Fredsbevægelse
 

De irakiske arbejderes drøm blev mast under besætternes støvler

Af Hind Al-Naimi Kjær
1. maj-tale holdt på Den Røde Plads i Fælledparken

Kære venner,

Før angrebskrigen mod Irak i 2003 stod vi alle sammen og protesterede mod krigen og ødelæggelsen, fordi vi var klar over, hvilke konsekvenser krigen vil ende med.

Krigen endte med total ødelæggelse af et udviklet land og derefter en grusom besættelse.

I dag den 1. maj som arbejdernes dag vil jeg som iraker tænke på de irakiske arbejdere i Irak. De mistede deres arbejdspladser under det amerikanske bombardement, og det, der var tilbage af udstyr og maskiner, blev afmonteret og plyndret og smuglet ud af landet for billige penge.

Arbejdernes drøm om udvikling og bedre rettigheder blev mast under besætternes støvler.

Arbejdsløsheden i dag er over 60 %, og den største del af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen. Fire millioner mennesker er drevet ud af deres huse.

Mange områder, hvor der er modstand mod besættelsen, er blevet lavet om til store fængsler. Mange kvarterer blev omringet med høje betonmure til mere kontrol, undertrykkelse, isolation og mere splittelse i samfundet. Det er mure, der ligner den racistiske mur i Palæstina. De er bygget for at eliminere den folkelige modstand mod besættelsesmagterne og deres lakajer.

Men uanset hele dette rænkespil så er modstandsbevægelsen stærkere i dag og har fået endnu større folkelig opbakning. Den hårdt ramte befolkning har ingen anden udvej end selv at sikre sin befrielse.

Da George W. Bush erklærede sejr i maj 2003, begyndte de amerikanske imperialister at kæfte op om `The New American Century` og om det store Mellemøsten, hvor der ville komme stabilitet og demokrati. Og om, at Irak ville være et eksempel for hele regionen.

Og mange kortsynede regeringer løb i halen af USA i håb om at få en del af lagkagen som Anders Foghs regering.

Drømmen gik i vasken, fordi den heroiske irakiske modstandsbevægelse har lært dem, at virkeligheden er anderledes.

I dag nøjagtig for fire år siden 1. maj 2003 erklærede George Bush sejr i Irak. Siden har flere allierede tropper stukket af med halen mellem benene og trykket sig, eller er som den danske på vej ud af Irak. Mange amerikanske politikere har indrømmet deres løgne om Irak. Der er stor splittelse i lakajernes front, hvor de bekriger hinanden.

Irans mullahstyre, der har bistået USA med at besætte Afghanistan og Irak, er i dag selv truet med krig. For USA vil ikke lade Iran overskride den magt, de fik tildelt. Det ville være en krig for at sikre flere amerikanske tropper i regionen og flere Israel- og USA-venlige regimer.

Kun folkene kan stoppe dette tyranni og denne grusomhed med deres enhed og legitime modstand.

Vi må stå sammen side ved side mod imperialismen og fascismen.

Længe leve modstandsbevægelsen mod besættelsen!


- End -