Fredsbevægelse
 

Et brag af en international fredskonference

Københavns Universitet Amager 27. januar 2002

Fredsweekenden i København afsluttedes søndag med et brag af en international konference på Københavns Universitet Amager:

Fra venstre til højre:
Ramsey Clark, Sharon Ceci
Karam Khella, Ustad Zia Ul-Haq
Klik for at forstørre

To tidligere ministre fra to lande, der er i krig: justitsminister Ramsey Clark, USA, Ustad Zia Ul-Haq, Afghanistan, tidligere arbejds- og socialminister, forenet i kampen mod krigen og for et mere menneskeligt samfund.
Den spændende, kontroversielle ægyptiske Karam Khella, professor i Tyskland. Og Sharon Ceci, amerikansk fredsaktivist fra International Action Center, en stemme fra det andet USA - de almindelige menneskers USA.

250 var mødt op for at lære noget om USA 'krig mod terror' og dens perspektiver - og de blev ikke skuffede. Konferencen var sprængfyldt med informationer, fakta - og alvorlige følelser, for den handler også om de lidelser, krig og militarisme påfører folkene, ikke mindst i den 3. verden. Deltagerne var klar over, at der skete noget nyt, noget vigtigt med denne begivenhed, der samlede den danske fredsbevægelse og lagde grund for den retning, den vil tage.

Dorte Grenaaåbnede konferencen med at citere fra en hilsen til fredsweekenden fra Savage Rose: Thomas Koppel og Annisette:
- Lad den blive en forårsbebuder.
Det store bifald viste, at salen var enig.

Alle oplæggene og debatten foregik på engelsk - 6 timer - hvert indlæg på omkring tre kvarter, spørgsmål og svar til hver enkelt indleder - og til sidst en afsluttende debat. Heldigvis var der professionel tolkning, så ingen behøvede gå glip af nogle af de mange guldkorn.

Sharon Ceci, fagforeningskvinde og fredsaktivist fra International Action center og fredskoalitionen ANSWER talte om 'USA efter 11. september' - om en nation sat på krigsfod, om en voksende militarisering af hele samfundet, om rekordforøgelse af militærbudgettet og samtidig krise og sociale nedskæringer. Krigen betales af de almindelige amerikanere, og prisen er høj:
- Den amerikanske patriotisme og viften med flaget er ikke andet end en tynd fernis, sagde hun. Nedenunder er amerikanerne dybt bekymrede for fremtiden.
800.000 amerikanere har mistet deres jobs. I New York alene mere end 100.000. Hvis der er nogen, der tror, at de mange indsamlinger har kommet ofrene til gode, kan de tro om igen: mange af dem har mistet deres jobs, mange deres bolig.

Ustad Zia Ul-Haq - muslimsk professor og mujaheddin, tidligere minister efter Sovjetunionens tilbagetrækning, nu i dansk eksil, understregede, at han ikke så sig selv som afghaner, men verdensborger: menneskeheden er universel, og den muslimske pligt til at bekymre sig for fattige, for nødlidende gælder globalt og uden hensyn til tro: Sovjetunionen blev smidt ud, men der blev ikke skabt et stabilt styre i Afghanistan, der kunne forsvare dets nationale interesser. USA ville ikke have et revolutionært muslimsk regime (a la Iran i den første periode efter shahens fald) og satte sine agenter og klanhøvdinge op mod hinden for at opløse regeringen i indbyrdes strid. Det skabte baggrunden for Taliban, der blev opflasket på de religiøse skoler i Pakistan, med amerikansk bistand og saudiske penge. Deres karikatur af islam, sagde Ustad Zia Ul-Haq, gjorde stor skade. Da Talibanstyret ikke ville opfylde alle de amerikanske krav, gjorde USA kål på dem. Afghanistan har været i permanent krig: 1.5 millioner mennesker er blevet dræbt af krige siden den sovjetiske invasion. Lidelserne er ufattelige … men det er ikke kun, det afghanske folk, som lider. Alle ofre for kolonialismen, som er en realitet, selv om den ikke kaldes ved det navn, lider hver dag. I krige, men også i den koloniale 'fred'.
Der bliver givet et billede af afghanerne som primitive, vilde, barbariske. Som tilhængere af terrorisme. Sådan er afghanerne ikke: modsætningerne er blevet systematisk opelsket, mellem de forskellige folkeslag, mellem klanerne. Aktive heri har også været de mange forskellige bistandsorganisationer, som har fungeret som redskaber for forskellige udenlandske magter, der har blandet sig i de indre afghanske forhold.

Ramsey Clark talte lavmælt og indtrængende om den amerikanske militarisme og terrorkrigen: 3 millioner ofre i Koreakrigen (55.000 amerikanske soldater), 2 millioner i Vietnam, 1.5 millioner for krig og blokade mod Irak. Over 70 større amerikanske militærinterventioner efter 2. verdenskrig. Et rekordtrustningsbudget, som viser at USA vil gå videre af samme vej, forstærke den, forstærke sin militære dominans over verden - uden hensyn til de civile omkostninger:
- USA har gjort det til en kunst at kunne smadre ethvert land, uden at der skal tælles 'bodybags'. Uden at amerikanske soldater kommer i kamp, sagde han.
Uden NATO kunne det ikke lade sig gøre, uden allierede til at gøre det beskidte arbejde på landjorden.
- USA's krige er for at forsvare USA's interesser. Hvorfor vil NATO-landene lade deres unge ofre som kanonføde for at forsvare helt andre interesser? Den internationale fredsbevægelse må opløse NATO, for uden denne alliance ville USA overanstrenge sine kræfter i forsøget på militært at kontrollere alt og alle, sagde han.

Den tidligere demokratiske justitsminister (først udnævnt til regeringen af Kennedy, siden deltager i Johnson-administrationen) er en af de mest udtalte kritikere af den amerikanske militarisme i USA selv - og en skarp kritikere af det racistiske og uretfærdige retssystem i USA. I en artikel i Information beskrives han nærmest som en slags 'stalinistisk medløber'. Hans idealer er den militante ikke vold: 'Martin Luther King er undervurderet', tilføjede han på et efterfølgende pressemøde. Han blev dræbt da han protesterede mod Vietnamkrigen og ville forbinde borgerrettighedsbevægelsen med kampen mod den sociale nød og elendighed i USA.
- Afghanistankrigen har ingen juridisk legitimitet, understregede han, da han blev spurgt om hvad han ville gøre som justitsminister i dag: - USA skal følge loven.

Det var en tale fra en mand, der repræsenterede det bedste i USA: medmenneskelighed og humanisme, modet til at tage ansvar for sine meninger, og ansvaret for at være borger i en nation, der tyranniserer en hel verden for at tilfredsstille monopolernes grådighed.
- Det har ikke kostet mig noget, sagde han, da han blev spurgt om de personlige omkostninger ved at sige fra over for USA's forbrydelse. - Jeg har lært af det, jeg har lært jer og en hel verden at kende, jeg har gjort noget.
Hans tale blev hilst af et varmt bifald, som næsten ingen ende ville tage.

Karam Khella gennemgik i et spændende oplæg den moderne krigs fysiognomi og egenskaber: Uden den psykologiske krigsforberedelse, uden på forhånd at skabe en situation, som lammede samvittigheden og den mulige protest kunne det ikke lade sig gøre for USA at holde verden i en konstant tilstand af militarisme og krig, og gå fra den ene konkrete krig til den næste. Hver krig måtte forberedes konkret og psykologisk - men hver konkret krig kunne også stoppes af en aktiv modstand i de krigsførende lande:
- Efter Warschawapagtens opløsning kunne også NATO være blevet opløst, sagde han. I stedet udvidde man operationsområdet og gjorde det globalt. NATO - denne 'forsvarsalliance' er bare et ord - når NATO fører krig, så er det konkrete lande, med deres egne dagsordener og formål som fører krigen: og altid med USA i første række.

Spørgsmål og debat var livlig og seriøs. Da Dorte Grenaa afsluttede konferencen med at understrege dens betydning som inspiration og som et værdifuldt afsæt for de danske fredsbevægelse fremover, tilsluttede tilhørerne sig det med et begejstret bifald.

Se også
Interviews med Ramsey Clark:
Krigen mod Afghanistan og den amerikanske terrorkrig
Om planerne om en ny krig mod Irak
Om USAs krigsforbrydelser i Korea

- End -