International fredsbevægelse
 

Den amerikanske antikrigskoalition ANSWER:
Hænderne væk fra Syrien!

Erklæring fra Brian Becker, national koordinator for ANSWER koalitionen

22. september 2014

 



USA's  bombninger af Syrien er begyndt i nat.

Vi i ANSWER- koalitionen er imod denne krig og opfordrer til demonstrationer bombningen af Syrien og Irak med start den 23. september frem til 28. september. Denne krig er ligesom de tidligere blevet solgt på basis af misinformation og frygt. USA udgør hovedparten af problemet og kan ikke være løsningen på den nuværende krise i Syrien og Irak.

Denne nye aggression er fyldt med ironi. Pentagons talsmand udtaler, at bombningen er direkte rettet imod den selvudnævnte Islamisk Stats styrker, der har fået kontrol over store dele af Syrien og Irak. Men det var præcis de våbenoverførsler og finansieringen af ISIS fra den amerikanske regerings vigtigste allierede i regionen - især Saudiarabien, Tyrkiet og Qatar -  der har tilladt Islamisk Stat at vokse sig stærk i sin kamp for at vælte den sekulære syriske regering, ledet af Bashar al-Assad.

Lad os fortælle den grundlæggende sandhed, som Obama -administrationen skjuler for folket:

Den såkaldte Islamiske Stat eller ISIS ville ikke eksistere i dag som væsentlig kraft hverken i Syrien eller Irak, hvis det ikke var for den amerikanske militære aggression, der smadrede de sekulære, nationalistiske regeringer i Irak i 2003 og  i Libyen i 2011,  der blev fulgt op af den amerikanske regerings katastrofale støtte til den væbnede opposition mod den tilsvarende type regering i Syrien.

Den amerikanske bombning af syrisk territorium finder sted uden samtykke fra den syriske regering. Det er endnu en amerikansk krænkelse af folkeretten og syrisk suverænitet. Den syriske regering havde tilbudt at samarbejde med USA i en fælles militær kamp mod de reaktionære kræfter i ISIS. Dette tilbud blev øjeblikkeligt og kategorisk afvist af alle i den amerikanske herskende klasses politiske kredse, der har forkyndt,  at den syriske regering må tilintetgøres.

Obama og Pentagon og CIA og sidst, men ikke mindst, de bestukne og korrupte stortalende kongresmedlemmer er besluttet på at udnytte angrebet på  Islamisk Stat som påskud for at gennemføre et regimeskifte i Syrien med militære midler, selvom den syriske regering har været den mest effektive militære kraft i kampen imod den såkaldte Islamiske Stat.

De virkelige mål for den amerikanske imperialisme er at placere permanente Pentagon militærbaser i Irak, Syrien og i hele den ressourcerige region Mellemøsten.

Målet er dette: At sikre permanent imperialistisk magt og dominans i en region, der rummer to tredjedele af verdens oliereserver.

Igennem de seneste 24 år har USA ubønhørligt bombet Irak, og nu er turen kommet til Syrien. Hverken Irak eller Syrien har angrebet USA eller dets folk. Denne permanente krig imod tidligere koloniserede befolkninger er begrundet med skiftende og foranderlige rationaler. Men den er ulovlig. Den er et udtryk for den moderne imperialisme. Den skaber kaos og ødelæggelse i de lande, den rammer. Og i sidste ende vil det ikke opfylde sine mål, fordi det er baseret på fantasier hos folk, der er berusede af den nu så velkendte giftige kombination af uhæmmet arrogance og militær magt.

Flertallet af amerikanere er imod denne endeløse krig i Irak og nu i Syrien. Den er ikke i deres interesse. Til enhver tid vil en eller anden meningsmåling fortælle, at det amerikanske folk støtter en militær aktion af en art. Dette er papirtynd propaganda. Hvis dette land og dets folk rent faktisk var truet, ville  den øverstkommanderende ikke behøve at optrædepå nationalt tv og love folket, at denne krig ikke vil betyde ’støvler på jorden’.  Der kan ikke være noget tydeligere tegn på, at motivationen for den nye imperialistiske krig ikke blot er spinkel, men falsk.


Originalartikel her


Se også


Stop Terrorkrigen: Nej til ny ulovlig krig i Syrien

23. september 2014


Terrorkrigen optrappes igen
11. september 2014

- End -