Palæstina-solidaritet
 

Med varme hjerter
på en kold dag

Reportage fra demo'en Lad Gaza Leve lørdag den 17. januar 2009

Af Stop Terrorkrigen

Front Lad Gaza Leve

Lørdag den 17.januar var en kold dag i mere end én forstand: Den kolde vind bed i kinder og næse, og dertil kommer massakren mod det palæstinensiske folk.

Det var det sidste, der var årsag til, at godt 1.000 startede demonstrationen foran USA’s ambassade på Østerbro i København. Stemningen var fra starten god og klar. Det var parolerne også:

LAD GAZA LEVE

Israel ud af Gaza
Stop blokaden
Frit Palæstina

Initiativet for et frit Palæstina – som var demonstrationens arrangør – havde fra starten meldt ud, at solidariteten med det palæstinensiske folk skulle på denne demo kunne markeres og bakkes op af alle – på tværs af alle skel.

Asylaktivisten Farhiya Khalid (Luk Lejren) ved den amerikanske ambassade 17. januar 2009

Asylaktivisten Farhiya Khalid (Luk Lejren) ved den amerikanske ambassade

Dansk-irakeren Hind Kjær ved den amerikanske ambassade: Afghanistan, Irak og Palæstina er ofre for samme aggression

Dansk-irakeren Hind Kjær ved den amerikanske ambassade:
Afghanistan, Irak og Palæstina er ofre for samme aggression

Lars Grenaa. Frit Palæstina-initiativet, og Robert Refby, Europæiske Jøder for Retfærdig Fred ved den amerikanske ambassade, mens Robert Refby oplæser Uri Avnerys tale fra 3. januar, som han blev forhindret i at holde i Israel

Lars Grenaa. Frit Palæstina-initiativet, og Robert Refby, Europæiske Jøder for Retfærdig Fred, ved den amerikanske ambassade, mens Robert Refby oplæser Uri Avnerys tale fra 3. januar, som han blev forhindret i at holde i Israel

Mange palæstinensiske flag vajede over folkemængden, som bestod af en rigtig god blanding af unge som ældre – flest unge – kvinder som mænd, danskere og folk af anden etnisk baggrund. Naturligt nok var det ikke mindst unge palæstinenserem, som prægede talerlisten fra højtalervognen på vej gennem byen til Christiansborg.


Demo’en gjorde holdt forskellige relevante steder gennem byen, hvor deltagerne eksempelvis blev hensat i tanker foran en folkeskole:
- Hvordan ville vi have det, hvis denne skole ikke kunne benyttes til undervisning og leg; men måtte benyttes som tilflugtssted, som ikke en gang er sikkerhed mod bomberegn? - spurgte konferencieren.

Lad Gaza Leve-demoen blev støttet af 3F-Kastrup, Budskab fra Græsrødderne, PalUng, Pædagogstuderendes Lands Sammenslutning og Nej til Krig.

3F-Kastrup havde ”udkommanderet” et velvoksent vagtværn, som vi følte os betydeligt mere trygge ved end de omkring 200 politibetjente, der på dagen ikke formåede at fremprovokere hændelser, der kunne udløse masseanholdelser.

Kamp om pladsen som fortrop

Kamp om pladsen som fortrop

Ung palæstinenser taler fra højttalervognen

Ung palæstinenser taler fra højttalervognen

Mange spontane stemmer underholdt demo’en; heriblandt unge palæstinensiske talere og rappere, der med egne komponerede tekster gav udtryk for deres harme – og derved var med til at bibringe demo’en varme.



I Indre by – kort før Christiansborg – passerede demoen under jubel Berlingske Hus, hvorpå der var ophængt et banner: Antifascister for et frit Palæstina”.

Rytterstatuen med palæstinensisk flag

Rytterstatuen med palæstinensisk flag

Marwan - palæstinensisk rapper

Marwan - palæstinensisk rapper



Menneskeretsadvokaten Bjørn Elmquist foran Christiansborg

Kassem Ahmad - Islamisk Trossamfund - ved Christiansborg 17. januar 2009

Kassem Ahmad - Islamisk Trossamfund - ved Christiansborg

En dejlig oplevelse, at en jødisk og muslimsk taler i samme demo var enige om det væsentlige: Retten til at leve, retten til fred og demokrati.

Nicki Jensen - faglig sekretær for Pædagogstuderens LandsSammenslutning, som klart fordømmer den israelske massakre

Nicki Jensen - faglig sekretær for Pædagogstuderens LandsSammenslutning, som klart fordømmer den israelske massakre

Selvom kulden gjorde sit til at kyse deltagerne, så varmede solidariteten, fællesskabet, bredden i demo’en og de kontante krav så meget, at kulden blev afvist.

- End -