Fredsindlæg
 

Kan vi frikende Arne Melchior for afhængighed af terrorbekæmpelse?

Af Godfred Louis-Jensen
Information 'Ordet er frit' 15. august 2002

I EkstraBladet beskrev det socialdemokratiske medlem af EU-parlamentet, Torben Lund, den amerikanske præsident Bushs aggressive udenrigspolitik som ”en trussel mod verdensfreden” (Frontalt, 2.8). Og denne forestilling deles utvivlsomt af mange i Danmark, der ser med frygt og bæven på det egenrådige USA's krigsforberedelser, herunder aktionerne mod Irak og støtten til Israels utrolige overgreb mod det palæstinensiske folk.
Arne Melchior afsporede straks debatten ved at nedgøre Torben Lund som én i rækken af ”ophidsede modstandere af USA”. I det nu forhenværende folketingsmedlems optik er Bush og hans kumpaner ”en uvurderlig beskytter for den frie, demokratiske verden”.
Gud ved mod hvem? Melchior forklarer det ikke, - og forstår det vel heller ikke?

Arne Melciors forståelse for USA
Torben Lunds kritik af den amerikanske modstand mod den nye ”International Criminal Court”, den permanente domstol i Haag, der nu skal afløse ad hoc-tribunaler som ICTY, parerer Melchior med snik-snak om den danske betegnelse (”straffedomstol”). "Kan en sådan også frikende?", spørger Melchior retorisk, - og røber måske netop derved en vis bekymring på USA's og egne vegne. Og kritikken af den danske regerings utroligt vage holdning søger han at skjule bag ”vidtgående enighed om den danske udenrigspolitik…også i sager om terrorbekæmpelsen”. USA er jo ”vores store allierede og et demokratisk, venligtsindet land, som vi regner blandt vore allerbedste venner”. Og så videre…
Arne Melchior mener vist at have forstået, at USA's bekæmpelse af terror over hele verden, gerne før den viser sig, er ”en foranstaltning, som vi alle er frygtelig afhængige af”. Det er vel ikke dumt set? Men i stedet for at bidrage konstruktivt til afvænningskuren, hylder denne gamle koldkriger Bush´s og Sharon´s ”krig mod terror” som ikke bare rimelig, men ligefrem strengt nødvendig, - den eneste mulige udvej. Ligesom Bush og vores lokale krigsherre, Anders Fogh Rasmussen, finder Melchior det ”forståeligt og forklarligt”, at Israel forsvarer sig mod terrorisme fra palæstinensisk side. Han er uden kvababbelser og der skal ikke megen fantasi til at forestille sig, at Melchior om føje tid vil hylde USA's forbryderiske angreb på Irak som en ”modig, opofrende og dygtig indsats til fremme af interesser, der tillige er Europas og Danmarks”.

Hvad mener Melchior egentlig?
Det er således til at fatte, at Melchior personligt er forbeholden overfor en international domstol, der til sin tid kunne gribe ham (og Bush m.fl.) i kraven. Selve glosen ”straffedomstol”, der unægtelig kan forekomme naiv, får ham til at gyse: Udsigten til, at han ville kunne frikendes for sit medløb til USA's forbrydelser mod international lov er jo ikke lys! Melchior forsøger at forsvare modviljen mod ICC med et finurligt spørgsmål om Torben Lund måske ligefrem kan "forestille sig, at f.eks. Danmark skulle undlade at lade vore egne domstole tale, dersom der engang skulle komme til at foreligge berettiget anklage imod danske udsendinge?” Det kan Torben Lund jo sikkert nok - og vel de fleste med ham, desværre.
Jeg kan i hvert fald sagtens se det for mig, Arne Melchior!
Men kan Arne Melchior, som finder det urimeligt at nære den tilsvarende mistanke imod netop USA, nævne et eneste eksempel på, at amerikanske soldater, der har begået grove forbrydelser over hele verden (herunder massakren på landsbyboerne i My Lai i Vietnam), er blevet draget til ansvar for deres (u)gerninger? Tror han, at Israel selv vil stille den notoriske krigsforbryder Sharon og hans forsvarsminister Eliezer til ansvar for det luftangreb mod Gaza by natten til den 23. juli, som dræbte og sårede op mod halvandet hundrede civile palæstinensere i bestræbelsen på at ramme en enkelt ”terrorist”?
Mener Melchior virkelig, at det tjener USA til ære – og os andre til beroligelse – at den amerikanske løjtnant Calley, der var direkte ansvarlig for My Lai-massakren, og præsident Nixon, Kissinger og andre, som var hans træske bagmænd, slap for videre tiltale?
Og tror han virkelig, at der er "vidtgående enighed" i Danmark om at lade udenrigsminister Per Stig Møllers klare fordømmelse af Sharons terrorhandling mod Gaza som ”fuldstændig uacceptabel" løbe ud i en sædvanlig, tavs passivitet?

Melchiors medansvar for krigen
I sit svar til Torben Lund går Arne Melchior helt udenom den forestående krig mod Irak, der ligesom Israels aktuelle krig mod det palæstinensiske folk skal føres under dække af den internationale ”krig mod terror”. Han slipper dermed for at tage stilling til et eventuelt, nyt dansk medløb i angrebet på Irak, skønt denne potentielle forbrydelse danner højaktuel baggrund for ønsket om en international retsorden. Men for så vidt som Sharons bombeangreb på Gaza kan ses som en generalprøve på Bush´s bombning af Bagdad, vil hans tavshed ikke blive glemt på dommens dags, hvad enten Melchior og hans beundrede amerikanske venner accepterer ICC som ”straffedomstol” eller ej.
Alene truslen om at angribe Irak er i sig selv en grov forbrydelse mod FNs pagt. At der nu bliver gjort så meget mindre ud af at retfærdiggøre en sådan terrorhandling end NATO gjorde i 1999, da man angreb Jugoslavien, er et skræmmende tidens tegn. Der kan således være grund til at glæde Arne Melchior lidt ved at gøre opmærksom på, at sagen ”om Kosovo” mod den tidligere præsident Milosevic rent faktisk er forløbet sådan, at den ender med en frifindelse.
Hvis ellers en ”straffedomstol” som ICTY i Haag, der i en vis forstand er ICCs forløber og grundlag, også kan frikende, når det drejer sig om ”modstandere af USA”?

Godfred Louis-Jensen
Enighedsvej 3
2920 Charlottenlund

Informations web-debat

- End -


_____________________

Debat - Aktiviteter - Kommentarer - Indlæg

Send dit til
stopterrorkrigen@ofir.dk