Hold hænderne væk!
 

Stop krigen mod Libyen!

Af Gerd Berlev, APK

Tale for Stop Terrorkrigen ved den amerikanske ambassade ved demonstrationen 26. marts 2011, arrangeret af initiativet 'Stop krigen mod Libyen'

Aldrig har forhåbningerne til en amerikansk præsident være så store her uden for USA, som da Barack Obama kom til, efter 8 syge år med George Bush.

Obama stod for store ting, - forandring, - fred: Yes We can!  Han fik Nobelprisen for det.

Men alt blev ved det gamle. Der kom ingen fred, ingen forandringer. Krigene i Afghanistan og Irak fortsatte, nu er de på tiende og ottende år… Selv Guantanamo består.

Afghanistan-krigen er gået over grænsen og foregår nu også i Pakistan. Og forleden kom endnu en blodig aggression til: Krigen mod Libyen.
 
Obama snakker godt for sin sag, men hvad sker der: De amerikanske krigsudgifter er større end nogensinde. Halvdelen af skatterne går til krig og militær, fattigdommen spreder sig, ud over landet, og man fratager offentligt ansatte og arbejdere deres forhandlingsret.

Obama prøver fejgt at skjule, at det er USA, som står i spidsen for bombardementerne af Libyen. Da krigen startede, sørgede han for at være i Brasilien. Derfor var det Frankrig, der indledte bombardementerne. Hadet til det krigeriske USA i de arabiske lande er stort, derfor skal den amerikanske rolle nedtones.

Men det er USA og den gamle koalition af krigsvillige, som Storbritannien, Frankrig, Spanien, Italien og, også – til vores skam – Danmark, der er i gang, igen. Koalitionen af imperialister og gamle kolonimagter.

Det er den koalition, der har sat dagsordenen for stadige krige lige siden murens fald. NATO spiller en nøglerolle som det vigtigste krigsinstrument. Nu føres Libyen-krigen, ligesom Afghanistan krigen i NATOs navn - og med en gammelkendt dansk krigsforbryder, med blod på hænderne, på førersædet.

Krigene har samme formål: Kontrol over mellemøstlig og arabisk olie og Strategiske stormagtsinteresser. Nogen er ført med mandat fra FNs sikkerhedsråd, nogen uden.

Aggressionen mod Libyen blev skjult og fremstillet som en nærmest defensiv foranstaltning. Som et fly-forbud, der skulle beskytte den libyske civilbefolkning mod diktator og slagter. En humanitær intervention blev der sagt.

Men det er en løgn og et påskud for krig, ligesom de irakiske masseødelæggelsesvåben var det.

Ofrene for koalitionens krige i Afghanistan og Irak – også civile ofre, kvinder og børn – er rigtig mange, de døde kan tælles i 100-tusinder, måske mere. Det kommer også til at ramme den libyske civilbefolkning.

Krigen mod Libyen støttes hverken af de arabiske folk, eller af folkene over resten af verden. Kun de mest reaktionære arabiske regimer, som det saudiarabiske kongedømme, ville have den krig. Saudiarabien invaderede selv Bahrain, for at knuse den folkelige opstand dér.

Netop det, er et andet formål med krigen mod Libyen: At inddæmme den libyske eller de arabiske folkeopstande, og bringe dem under kontrol.

Hvis Gaddaffi-regimet væltes af krigskoalitionen, vil Vesten sikre sig en lyd-regering med  Libyens Nationale Råd, det bliver en ny Karzai, en ny Maliki. Eller Vesten vil opdele landet, med en marionetregering i den ene del.

I begge tilfælde vil det være et forræderi mod det libyske folks ønske, om ægte demokrati og et bedre samfund.

De arabiske revolutioner må sejre ved deres egen kraft. Imperialismens og de gamle kolonimagters indblanding betyder kapring og afsporing.

Umiddelbart før krigen var Foghs afløser, Løkke, på besøg hos Obama for at få sine instruktioner, og han er klar til at fortsætte Foghs ”aktivistiske udenrigspolitik” i forreste frontlinje.

Fører Danmark korstog? Svaret er ja!

Samtlige folketingspartier stemte for krig.
SF og Enhedslisten sluttede sig til krigspartierne. Efter to årtiers imperialistiske krige har de stadigvæk intet fattet. Og hvis de har, så foretrækker de magten og forbrydelsen.

Vi må kræve at

Krigen i Libyen straks bringes til ophør.

At den internationale indblanding stoppes.

At alle de krigsførende lande trækker sig ud.

I Danmark og i verden, og ikke mindst i de krigsførende lande, må der opbygges en ny og slagkraftig bevægelse mod de ulovlige og forbryderiske krige.

Protesten her i dag er en start!

- End -