Fredsindlæg
 

Terrorkrigen fortsætter

Af TROELS RIIS LARSEN fredsvagt

Det er rimeligt at sætte spørgs-målstegn ved, om regeringen rent faktisk ønsker at beskytte uskyldige ofre


Rædsel
Israel har proklameret, at dens massive militære angreb på det palæstinensiske selvstyre er Israels del af krigen mod terror. Dermed har Israel ‘retfærdiggjort‘ krænkelser på basale menneskerettigheder.

Bush har givet sit tilsagn til Israels terrorkrig med den ene betingelse, at Arafat ikke kommer noget til. Som om det palæstinensiske folks lidelser kan accepteres, blot Arafat overlever. USA og Israel krænker med terrorkrigen basale menneskerettigheder. De samme Menneskerettigheder, som de proklamerer at værne om.

Den iraktiske hærchef
Terrorkrigen fortsætter. Medierne giver et billede af, at næste større del af terrorkrigen bliver en krig mod Irak. Danmark kan få en central rolle i forholdet til krigen i Irak, da vi har en tidligere irakisk hærchef boende på tålt ophold. Hærchefen er mistænkt for at have begået krigsforbrydelser mod det kurdiske mindretal i Irak. Men USA har også planer om at bruge ham i krigen mod Irak og ønsker ham derfor sandsynligvis udleveret til USA.

Dansk accept
Den danske regeringer har endnu ikke svaret på, om hærchefen vil blive udleveret, hvis USA ønsker det. Bush og USA‘s regering er villig til at bruge krigsforbrydere i deres krig mod terror. Hvis den danske regering accepterer dette, så er det rimeligt at sætte spørgsmålstegn ved, om regeringen rent faktisk ønsker at beskytte uskyldige ofre. Man vil i så fald ignorere de kurdiske ofres ønske om retfærdighed.

Det er også et faktum, at terrorkrigen netop genererer flere uskyldige ofre. Tusinder af civile afghanere er allerede døde som følge af krigen i Afghanistan. For at markere de afghanske civile ofre holder fredsvagten søndag d. 7. april kl. 14.00 en mindehøjtidelighed på Christiansborgs Slotsplads. Her har man også taget Jan Øbergs forslag til sig og vil holde 3 minutters stilhed.

______________________

Debat - Aktiviteter - Kommentarer - Indlæg

Send dit til
fredsindlæg@stop-terrorkrigen.dk