A.P.
Møller forbereder sig til Irak-krig
Af SØREN
KRAGBALLE Jyllands Posten 25. september 2002 A.P.Møller
sætter i begyndelsen af oktober fire nye skibe ind i den del af sin flåde,
der betjener det amerikanske militær. Gruppens amerikanske rederi,
Maersk Line, Limited, udskifter fire ældre containerskibe med fire, der
er større og mere moderne. Dermed opruster også Maersk Line sin
kapacitet til en eventuel krig mod Irak, der fra et amerikansk synspunkt synes
mere og mere uundgåelig.
Maersk Line, Limited er et rent amerikanske
rederi og kan derfor sejle for den amerikanske stat og militæret. Det har
man gjort siden 1980'erne og senest i større stil under Golfkrigen og i
forbindelse med krigen i Afghanistan.
"Maersk Line, Limiteds fortsatte
investeringer i modernisering og opgradering af sin flåde under USA-flag
øger containerskibenes kapacitet og mulighederne for at understøtte
behovene fra det amerikanske militær og hos vores civile kunder," siger
Ken Gaulden, direktør for den del af Maersk Line, Limited, der tager sig
af marketing og regeringsforhold.
Handlen med de fire skibe - eller otte
i alt - foregår som en ren bytte-købmand-handel internt inden for
APM gruppen. Tre af de fire nye såkaldte G-klasse skibe henter det amerikanske
selskab i Dansk Internationalt Skibsregister, DIS, mens det fjerde skib hentes
fra APM i Singapore.
De nye skibe har hver en kapacitet på 4300
tyve fods containere (TEU), mens de fire gamle skibe kun havde en kapacitet på
1500 TEU. De ældre skibe går alle fire retur til DIS og dermed ind
i de to børsnoterede selskabes D/S 1912 og D/S Svendborgs ejerskab. Maersk
Line, Limited opererer 36 skibe, som det amerikanske militær kan trække
på lige fra tankskibe over militærtransportskibe i form af både
katamaran og enkeltskrogsskibe til containerskibe i Panamax størrelsen.
Selskabet har hovedkvarter i Norfolk i staten Virginia.
- End - _____________________________________________________ Debat
- Aktiviteter - Kommentarer - Indlæg Send
dit til stopterrorkrigen@ofir.dk
|