Fredsbevægelse

 

 

STOP KRIGSPOLITIKKEN!

Af Tine Spang Olsen


Åbningstale ved Fredsfestival Århus 2014 - 4. oktober 2014





Tine Spang Olsen holder åbningstalen - Foto: Stop Terrorkrigen


Mit navn er Tine og jeg er aktiv i Århus mod krig og Terror og har været med til at arrangere den fredsfestival vi nu er i gang med. Så mit oplæg bliver en form for introduktion til vores debat her i dag og til vores grunde til at vælge det tema vi har for fredsfestivalen. Temaet er NATO's oprustning og opmarch til krig – og den nyeste krig i Irak og Syrien.

Vi holder fredsfestival nu for fjerde år i træk. Og på de forskellige festivaler har vi fokuseret forskellige steder. Det første år gjorde vi f.eks. meget ud af at analysere årsagerne til krigene. De imperialistiske stormagters kamp om verdensmagt, for olie og råstoffer, om våbenindustriens interesser osv. og de ting gælder selvfølgelig fuldstændig lige så meget i dag, og er kun blevet endnu mere intense.

Sidste år satte vi fokus på, at EU også har ambitioner om at blive en militær supermagt med interesser i hele verden. Her så vi bl.a. hvordan Danmark blandede sig militært i Afrika i tæt samarbejde med andre EU-lande. En EU-hær og fælles politi er også ved at blive sat på dagsordenen i en form for arbejdsdeling med NATO. EU er også en kæmpe våbenproducent og våbeneksportør, der tjener stort på krig og oprustning. Næst efter USA og tæt på i størrelse.

De store alliancer NATO og EU styrer vores udenrigspolitik og vores regeringsledere fra Fogh til Thorning er med helt i front og har tradition for at tilslutte sig enhver krig faktisk allerede før USA har bedt om det. Måske har de lært at det virker lidt pinligt, så denne gang sagde Thorning: 'vi venter med at beslutte noget til vi er blevet spurgt'. Det blev de så dagen efter.

I år rammer fredsfestivalen lige ned midt i en situation, hvor Danmark igen er gået med i en ny krig, i et nyt forsøg på at lægge verdenskortet om, selvom de siger det handler om noget andet. I følge regeringen er vi for øvrigt ikke i krig, vi bomber bare et andet land. Det er nok også derfor det ikke vores krigsminister, Wammen der udtaler sig om krigen, men udenrigsminister Martin Lidegaard, der hver gang forklarer, at vi skam gør mange andre ting end at bombe. Og at det mere langsigtede mål i øvrigt er at indsætte en ny regering i Syrien.

Som i alle de andre terrorkrige gennem de sidste 13 år, som Danmark er gået med i bliver denne krig også solgt som en humanitær ting, denne gang for at redde verden fra terroristerne i Islamisk Stat.

Selvom det er meget langt fra virkeligheden har det overbevist mange mennesker. Halshugninger for åben skærm har gjort sin virkning og der skal helst ikke tænkes over om det rigtige svar virkelig er mere vold og hvorfor IS er blevet så stærke.

IS er fuldstændig bestialske, men så længe de bare var det i borgerkrigen i Syrien var det ok for USA. Derfor er det heller ikke USA's krigskoalition vi skal stole på i denne sag.

Situationen lige nu er meget kritisk og farlig. Det er ikke uden grund man kan frygte en tredje verdenskrig, der også kan udløse brug af atomvåben.

Temaet for fredsfestivalen i år er NATO og NATO's krige og det tema har vi valgt, fordi vi ser en kæmpe fare fra den kant.

NATO's  - og USA's - oprustning og vilje til at starte nye krige er på nuværende tidspunkt meget stor.

I den seneste periode – før brændpunktet igen rykkede til Mellemøsten  i Irak og Syrien – har vi været vidne til en NATO plan for at trænge sig ind på Rusland og overtage mere og mere af Østeuropa som indflydelsesomåde og inddrage nye lande i alliancen. F.eks. også at få Sverige og Finland tættere på NATO. Når man ser på kortet, der er delt rundt, ser man meget tydeligt hvordan NATO er blevet udvidet siden murens fald.

Vi har kunnet se, hvordan USA sammen med EU har skabt eller pustet til interne konflikter i Ukraine og har brugt Ruslands forventelige modreaktion som påskud for en vældig oprustning, hvor Danmark får en vigtig rolle med vores placering ved Østersøen. Vi skal nu være med i missilskjoldet og øge bidraget til NATO. 

Brændpunkterne rykker fra det ene sted til det andet, men de styrende kræfter bag krigene er de samme.

Og disse kræfter er desværre uhyre dygtige til at dække over deres reelle motiver. De skaber selv de fjender de kalder til kamp imod, enten bevidst eller som en reaktion på de tidligere krige, som Irak krigen. I Syrien har vesten støttet oprørerne, direkte eller gennem allierede lande som Saudi Arabien og Quatar. Masser af våben er flydt ind i området – også til grupper som IS.

Måske er situationen kommet ud af kontrol for USA og IS har fået for meget magt over området og oliekilderne, men de er også samtidig blevet til en meget bekvem fjende. Krisen kan udnyttes og nu kan USA komme til at bombe Syrien som en del af en større alliance. At der er lande fra Mellemøsten med i alliancen er jo noget vores egne politikere lægger stor vægt på. Men vi skal ikke glemme, at et af USA's bagvedliggende mål stadig er at fjerne Assad og få større magt i Mellemøsten og over oliekilderne.

I øvrigt er alliancen ikke så bred som man vil give det udseende af. Lande som Sverige, Spanien, Norge og Italien sender ikke kampfly denne gang, som de gjorde i Libyen krigen. Danmark sender det største antal bombefly – efter USA. Selvom det tit bliver sagt i medierne, at vores bidrag nærmest kun er symbolsk.

Også det demokratiske eksperiment med selvstyre i Rojava i Nordsyrien ønsker krigsmagerne uden tvivl at få stoppet.  Folkene i Rojava har brug for enhver form for støtte, men de får ingenting fra krigskoalitionen. Og det ser ud til at NATO landet Tyrkiet i øjeblikket støtter IS's angreb på Rojava med tilførsel af våben. I dag kunne man læse i aviserne, at 10 mennesker er blevet halshugget lige uden for Kobani, der nu er under angreb fra IS.

Løgnene og misinformationen om hvorfor vi går i krig er, som vi alle ved, meget omfattende og må betragtes som en del af krigen. Krigspolitikerne står så stærkt med den propaganda, som også medierne stort set følger med på, at de tillader sig blot at påstå uden at give egentlige argumenter, at vi selvfølgelig skal bombe i Irak. Hvilke perspektiver der er for dette eller erfaringerne fra de tidligere krige, skal der ikke snakkes om. Der skal bare trykkes på krigsknappen.

Fjendebillederne bliver bygget op helt systematisk. Det aggressive og farlige Rusland, Iran med atomvåben, ISIS der vil bekæmpe den vestlige civilisation osv  - og vi må så gøre hvad vi kan for at  vise, hvorfor fjendebillederne bliver skabt eller fremprovokeret eller påstået – det er en del af fredsarbejdet.

NATO er ikke en forsvars alliance, men en angreb alliance og krigene bliver aldrig ført af humane årsager, men for økonomisk magt, for ressourcer, som adgang til jord og råstoffer. F.eks. har samarbejdsaftalen mellem EU og Ukraine ændret Ukraines lovgivning, så det nu er lovligt at dyrke genmodificerede afgrøder og aftalen har også fjernet en lang række andre miljøregler.

Aftalen giver en åbning til at få deres GMO afgrøder ind i EU-landene.

Der er interesser i krigene fra både oliefolkene, landbrugsindustrien som Monsanto og alle de andre pengemastodonter og selvfølgelig ikke mindst våbenindustrien, som også er voksende i Danmark. Et firma som Terma har store aktier i det danske flykøb.

I Børsen kunne man f.eks. også læse i torsdags, at Maersk Oil nu kan åbne oliekilder i Kurdistan, så de økonomiske interesser gør deres. I Quatar har Maersk også  lige indgået en kæmpe aftale.

Når krigsmagerne gør så meget ud af at sælge os krigen, som om den var fred, må det jo være fordi, de ved, at de fleste menneskers ønske er fred og humanistisk opførsel – og det er da et godt udgangspunkt for os.

Her på fredsfestivalen vil vi gerne opfordre til mere samarbejde fredsgrupperne i mellem og derfor har vi i år sendt invitationen ud til hele landet og vi håber, at fredsbevægelsen kan vokse og blive aktiv også i nye byer. Det er der brug for. Og vi har selvfølgelig ikke kun inviteret grupper, men alle der har lyst til at være med.

Senere i dagens program vil vi også diskutere om der er konkrete kampagner vi kan lave i fællesskab. Vi foreslår både at styrke modstanden mod køb af nye krigsfly og protesterne mod krigen i Irak og Syrien.

Jeg glæder mig til at høre Jan Øbergs analyse  - og også dine forslag til hvad en dansk udenrigspolitik kunne være, hvis den var fredelig. At Danmark sagtens kunne overleve uden at gå i krig. Og du vil også have input til de kampagner vi foreslår, ved jeg.

Jeg håber vi får en rigtig god fredsfestival!







Grundlaget for Fredsfestivalen (pdf)


Se også


Fredsforsker Jan Øberg på Fredsfestival i Århus
Video Tale og debat

Udtalelser fra Fredsfestival 2014

Antikrigsbevægelsen: Stop krigspolitikken
Fredsfestival og krigsprotester uge 40
KPnetTV

Århus mod Krig og Terror på facebook

- End -