For Livet's Kærlighed
Af Annisette Koppel
Savage Rose: Murmaleri på Ground 69
Klik og forstør
Foråret danser,
omfavner børnene
der leger i græsset,
som nu helt har overtaget den gamle losseplads,
i kanten af byen
Foråret ,
Med sit ubrydelige stærke net af rødder,
breder det sit grønne tæppe ud,
fuld af vilde blomster og liv.
..
Et år er gået siden "græsrødderne" blev dannet
Et år, der smertefuldt vidnede om,
at, hadets korstog, stadig kører i fuld fart,
styret af det samme grådige monster i politikerforklædning,
som har hærget, så uforståeligt længe.
Hadet, jager Jorden,
jager, friheden,
jager børn og unge, der taler om frihed,
Hadet overfalder,
og låser dem inde i fængsler
Hadet rev deres hus ned,
og efterlod en begravelsesplads,
der til evig tid vil skrige ud gennem gaderne.
Hadet jager,
Korstoget kører,
gennem verden,
gennem Danmark
Unge piger med tørklæder,
mænd og kvinder,
med gylden hud og brune øjne.
køres væk.
Vi ser dem,
hører dem,
råbet!
det samme smertelige råb,
som dengang ...
.... Og som stadig gir ekko i sjælen,
fra det vi troede skulle blive mørkets fortid.
Hadet jager
Korstoget kører.
Stemmerne fra fjernsyn og satellitter
forklarer, nødvendigheden i at dræbe.
Dødens købmænd har ordet
Døden hersker.
Monsteret i politikerforklædning styrer.
Hadet jager
korstoget kører
Hvornår ..
Hvordan...
ka´ vi standse det?
lad os, som græsrødder fulde af liv,
vokse med forårets styrke.
og favne jordens børn.
lad os forkaste krige, løgne og trusler,
og begynde i den verden, som har kæmpet så længe.
i respekt for livet's kærlighed.
kærlig hilsen Annisette
- End -
|