Fredspris protest
 

Hr. Obama: Ja du kan!
Kom ud af Afghanistan!

Af Troels Riis Larsen
Talsmand for Stop Terrorkrigen

Troels Riis Larsen ved fakkelprotesten DR-Update 9.12.2009
Klik mfor at se DR-Update interview med Troels Riis Larsen,
talsmand for 'Stop Terrorkrigen'

Tale ved den amerikanske ambassade ved fakkeldemonstrationen YES WE CAN! GET OUT OF AFGHANISTAN 9. december 2009

For mere end 8 år siden var jeg en af de aktivister, som tog initiativ til at oprette FredsVagten ved Christiansborg, som lige siden – dag ind og dag ud – har været til stede foran det danske parlament for at fortælle, at vi vil have sat en stopper for de katastrofale og illegitime krige i Afghanistan og Irak.
FredsVagten blev dannet som reaktion på danske deltagelse i krigen mod Afghanistan. Nu er det længe siden, jeg har været aktiv fredsvagt, men FredsVagten fortsætter sin protest. Nye aktivister kommer til, og det er allerede længe siden, at denne aktion blev den længstvarende fredsaktionen, der nogensinde har været i Danmark. Den vil fortsætte så længe de uretfærdige krige fortsætter.

Efter min mening ville FredsVagten være en værdig kandidat til Nobels fredspris. Det samme gælder den antikrigsbevægelse verden over, som mobiliserede millioner af mennesker imod krigen i Irak og modigt stillede sig op imod løgnene fra krigsforbrydere som  George Bush, Tony Blair og den nuværende generalsekretær for NATO Anders Fogh Rasmussen.
Præsident Obama fortjener ikke Nobels fredspris. Hans tale om Håb, Forandring og Fred har vist sig at være ren demagogi uden nogen handling.

Mr. Obama! Luk Guantanamo nu – denne nazi-lignende koncentrationslejr!

Mr. Obama! Forlad det krigsplagede Irak og betal erstatning for ødelæggelsen et land på grund af en løgn.

Mr. Obama! Udvid ikke krigen i Afghanistan med den 8 år gamle begrundelse om at jagte Osama Bin Laden! Det er en forfejlet krig. Det er ikke lykkedes at skabe demokrati og fremskridt. Karzais valgsvindlende marionetstyre er et forfejlet regime. Indrøm fejlen og træk tropperne ud.
 
Mr. Obama! Lad ikke krigen blive spredt til Pakistan! Stop de morderiske angreb med de ubemandede droner! Stop anstiftelsen af borgerkrig, hvis din etikette som ‘Fredens mand’ skal have den mindste  mening.

Og Mr. Obama! Stop din støtte til det zionistiske Israel og dets annektioner af palæstinensisk land.

Stop dine destruktive krige og ulovlige besættelser, Mr, Obama!

Vi kan ikke lade være med at tro, at du er blevet Pentagons og Wall Streets marionet, når du ikke gør, hvad du erklærede du ville – men gør det modsatte.
Men du vil ikke vinde i Afghanistan. Det irakiske og det palæstinensiske folk vil heller ikke blive besejret. Dine fortsatte krige vil komme til at betyde katastrofe for USA og for NATO.

Det er ikke nogen reel vej ud af den økonomiske verdenskrise, der har ramt USA så hårdt, ved at udvide krigene. Og der er ingen måde, hvorpå præsident Obama kan blive en ’klimahelt’, hvis krigene ikke bliver afsluttet. Klimakrisen og klimaforandringerne hænger tæt sammen med krigene, med militariseringen og hærene, som er ansvarlige for de største uproduktive CO2-udslip nogensinde. Og USA alene står for mere end 50 pct. af verdens samlede militærudgifter.

Det foregår i stor hemmelighed – men i årtier, og i det mindste siden Vietnam-krigen, har den amerikanske hær gennemført en hel serie eksperimenter med at kontrollere klimaet. OG klimakontrol betyder klimaændring.
Militærets ødelæggelser, militær forurening og de militære CO2 udslip står ikke på COP15’s dagsorden. Men det største øjeblikkelige skridt, der kan tages for at reducere disse udslip er at stoppe krigene og reducere militæret væsentligt.

Vi tror ikke, at der kan blive tale om en fair og ærlig klimaaftale i København, medmindre et stop for den militære ødelæggelse og forurening er med som et integreret mål.
Vores tiltro til COP15’s resultater er reduceret til nul og niks, nu hvor det er blevet kendt, at de største krigsmagere som USA, UK og Danmark på forhånd har forberedt deres egen aftale, som det blev afsløret, da den ‘danske tekst’ blev lækket til medierne. Den favoriserer de rige imperialistiske landes interesser og forbiser udviklingslandenes interesser, selvom disse er den globale klimaforandrings første ofre.
I sidste ende kan der ikke laves nogen varig aftale, medmindre der sker dybtgående ændringer i det globale samfundsmønster.

Kampen mod krig og militarisering må blive en del af klimaaktivismens opgaver, ligesom kampen mod klimaforandringerne må blive en integreret del af anti-krigsbevægelsen. Disse spørgsmål hænger sammen, og det samme gør deres løsninger.
Disse spørgsmål kan ikke overlades til løgnagtige og forurenende stater og regeringer – de er lige nu et globalt kernespørgsmål, og det er op til almindelige mennesker, ikke mindst nutidens unge generation, at løse det.

YES WE CAN! GET OUT OF AFGHANSTAN!

Ikke en veltalende amerikansk præsident – men verdens folk kan udvirke forandring!

Mr. Obama: Yes You Can! Get Out of Afghanistan!
!

- End -