Fredsbevægelse
 

Libyen: Bush-doktrinen videreført af Obama

Af Kaj Rudi Rasmussen
Initiativet for fred i Libyen

Tale ved demonstrationen mod Libyen-krigen og den danske krigsdeltagelse i Århus 30. marts 2011

De vestlige landes krig mod Libyen er endnu et forsøg fra de vestlige imperialistiske magter - på at tilrane sig råstoffer samt landområder og markeder.

Libyen og Gadaffi har i 41 år været en torn i øjet på imperialisterne. Der har været utallige forsøg på at undergrave styret i Libyen, af den simple grund at Libyens ledelse og folk ikke ville danse efter imperialisternes pibe.

Når Nato nu bomber Libyen, bomber man et land der er relativt velstående med alle basale fornødenheder for den brede befolkning. Dette land og denne stolte befolkning bliver nu truet med at blive bombet tilbage til stenalderen, hvis Libyen ikke opgiver sin selvstændige og uafhængige politik, og hvis den ikke vil sælge sine ressourcer for en slik, til den rovgriske imperialisme.

USA og dens skødehunde af stater, der altid logrer for storebror, har siden 2. verdenskrig lagt mange suveræne stater øde, når disse ikke ville rette ind.

Alle kender til Koreakrigen, Vietnamkrigen, bombningerne af Balkan, ødelæggelsen og besættelsen af Irak og Afghanistan, og ikke mindst den evige terror og mord på det palæstinensiske folk.

Jeg er ikke specielt tilhænger af Gadaffi, og synes i øvrigt, at et lands befolkning har ret til at protestere og gøre oprør, hvis den mener det er nødvendigt.

Men et militært angreb fra fremmede magter, på et suverænt land kan kun betegnes som en krigsforbrydelse i sig selv. Princippet må være, at ethvert land klarer sine egne indre anliggender. Hvis dette princip ikke bliver håndhævet, vil det give anledning til evig krig.

Og det er jo netop det vi ser i dag. Imperialismens evige krig mod suveræne lande.

Som USA's lille køter er den danske regering og dermed hele den danske stat gået forrest i krigen mod Libyen. Danmark agerer spydspids for USA og andre i denne krig.

Men ikke nok med det. Et enigt folketing har godkendt bombningerne og hele interventionen.

-Hvilket fattigt land der går i krig for at røve andre nationers rigdomme.

-Hvilke fattige og usle folketingspolitikere, der slår fremmede folk ihjel for ussel mammon.

-Hvilke ynkelige politikere og partier, der danser efter storebror USA's musik.

-Og hvilke hykleriske politikere, der med ord om velfærd og frihed, skærer ned på egen befolknings goder, og bruger pengene til at smide bomber i hovedet på fremmede folk.

Man henholder sig til en FN –beslutning, der giver lov til voldeligt overfald på et suverænt land.  Og enhver ved, at det er de store imperialistiske lande der styrer i FN, især USA. Flere store lande har dog modsat sig beslutningen om angreb på Libyen.

Men FN´s beslutning er illegal, ifølge folkeretten og alle internationale konventioner.
Og tag ikke fejl. De aggressive magter vil gå langt, rigtig langt, for at få fat i Libyens ressourcer.

Krig er blot en fortsættelse af et lands almindelige politik, blot med voldelige midler.
Når økonomisk konkurrence, - handelsblokader, politisk pres og undergravning indefra ikke virker, tyr de udemokratiske stater til ekstrem vold, mord på uskyldige mennesker og i sidste ende til at bombe en stat tilbage til stenalderen.

De største danske kapitalister nyder godt af, at USA smider godbidder til de glubske skødehunde. Jeg behøver blot at nævne navne som ØK, USA's største våbentransportør, eller G4S, det tidligere Falck, som har mange forskellige jobs i de mest blodige krigszoner rundt omkring.

Modstanden mod de seneste årtiers imperialistiske krige har været stor i alle lande verden over. Som et bolværk mod de folkelige protester, er der i en lang række lande indført terrorlove, der ikke adskiller sig meget fra love som man har set i fascistiske lande. Hovedinspirationen til disse demokratiske indskrænkninger kommer fra, ja, gæt engang, fra USA selvfølgelig.

De store danske medier går, også denne gang, i takt til krigsmusikken. Totalt ukritisk bringer de, de krigeriske landes krigsretorik videre dag for dag.

Det gør det kun meget mere nødvendigt at fredsbevægelsen styrker sig, og bliver mere entydig i sin kritik af de mest krigeriske imperialistiske magter, hvor beklageligvis, vores eget land Danmark er blandt. Lad fredsbevægelsen blive meget større og mere markant! Vi ved hvem fjenden er.

Ja kære fredsvenner

Krigen mod Libyen er intet andet end Bush-doktrinen videreført af Obama. Det er endnu en krig for markeder og råstoffer, for USA´s totale verdensherredømme på vor klode.

- End -