Kan
vi frikende Arne Melchior for afhængighed af terrorbekæmpelse? Af
Godfred Louis-Jensen
Information 'Ordet er frit' 15. august 2002 I
EkstraBladet beskrev det socialdemokratiske medlem af EU-parlamentet, Torben Lund,
den amerikanske præsident Bushs aggressive udenrigspolitik som ”en
trussel mod verdensfreden” (Frontalt, 2.8). Og denne forestilling deles utvivlsomt
af mange i Danmark, der ser med frygt og bæven på det egenrådige
USA's krigsforberedelser, herunder aktionerne mod Irak og støtten til Israels
utrolige overgreb mod det palæstinensiske folk.
Arne Melchior afsporede
straks debatten ved at nedgøre Torben Lund som én i rækken
af ”ophidsede modstandere af USA”. I det nu forhenværende folketingsmedlems
optik er Bush og hans kumpaner ”en uvurderlig beskytter for den frie, demokratiske
verden”.
Gud ved mod hvem? Melchior forklarer det ikke, - og forstår
det vel heller ikke? Arne Melciors forståelse for USA
Torben
Lunds kritik af den amerikanske modstand mod den nye ”International Criminal
Court”, den permanente domstol i Haag, der nu skal afløse ad hoc-tribunaler
som ICTY, parerer Melchior med snik-snak om den danske betegnelse (”straffedomstol”).
"Kan en sådan også frikende?", spørger Melchior retorisk,
- og røber måske netop derved en vis bekymring på USA's og
egne vegne. Og kritikken af den danske regerings utroligt vage holdning søger
han at skjule bag ”vidtgående enighed om den danske udenrigspolitik…også
i sager om terrorbekæmpelsen”. USA er jo ”vores store allierede
og et demokratisk, venligtsindet land, som vi regner blandt vore allerbedste venner”.
Og så videre…
Arne Melchior mener vist at have forstået, at
USA's bekæmpelse af terror over hele verden, gerne før den viser
sig, er ”en foranstaltning, som vi alle er frygtelig afhængige af”.
Det er vel ikke dumt set? Men i stedet for at bidrage konstruktivt til afvænningskuren,
hylder denne gamle koldkriger Bush´s og Sharon´s ”krig mod terror”
som ikke bare rimelig, men ligefrem strengt nødvendig, - den eneste mulige
udvej. Ligesom Bush og vores lokale krigsherre, Anders Fogh Rasmussen, finder
Melchior det ”forståeligt og forklarligt”, at Israel forsvarer
sig mod terrorisme fra palæstinensisk side. Han er uden kvababbelser og
der skal ikke megen fantasi til at forestille sig, at Melchior om føje
tid vil hylde USA's forbryderiske angreb på Irak som en ”modig, opofrende
og dygtig indsats til fremme af interesser, der tillige er Europas og Danmarks”. Hvad
mener Melchior egentlig?
Det er således til at fatte, at Melchior
personligt er forbeholden overfor en international domstol, der til sin tid kunne
gribe ham (og Bush m.fl.) i kraven. Selve glosen ”straffedomstol”, der
unægtelig kan forekomme naiv, får ham til at gyse: Udsigten til, at
han ville kunne frikendes for sit medløb til USA's forbrydelser mod international
lov er jo ikke lys! Melchior forsøger at forsvare modviljen mod ICC med
et finurligt spørgsmål om Torben Lund måske ligefrem kan "forestille
sig, at f.eks. Danmark skulle undlade at lade vore egne domstole tale, dersom
der engang skulle komme til at foreligge berettiget anklage imod danske udsendinge?”
Det kan Torben Lund jo sikkert nok - og vel de fleste med ham, desværre.
Jeg kan i hvert fald sagtens se det for mig, Arne Melchior!
Men kan Arne
Melchior, som finder det urimeligt at nære den tilsvarende mistanke imod
netop USA, nævne et eneste eksempel på, at amerikanske soldater, der
har begået grove forbrydelser over hele verden (herunder massakren på
landsbyboerne i My Lai i Vietnam), er blevet draget til ansvar for deres (u)gerninger?
Tror han, at Israel selv vil stille den notoriske krigsforbryder Sharon og hans
forsvarsminister Eliezer til ansvar for det luftangreb mod Gaza by natten til
den 23. juli, som dræbte og sårede op mod halvandet hundrede civile
palæstinensere i bestræbelsen på at ramme en enkelt ”terrorist”?
Mener
Melchior virkelig, at det tjener USA til ære – og os andre til beroligelse
– at den amerikanske løjtnant Calley, der var direkte ansvarlig for
My Lai-massakren, og præsident Nixon, Kissinger og andre, som var hans træske
bagmænd, slap for videre tiltale?
Og tror han virkelig, at der er "vidtgående
enighed" i Danmark om at lade udenrigsminister Per Stig Møllers klare
fordømmelse af Sharons terrorhandling mod Gaza som ”fuldstændig
uacceptabel" løbe ud i en sædvanlig, tavs passivitet? Melchiors
medansvar for krigen
I sit svar til Torben Lund går Arne Melchior
helt udenom den forestående krig mod Irak, der ligesom Israels aktuelle
krig mod det palæstinensiske folk skal føres under dække af
den internationale ”krig mod terror”. Han slipper dermed for at tage
stilling til et eventuelt, nyt dansk medløb i angrebet på Irak, skønt
denne potentielle forbrydelse danner højaktuel baggrund for ønsket
om en international retsorden. Men for så vidt som Sharons bombeangreb på
Gaza kan ses som en generalprøve på Bush´s bombning af Bagdad,
vil hans tavshed ikke blive glemt på dommens dags, hvad enten Melchior og
hans beundrede amerikanske venner accepterer ICC som ”straffedomstol”
eller ej.
Alene truslen om at angribe Irak er i sig selv en grov forbrydelse
mod FNs pagt. At der nu bliver gjort så meget mindre ud af at retfærdiggøre
en sådan terrorhandling end NATO gjorde i 1999, da man angreb Jugoslavien,
er et skræmmende tidens tegn. Der kan således være grund til
at glæde Arne Melchior lidt ved at gøre opmærksom på,
at sagen ”om Kosovo” mod den tidligere præsident Milosevic rent
faktisk er forløbet sådan, at den ender med en frifindelse.
Hvis
ellers en ”straffedomstol” som ICTY i Haag, der i en vis forstand er
ICCs forløber og grundlag, også kan frikende, når det drejer
sig om ”modstandere af USA”? Godfred Louis-Jensen
Enighedsvej
3
2920 Charlottenlund
Informations web-debat - End -
_____________________Debat
- Aktiviteter - Kommentarer - Indlæg Send
dit til
stopterrorkrigen@ofir.dk
|
