Fredsbevægelse

 

 

Missilskjoldet øger risikoen for atomkrig -
men spiller kundskab nogen rolle længere?

ÅBENT BREV

Af Jan Øberg
Dr.hc., forskningschef TFF

21. marts 2015


 

Politikere og medier savner aabenbart enhver ekspertise om missilskjoldet til at modstaa Washingtons salgsteknikker

Missilskjoldet tjener til at gøre det muligt at udkæmpe og vinde en atomkrig - ikke at afskrække fra den

Den russiske ambassadørs artikel i Jyllands-Posten kan maaske siges at være bombastisk formuleret men i grunden har han - og ikke udenrigsminister Lidegaard - ret.

Ledende medier som f.eks. Danmarks Radio, Ritzaus og Politiken giver baggrund til missilforsvaret som vidner om total mangel paa fagkundskab om strategi og atomdoktriner.

I stærk kontrast til hvad vi hører om missilskjoldet - som Danmark nu tilsyneladende skal bidrage til - er det det mest de-stabiliserende indslag i atompolitikken siden 1945. 

Det kan kun opfattes af Rusland og andre som en provokation.

Her er den forklaring som beslutningstagerne næppe har modtaget fra Washington, ministerier eller militære kredse. Den gælder for atomvaaben saavel som for konventionelle:

Den klassiske terrorbalance fra 1950-erne handler om at hvis A har kastet sine raketter – inkl atomare – paa B, saa vil B altid have tilstrækkeligt at gengælde med nemlig atomvaaben paa sine fly, ubaade og i siloer, som A ikke har mulighed for at slaa ud i sit første angreb.

Det hed “gensidigt sikret ødelæggelse”- MAD, Mutually Assured Destruction. Den afskrækkende værdi laa i at begge parter vidste at hvis de startede en atomkrig ville deres egne befolkninger dø i millionvis som følge af modpartens gengældelse.

Hvad indebærer det i dette perspektiv at udvikle et missilskjold eller “forsvar”?

Enkelt udtrykt at A forsøger paa at hindre B i at kunne faa sine gengældelsesvaaben igennem til A. At der altsaa kun er én part, der bliver smadret men dens anden "vinder". Hvis - og det er det store spørgsmaal - man har den tekniske evne til saa at sige at skyde pistolkugler ned med pistolkugler. 

Det betyder at hvis A tror at han har et saadant system med hvilket han kan skyde modpartens gengældelsesmissiler ned saa øger hans tro paa muligheden af at han - uden selv at lide skade - kan indlede, gennemføre og vinde en atomkrig med mindre risiko for sin egen befolkning.

Dette sænker den psykologiske tærskel for atomkrig. Det gør atomkrig mere sandsynlig! 

Det underminerer det grundlæggende i afskrækkelsen - nemlig at jeg véd at hvis jeg smider atomvaaben først saa mister jeg selv millioner af mine egne medborgere ved modpartens garanterede andenslags- gengældelsesevne.

Hvis A kan ramme de vaaben B fyrer af som gengældelse langt inden de naar A's territorium - f.eks. over Europa - kan A vinde fordi han befinder sig under et “skjold”, en osteklokke, hvor han ikke selv lider nogen skade.

Siden omkring aar 2000 har USA bygget sin atomdoktrin paa dette - ikke MAD men NUTS, Nuclear Use Theory. 

Kort sagt i det atomare spil kan missilskjoldet kun opleves som de-stabiliserende og provokerende i den andens øjne. Og hér har USA et stort teknisk forspring froan Rusland.

Det véd USA/NATO godt og har derfor fundet paa den absurde paastand - som baade udenrigsministeren og ledende politikere maa have faaet at vide at de skal ty til - at det hér skam ikke handler om Rusland men om at beskytte Vesten mod f.eks. Iran!  

Nu er der bare det ved det at Iran ikke har atomvaaben eller langtrækkende raketter; dets militære udgifter er 6,3 miliarder dollar mod NATOs samlede 990 milliarder dollar.

For den, der vil vide fakta og ikke lade sig forføre af propaganda og løgn saa er Ruslands militære udgifter cirka 10% af NATOs. Medmindre Putin anses for at være klinisk sindssyg eller suicidal er der ingen risiko for et angreb paa hverken de baltiske stater, Danmark eller nogen anden som NATO føler sig forpligtet overfor. 

Paa hele det udenrigs- og sikkerhedspolitiske felt har propaganda, spindoktorer, markedsføringsfirmaer og smarte konsulenter erstattet kundskab. Og loyaliteten med USAs vanvittige atomstrategi har erstattet hensynet til danskernes sikkerhed. Og det gælder alle partier og politikere, der siden august 2014 har ment at Danmark skal være med i dette Dr. Strangelove-projekt. 

At være politiker og undlade at sætte sig ind i disse bogstaveligt talt dødsensalvorlig ting – eller omgive sig med inkompetente raadgivere – er slet og ret utilgiveligt. Det handler om danskernes, europæernes og principielt hele verdens overlevelse. 

Bedre bliver et ikke hvis journalister heller ikke har den fornødne viden at stille politikere mod væggen med kritiske spørgsmaal. Tænk hvis kundskaben om sikkerhed, forsvar og udenrigspolitik var bare halvt saa god som den, der findes vedrørende sport, økonomi, mad og underholdning. 

Den eneste oprustning, der er brug for i dagens Danmark, er intellektuel. 

Hér en video, der viser hvad der er idéen bag missilforsvaret og hvorfor det er det stik modsatte af hvad ministre, medier, eksperter og medier fortæller os. 


Video paa engelsk om missilskjoldet som farligt, offensivt og de-stabiliserende


Det åbne brev på Jan Øbergs blog




- End -