Coca-Cola nej tak
Af Andreas Gustavsson

Coca-Cola er en umoralsk virksomhed, der ser stort på miljø og børnearbejde og gør os syge, mener redaktør Andreas Gustavsson fra det svenske magasin ETC

Måske hører du til dem, der protesterer, når der kommer Coca-Cola på bordet? Du bliver måske forarget over læskedrikgigantens arrogance og kulturimperalisme? Men hvordan undgår du, at dine brandtaler udløser andet end dårlig samvittighed og irritation? Læg ud med at forklare, hvordan Coca-Cola arbejder.

Fortæl, at verdens største producent af læskedrikke hvert sekund producerer 3500 liter af deres produkter. At de i fjor solgte den ufattelige mængde af 456 milliarder enheder, hvilket svarer til 76 dåser væske til hvert eneste menneske her på planeten.

Så kan du fortælle om, hvorfor du har besluttet dig for at boykotte Coco-Cola. Fortæl om miljøforbrydelser, overgreb på fagligt aktive, aggressiv markedsføring, børnearbejde, diskriminering, løgn og alt det andet, som ligger bag et sundhedskadeligt produkt, hvis indhold gør dig fed, tandløs og afhængig.

Den colombianske fag-forening for levnedsmiddelarbejdere anklager virksomheden for at have ignoreret den vold, mishandlinger, chikane og mord, der er foregået på medlemmer af fagforeningen.

På sukkerplantagerne i El Salvador arbejder i dag i tusindvis af børn. Coca-Cola køber store mængder sukker fra landets største raffinaderi, Central Izalco. Officielt er virksomhedens politik striks, når det gælder børnearbejde, men regelsættet omfatter kun endestationen i kæden af leverandører.

Selv på hjemmemarkedet har Coca-Cola svært ved at respektere sine ansatte. For fire år siden betalte Coca-Cola 192 mio. dollar (ca. 1 mia. kr.) i erstatning til et par tusind afroamerikanere, som havde sagsøgt virksomheden for racediskrimination. Coca-Colas administrerende direktør, Douglas Daft, udtrykte tilfredshed, fordi den gigantiske erstatning viste, at Coca-Cola »sætter gyldne standarder for vores relation til etniske minoriteter«.

Gyldne standarder? Nogle år senere afslørede chauffører, som kører firmaets produkter ud til butikkerne, at de var blevet opfordret til at dumpe sodavand med for gammel salgsdato i butikker i de sorte og latinamerikanske kvarterer.

Og hvad med miljøet? En domstol i Kerala i Indien beordrede forrige år Coca-Cola til at lukke den lokale fabriks vandboringer. Fattige bønders rismarker var tørret ud, samtidig med at fabrikken pumpede kulsyre i hundredetusinde liter vand dagligt.

Måske ændrer Coca-Cola sig med tiden? Nej, hvorfor skulle de gøre det? Forretningen går strygende, for første gang kunne man i 2004 præsentere et kvartalsresultat med en gevinst på over én mia. dollar (ca. 5,6 mia. kr.)

Coca-Cola er mester i markedsføring. Det er sådan, virksomheden skaber og opretholder et behov, som trodser al logik. I dagens USA kommer næsten en fjerdedel af al væskeindtag fra sodavand, og gennemsnits-amerikaneren køber hvert år næsten 400 Coca-Cola produkter. Sverige er ikke meget bedre. Vi drikker 687 mio. liter sodavand hvert år. Det gør os ikke godt. Vi bliver overvægtige af for meget sukker, får hjertekrampe og nyresten, får sur mave og diabetes, og vores syn tager skade. Desuden bliver vi afhængige, sukkernarkomaner, der hele tiden må øge indtaget for ikke at få abstinenser.

Coca-Cola kommer ikke til at optræde ansvarsfuldt. De lukker øjnene, så længe vi forbrugere lader dem gøre det. Coca-Colas værste mareridt er, at vi begynder at stille spørgsmål til vores valg, at vi stoler lidt mere på vores sunde fornuft og forskningsresultater end på virksomhedens reklamer.

Er du stadig i tvivl? Og køber du stadig Coca-Colas produkter, så sender du et tydeligt signal til hovedkontoret i Atlanta:

Naturligvis skal I modarbejde fagforeninger.
Naturligvis skal I bruge børn som arbejdskraft.
Naturligvis skal I stjæle fattige bønders vand.
Naturligvis skal I ikke tage ansvar for vores helbred.
Naturligvis skal I drukne os i reklamer.

- End -