anden ende finder vi våbenindustrien. Imens mennesker er blevet fordrevet og angrebskrig efter angrebskrig har raset, har våbengiganterne BAE Systems, Lockheed Martin og den israelske stats våbenfirma Rafael senest fået bygget det ubemandede skib The Protector , der skal overvåge enhver fjendtlig bevægelse, mens de store maritime styrker og bemandede fly holdes parat i sikker afstand fra evt. fjendtlige missiler.
Disse 'protectors' eller 'beskyttere' blev lanceret af USA specielle operations-kommando under en handelsmesse i juni, og nogenlunde samtidig fik de ubemandede fly fra Northorp Grummann, kaldet Global Hawk , afprøvet evnerne i overvågning fra luften.

DER ER INGEN TVIVL OM, at krig er en god forretning. Krig avler flere terrorister, som vi så må opbygge en masse systemer for at bekæmpe. Jo, der er god grund til at Libanon skulle pacificeres, og at Palæstina skulle totallammes, inden man sætter et knusende angreb ind mod Iran. USA's angreb på Libanon har været endnu en anledning til test af nye våben, så som de nye directed energy våben.

En nyhed , der kunne være glædelig, er at USA i hvert fald foreløbig har opgivet at teste deres kæmpe ' blast' bombe i Nevada. Dette er dog ikke nogen garanti for, at denne type bombe med en gigantisk sprængningseffekt mod underjordiske anlæg af bunkere, ikke kan blive droppet ned over Irans 70 millioner store befolkning.

Den type bombe er ren terrorisering og klart ulovlig at anvende, da de ikke kan skelne mellem militære anlæg og mennesker. Man har flere gange udsat test af denne bombe i Nevada, da man blandt andet frygter den vil udløse et jordskælv, der vil forplante sig 80 mil til Las Vegas. Nu har man testet de nye fosforvåben, de nye dybdeborende bomber med forringet uran, 'blast effekt' bomberne i praksis i Afghanistan, Irak og nu også i Libanon. Der er ingen tvivl om, at Iran er det næste land på listen, og da landet er stort, skal der også noget af en sprængstyrke til at lægge alt øde i miles omkreds. Uanset hvad, og om Israel, sammen med USA vil bruge alle midler for at bekæmpe 'terrorister', eller rettere 'kidnappere efter kidnappere', så er brug af sådanne våben ikke proportionelt i forhold til den akutte situation i Libanon eller Iran.

At NATO nu er på vej med tropper til at 'assistere' FN tropperne er en sidste krampetrækning fra USA, som godt ved helvede bryder løs, hvis de får anledning til at sende flere flygtninge af sted. Nato, hvis atomdrevne og nyudrustede ubåde er klar til at tage de nye mini-atombomber med inden længe - konsekvenserne heraf vil jeg slet ikke meditere over.
Jeg vil gøre alt hvad jeg kan for at forhindre en sådan atomvåbenforbrydelse.
Ja, faktisk har jeg underskrevet et løfte herom i 1999 til Trident Ploughshares.


JEG HÅBER DER BLIVER EN MASSE FREDSFESTIVALLER. Det er måske meget for tidligt at feste for fred. Men at vække folk af tornerosesøvnen med lidt protestsange og få dem til at reflektere over verdenssituationen samtidig er det eneste uskadelige, jeg kunne finde at meditere over her på Geneve konventionens fødselsdag,.
Så slipper jeg for at tænke på de trætte, grædende og bedende øjne fra krigens ofre så længe, i det mindste.

- End -