Verdenstribunal om Irak

Anklagen mod PNAC

1.session
Bruxelles 14.-17. april 2004

Den ny imperiale verdensorden i fokus
En høring om Project for the New American Century
(PNAC)

www.brusselstribunal.org

The BRussells Tribunal
Lørdag den 17. april 2004.

Anklageskriftet mod PNAC

BRussel Tribunalet om Project for The New American Century
(Uddrag af Platform text)

Kortfattet information om PNAC

Akronymet (initialordet) PNAC er en nøgle til krigen i Irak og til mange andre kommende krige.

I foråret 1997 grundlagde de neo-konservative Robert Kagan og William Kristol fra bladet the Weekly Standard ´The Project for the New American Century´ (PNAC). De mest fremtrædende underskrivere af formålserklæringen er Dick Cheney, Donald Rumsfeld og Jeb Bush (George W. Bush's broder), Francis Fukuyama, og 'sidst men ikke mindst' Paul Wolfowitz, tidligere professor i international politik og tidligere dekan for afdelingen for international politik på Johns Hopkins University. Dets nuværende rektor er Gary Schmitt.

Det er vigtigt at bemærke, at mange af dets medlemmer har tætte forbindelser til både militæret og oljeindustrien. PNAC beskriver sig selv som "en non-profit, udddannelsesmæssig organisation, hvis mål er at fremme amerikansk globalt lederskab."

Dets 'Principerklæring' er utvetydig:

"Det 20ende århundredes historie burde have lært os, at det er vigtigt, at forme omstændighederne før kriser dukker op, og at møde trusler før de bliver alvorlige. Dette lands historie burde have lært os at favne det amerikanske lederskabs sag."
(Det er dette der udgøres af doktrinen om "Preemptive Strike" og "Benevolent Hegemony").

PNAC skitserede en firepunkts dagsorden for at nå sit mål:

"vi er nødt til at øge forsvarsudgifterne betragteligt hvis vi skal leve op til vort globale ansvar i dag og modernisere vore væbnede styrker for fremtiden "

"vi er nødt til at styrke vore bånd til demokratiske allierede og til at udfordre regimer, der er fjendligtsindende overfor vore interesser og værdier."

"vi er nødt til at fremme den politiske og økonomiske friheds sag i udlandet,"

"vi er nødt til at acceptere vort ansvar for Amerika´s enestående rolle mht bevarelse og udvidelsen af en international orden, der er venligsindet overfor vor sikkerhed, vor velstand og vore principper"

I september 2000, før George W. Bush vandt præsidentvalget, offentliggjorde PNAC den afgørende rapport ´Rebuilding America's Defenses Strategies, Forces And Resources For A New Century´, i hvilken de erklærede, at det at angribe Saddam kun var et alibi for amerikansk overherredømme:
"De Forenede Stater har i årtier søgt at spille en mere permanent rolle i Golf regionens sikkerhed. Mens den uløste konflikt med Irak udgør den umiddelbare berettigelse, overskrider behovet for en betragtelig amerikansk styrkes tilstedeværelse i Golfen problemet vedr. Saddam Husseins regime." (s. 14)

Rapporten argumenterede for en stor-stilet opgradering af hæren og skønnede at en årlig budgetstigning på 15 til 20 milliarder dollars ville være nødvendig for at transformere hæren til noget i stil med en ´imperial super-force´ der kan tage føringen i "revolutionen i militære anliggender". PNAC var imidlertid meget opmærksom på, at dette mål ikke ville være nemt at opnå.
"Transformationsprocessen vil sandsynligvis være langvarig i fraværet af en eller anden katastrofal og katalyserende begivenhed - som et nyt Pearl Harbor" (s. 51).

Thomas Donnelly, rapportens hovedforfatter, arbejder for nærværende for Lockheed Matin.

Da Bush kom til magten, med Dick Cheney som vicepræsdent, Donald Rumsfeld som forsvarsminister og Paul Wolfowitz som viceforsvarsminister, blev PNAC teorierne et blueprint for den amerikanske forsvars- og udenrigspolitik. Denne politik blev officielt accepteret i et Hvide Hus-dokument, der var personligt underskrevet af præsident Bush: "The National Security Strategy of the United States of America" (september 2002).

Udviklingen har i mellemtiden bekræftet, at teorien om hensynsløs militær verdensdominans for nærværende bliver ført ud i livet.

Efter 9/11 havde disse folk den nødvendige "katastrofale og katalyserende begivenhed" til rådighed og den politiske mulighed for at implementere deres program. De kunne iværksætte en af de fire hovedopgaver for den transformerede amerikanske hær: "at udkæmpe og afgørende vinde flere, samtidige større krigsskuepladser (theater wars)" (s. IV).

Denne forfærdelige sætning kræver måske nogen forklaring.
"Større krigsskuepladser" er en militær sprogbrug for udvidede slagmarker, men hvis man ved, at man vil "afgørende vinde", selv før man går i krig, bliver indsatsen til en ´teaterkrig´ i den mere generelle betydning af en 'teatralsk krig'.
Retorikken skulle være indlysende for hele kloden. Med George W. Bush´s egne ord: "De, der ikke er med os, er imod os".

Derfor må disse krige nødvendigvis være "adskillige og samtidige". Som det var tilfældet i det romerske imperium, ønsker the Project for the New American Century at gennemtvinge (enforce) en verdensomspændende såkaldt "Pas Americana", men dets midler er "Full spectrum dominance".

PNAC rapporten er en køreplan (road map) for en New Imperial Order, med en high-tech mega-hær styring "som regerer en i stigende grad kaotisk verden" med 'shock and awe'- interventioner og ´slash and burn´-teknikker.

'Anklage'

Vi mener, at det PNAC program, der er sat i værk af Bush's krigskabinet, fører direkte til krænkelser af international lov, tusinder af unødvendige krigsofre og destabiliseringen af hele kloden i social, politisk og humanitær henseende. Det er ensbetydende med en kurs i retning af uhørt militarising af verden. Dette nye amerikanske overherredømme tjener i virkeligheden til glorificering af oljeindustrien og det militært-industrielle kompleks (hvortil mange PNAC medlemmer og Bush medarbejdere er tæt knyttet). Denne politik truer verdensfreden på en vedholdende og alvorlig måde.

Anklageskriftet (the ´bill of indictmet´) kan midlertidigt formuleres som følger. "The Project for the New American Century og dets medlemmer, især PNAC´s nøglefigurer i Bush's krigskabinet, har prædiket, planlagt og begået krigsforbrydelser imod international lov og imod menneskeheden."

Selv om PNAC kun har produceret diskussionsindlæg og derfor kunne og vil påberåbe sig "talefrihed" ("free speech"), så mener vi, at deres taleaktivitet er handlingsbestemmende (performative) dvs. intention om handling. Sådanne talehandlinger er ikke blot fri tale. De er kilden til handlinger. De handlinger der direkte udsprang af PNAC's diskussionsindlæg og deres oversættelse til "The National Security Strategy of the United States", underskrevet af præsident Bush (september 2002), er utilstedelige.

De vigtigste er opregnet nedenfor:

1) Planlægning af krig uden umiddelbart forestående for det involverede land anses for en "aggressionshandling" iflg. international lov. At føre en sådan aggressionskrig er en klar krænkelse af FN´s charter.

- doktrinen om "pre-emptive strike", der blev foreslået i Retningslinjer for Forsvaret i 1991, er uforenelig med international lov, der begrænser brugen af magt i selvforsvar til situationer, hvor en stat er blevet genstand for et væbnet angreb, dvs.. en aggression. Denne doktrin, officielt optaget af præsident Bush i hans tale på West Point Military Academy (6/1/2002) er en væsentlig trussel imod verdensfreden og en krænkelse af international lov.

- De Forenede Staters invasion af Irak og Storbritannien er en væsentlig krænkelse af international lov og af FN's charter.

- Bortset fra selvforsvars-situationer fastslår FN charteret, at stater kun kan gribe til væbnet magt med FN's Sikkerhedsråds billigelse.
Charteret har institueret et system af kollektiv sikkerhed, der er groft tilsidesat af den nuværende amerikanske administration. Dertil kommer, at rådgivere som Richard Perle anser det for irrelevant og en hemsko, der bør fjernes.

- Hidtil er der ikke blevet fundet nogle masseødelæggelsesvåben, hvilket gør hele krigsårsagen (casus belli) til et bedrageri.

2) Under Irak-krigen blev international humanitær lov brudt ved adskillige lejligheder og gentagne gange groft krænket

- Brugen af klyngbomber imod civile kan anses for at være en krigsforbrydelse, da den forårsager unødvendige skader, inklusive de, der viser sig længe efter at kamphandlinger er ophørt.

- brugen af uranium i ammunition og bomber kan anses for at være komplet unødvendig handling og en alvorlig krigsforbrydelse.

- Jagten på ikke-indkapslede (non-embedded) journalister må opfattes som en krig ført imod den frie presse, og derfor en krænkelse af retten til fri tale.

- International lov fastslår utvetydigt, at det er hærens pligt i krig at identificere og begrave de soldater, den har dræbt. De Forenede Stater og koalitionsstyrkerne har ikke efterlevet denne regel.

3) En besættelsesstyrkes pligter blev ikke (og bliver stadig ikke) respekteret:

- Ikke blot ødelagde det massive bombardement landet. De kendsgerning at plyndringen f hospitaler fortsatte over flere dage beviser, at koalitionen ikke var interesseret i at sætte en stopper for den (dens styrker sikrede udelukkende oljefelterne og oljeministeriet). Den totale angel på beskyttelse af alle hospitaler var et brud på besættelsesmagternes pligt til at hjælpe krigens ofre.
Vi må betragte denne alvorlige undladelse som et brud på krigens love, eftersom international krigslovgivning klart fastslår, at det er det besættende lands pligt at etablere orden og sikkerhed i det besatte land.

- Den eftergivende politik i forbindelse med plyndringerne af alle ministerier beviser, at koalitionen ikke er virkelig interesseret i at undersøge dette afskyelige regimes historie, idet det tolererede destruktionen af en betydelig del af dets arkiver. Dette udgør i en vis forstand et angreb på Iraks kollektive hukommelse.

- Den amerikanske hær og koalitionstyrkernes eftergivende politik i forbindelse med plyndringen af Baghdads nationalmuseum må anses for at være en forbrydelse imod landets kulturelle arv og endog mod selve menneskeheden.

- Genopbygningen af Irak er og vil være en profitabel forretning for adskillige amerikanske selskaber: Halliburton, Kellogg Brown & Root, Bechtel.
Indtægterne af den irakiske olje vil flyde direkte tilbage til amerikanske selskaber (tilfældigvis er de fleste af dem konkurrenter i oljebranchen). Dette er i klar uoverensstemmelse med de mest grundlæggende principper for international lov, ifølge hvilken de stater, der er ansvarlige for brud på internationale love og regler ikke må drage fordel af denne kendsgerning og undergivet krav om at tilvejebringe kompensation for skader, der er resultatet af disse brud.

4) De amerikanske og britiske styrkers besættelse af Irak er en krænkelse af international lov.

- Den kendsgermomg at besættelsesmagterne er permanente medlemmer af FN's Sikkerhedsråd og vil kunne nedlægge veto mod enhver resolution, der tager sigte på at afslutte besættelsen, ændrer ikke situationen, der er kendetegnet ved permanent krænkelse af international lov og af FN's charter, ratificeret af både USA og UK.

5) Den ´Nye Amerikanske Imperiale Suverænitet´ tager sigte på en global ´undtagelsestilstand' (´State of Exception´).

Krigen i Irak er ikke en isoleret begivenhed, som det kan sluttes af indholdet af PNAC rapporten og tilfældet Afghanistan, for ikke at nævne truslerne imod Syrien og Iran eller begrebet om afstraffelse´ af Frankrig for dets modstand imod denne krig eller Belgien for dets anti-folkedrabs lov. Denne ´unilaterale politik´, der tager sigte på overherredømme over hele verden, kommer til udtryk i PNAC rapporten (september 2000) og er ført ud i livet siden, og vil fortsat destabilisere kloden i social, økonomisk politisk og humanitær henseende og kræve mange unødvendige ofre.

Forkastelsen af alle internationale retslige myndigheder, der måtte være i stand til at kontrollere eller anklage amerikanske borgere, især den grove opposition imod FN og forkastelsen af den Internationale Krigsforbryderdomstol beviser, at de Forenede Stater unddrager sig al respekt for international retsorden.

Det forekommer nødvendigt for os at studere og kritisere det `filosofiske´ (eller ideologiske) grundlag for denne ´Nye imperiale orden´ som det foreligger i Robert Kaplan, Robert Kagan, Paul Wolfowitz, Francis Fukyama, Samuel Huntington´s og andres værker.

Det er nødvendigt at blotlægge grundlaget for det nye begreb om "full spectrum dominance" (1).

Den forandring, som den amerikanske politik er undergået, er dramatisk og foruroligende. Overgangen fra multilateralisme til unilateralisme er ikke uskyldig. Det "venligtsindede overherredømme" ("benevolent hegemony") (2), som Robert Kagan og William Kristol, de stiftende medlemmer af PNAC argumenterede for i 1996, er blevet ´ondsindet´ (malevolent).

Den "Amerikanske ekceptionionalisme", som de gjorde sig til talsmænd for, tager sigte på en ´Undtagelsesstilstand´ (State of Exception).

Suverænitet har altid været retten til at erklære staten undtaget (iflg. Carl Schmitt [3]) og det ser ud til, at den nye amerikanske politikrummer elementer af denne
undtagelsestilstands-politik:

- Mange krigsfanger i de afghanske og irakiske krige er interneret i Guantanamo Bay (Cuba), et sted der er valgt, fordi det er udenfor amerikansk territorium. Som følge deraf hævder Bush administrationen, at den amerikanske lovgivning om behandling af fanger ikke er gældende.
(Praksis i Guantanamo er blevet kritiseret af adskillige menneskerettighedsorganisationer.)

- Den allerede nævnte doktrin om "pre-emptive strike";

- afvisningen af Kyoto overenskomsterne om klimakontrol

- forkastelsen af den internationale krigsforbryderdomstol i Haag;

- forkastelsen af traktaten om ikke-spredning af kernevåben;

- The Patriot acts I og II, der ophæver mange grundlæggende borgerlige rettigheder;

- Fordrivelsen siden 9.11 af tusindvis af immigranter, der har boet i de Forenede Stater i årevis,

- Den totale opgivelse af de fattige og arbejdsløse (i ghettoer som Skid Row i L.A.)

alt dette peger klart i retning af den kendsgerning, at den "amerikanske ekceptionalisme" styrer imod en farlig `undtagelsesstat´ (også indenfor de Forenede Stater selv).

Se hele platformteksten (på engelsk) her

Overs. Hans Pendrup, Stop Terrorkrigen

Se også

Kommisionens konklusion

Hvad er BRussell Tribunalet?

[1] Key concept in "Joint Vision 2020", the blueprint for the U.S. military for the next decades, defined as the ability of U.S. forces to defeat any adversary and control any situation across the range of military operations.
[2] William Kristol and Robert Kagan : Toward a Neo-Reaganite Foreign Policy - Foreign Affairs July/August 1996.
[3] Giorgio Agamben's Homo Sacer (Paris 1997) clearly suggests that the New World Order is based on this sovereignty, being the power to declare a state of exception.

World Tribunal on Iraq
www.worldtribunal.org

Se
Statement

Se mere om Bush-doktrinen og PNAC på www.stopterrorkrigen.dk

- End -