Fredsbevægelse
 

Århus 2011:
Fin første Fredsfestival

Der blev for første gang afholdt fredsfestival i Århus den 9. september op til årsdagen for starten på 'krigen mod terror'. Temaet var 10 år med terrorkrig - og debatten gik livligt omkring emner som: Årsager og kræfter bag krigene, hvem er ven og hvem er fjende. Hvem kan vi som fredselskende mennesker alliere os med?

I panelet lagde Kristian Dalgaard, som repræsentant for ’Stop Terrorkrigen’ ud med et rids over den politiske udvikling i de 10 år, der er gået efter den 11. september 2001 – en periode med 3 store krige, men også med en fredsbevægelse der i perioder har været stor og imponerende. E

Det er en periode, hvor også overvågning og vold på gadeplan fra politiet er eskaleret. Ved demonstrationer filmes alle deltagere konsekvent. I perioden er der vedtaget 2 terrorpakker plus 'lømmelpakken' op til klimatopmødet.

Samfundet er blevet militariseret, f.eks. med den store fokus på soldaterne som helte, flagdag for de faldne osv. Når Danmark går i krig gør de danske medier det også.

Kristian kunne også fortælle, at han netop har besøgt Tunesien og han kunne hilse og sige, at selvom man i dag lever i en form for undtagelsestilstand, var der absolut ingen her der efterlyste NATOs tilstedeværelse.

Carsten Andersen fra ’Århus mod Krig og Terror’ talte om nødvendigheden af at give ’et andet svar’ end krig. Vi har i de sidste 10 år levet i en atmosfære af frygt og krig, følelser der er nødvendige for at få almindelige mennesker til overhovedet at acceptere at deres land går i krig.

Det var en af Carstens pointer, at vi med højreterroren i Norge har set, hvordan denne forbrydelse har fået nordmændene til at reagere på en mere civiliseret måde, hvor man diskuterer sammenhængen mellem dæmonisering og had og de der fører disse synspunkter ud i livet i praksis gennem højreekstremistisk terror. Organisationen ORG arbejder kynisk beregnende og taler om at slå til med vold, når ’tiden er inde’.

Kaj Rudi Rasmussen fra ’Initiativet for fred i Libyen’ tog spørgsmålet op om klassekræfterne bag krigene i imperialismens tidsalder. Der kæmpes blandt imperialistmagterne om verdensherredømmet. USA er i dag stadig verdens stærkeste supermagt. Som følge deraf også vores hovedfjende i kampen for fred.

Han pointerede at vi fremover må lægge alle partitaktiske hensyn til side, holde os til sagen, blive mange flere og skabe en stærk bevægelse for fred, og at dette i høj grad også er en vigtig kamp for medlemmer og tillidsfolk i fagforeningerne.

Efter indlæggene havde vi en fin debat, hvor situationen i verden, taktik, strategi, alliancer og meget andet blev taget op. Også valgkampen, hvor Danmarks deltagelse i krig, bliver helt fortiet.

Alle havde som udgangspunkt, at vi vil have en stærk fredsbevægelse. Vi har allerede mange erfaringer at bygge på ’når den næste krig kommer’. Fredsdemonstrationer bør samle virkelig bredt, men samtidig bør vi have frihed til at sige vores mening. Bredden skal ikke bruges som en mundkurv.

Et andet tema var ’Hvem tjener på krigen’. Der var enighed om at en dansk virksomhed som A.P. Møller er et klassisk eksempel på danskere, der profiterer på krigen, mens den almindelige dansker betaler med nedskåret velfærd.

Blandt andre pointer fra debatten: Den massive krigspropaganda, skabelse af fjendebilleder osv giver også den tanke at magthaverne virkelig frygter deres generelt fredelige befolkninger, når de bruger så mange resourcer på løgnene. De er virkelig bange for, at man en dag nægter at gå i krig, nægter at bruge penge på jagerfly.

Udviklingen kan gå hurtigt, det så vi i det nordafrikanske oprør. Og trods mediernes massive propaganda lykkes det faktisk ikke at undertrykke andre synspunkter fuldstændigt – både sociale oprør og antikrigsprotester vokser sig pludseligt store.

Dette var blot et udpluk fra debatten. Alt i alt gav fredsfestivalen en rigtig positiv fornemmelse af, at fredsbevægelsen i Århus er på vej frem og vil kunne skabe en god enhed fremover.

Udover debatten var der plakatudstillinger af bl.a. historiske fredsplakater, udstilling fra Demos, satiretegninger af Carlos Latuff og materialer fra diverse solidaritets- og fredsorganisationer.

Festivalen blev flot livet op af musik fra Rolf Heitmann, Jacob Hogrebe og Thomas Schaffalitzky.

Se også udtalelsen, der blev vedtaget på Århus Fredsfestival 2011
Bliv aktiv for fred

- End -