Fredsindlæg
 

Chaplins ”Diktatoren”
i ny virtuel udgave

Af Henning Paaske Jensen


Klik og forstør

Chaplins geniale, og sørgeligt aktuelle film ”Diktatoren” burde have en opdatering:

Hvem er det, der i dag er i færd med at lege med hele jordkloden. Forsøger at få den til at rotere på spidsen af den finger de i The Wild West plejer at skyde med, når de jagter eftersøgte.( ”Wanted: dead or alive” som præsidenten udtrykte det? )

Hvem er det, der mere og mere øredøvende anslår krigens trommehvirvler med larmende toner fra irakiske olietønder. Toner som skal overdøve mislyde fra tomme inspektionstønder ?

Hvem er det, der med glubende appetit øjner hele Mellemøstens oliereserver:
I dag Irak, i morgen Iran , ja måske i overmorgen Saudi-arabien.
Først er olie-sugerøret gennem Afghanistan fra reserverne i Kaukasus sikret.
I Afghanistan mødte man ikke Bin Laden - men havde dog på forhånd sikret sig en pålidelig statholder, når man nu alligevel var der.
Den Afghanske befolkning mødte død, ødelæggelse, besættelse.

Hvem er det, der bruger og udnytter Israel og acceptererer dets 35-årige besættelse af Vestbredden og Gaza. Et ekspansivt Israel der optræder som et kæmpemæssigt landfast og atombevæbnet hangarskib midt i Mellemøstens oliereserver – Hvem er det der i alle disse år trodser FN s resolutioner om det palæstinensiske folks rettigheder og accepterer den forsatte besættelse, massakrer og terror mod det palæstinensiske folk.

Hvem er det, der har et ufattelig stort og dominerende militærarsenal med alle former for masseødelæggelsesvåben atomare og kemiske og advarer hele verden om at de er i stand til at slå først med ”præventive” atomvåben.

Hvem er det, der ikke ser atomvåben som en trussel mod menneskeheden- som våben der må afskaffes? Men i stedet truer lande der kan true atommagternes monopol og afpresning?

Hvem er det, der vil sikre lebensraum, kontrol og dominans over alle andre, der stiller sig i vejen for magt ambitioner ved bl.a. at slå ind på missilskjold og stjernekrig?

Hvem er det, der åbent truer alle andre lande eller folk, som står i vejen for imperiets udbygning med præventive angreb? Er du ikke med os - er du imod os!

Hvem er det, der har brug for nye syndebukke?– det onde – dæmoniseringen som propagandamaskineriet må finde utallige veje og stier til at fastholde igen og igen.

Det der skal lette og retfærdiggøre millioner og atter millioner af menneskers lidelser, armod og død. - Den ”civiliserede verden mod den uciviliserede” Mod terrorisme, muslimer og kommunisme?

Hvem var det, der stod bag rigsdagsbranden i Berlin i 30´erne og skulle bruge den som påskud til indførelsen af diktaturet?

Hvem gjorde det muligt, at terrorangrebene den 11. september kunne ske uden at blive opdaget. Hvem har kunnet bruge og udnytte den 11. september?

DMark, Krupp, Siemens m.fl. endte med at sætte verden i brand for at sikre lebensraum for tyske monopoler imod ”den jødiske / kommunistiske trussel”

I dag er der milliarder af Dollars, Engelske Pund, Euro´s og Rubler der vrider og vender sig for at få lov til at give kapitalismens krise og økonomi nyt ”liv” under påskud af kamp mod terror, islam og kommunisme.

Recepten er sænkning af massernes livsvilkår og tilkæmpede rettigheder med militærproduktion, nye markeder og krig.

Alt imens græder imperiet med tårevædede taler om ”ondskabens akse” om afskaffelse af truslen fra masseødelæggelsesvåben, om menneskerettigheder, demokrati, markedsøkonomi og imod diktatur.


Den utaknemmelige befolkning verden over begynder i stort omfang at vende sig mod denne ”liv”givende medicin som truer folkene i alle verdens lande

Terror er blevet USA's, EU's og verdensmonopolernes trylleformular /
universalnøglen der skal åbne op for den USA ledte og erklærede terrorkrig, der er varslet til at vare årtier.

En krig som skal åbne dørene først og fremmest for USA, i deres jagt på maksimalprofit og verdensdominans. En terror-krig - med uoverskuelige konsekvenser.

Chaplins indignerede og bevægende film Diktatoren har fået nye rolleindehavere, nye kulisser. En ny men virtuel og advarende film, alle der har set ”Diktatoren” er i stand til at gense og gøre brug af, hvis vi holder hovedet koldt og hjertet varmt.

Hver dag reflekteres nye facetter af gribbenes dans om guldkalven på den virtuelle skærm og viser en sammenhængende film om USA imperialismens krigsforberedelser. Men også om udviklingen af folkenes modstand mod røverkrig, kontrol og undertrykkelse.

Mod et imperiemonster der i sidste ende er sikker på nederlag. Et monster som må stoppes før det er for sent.

4. januar 2003

______________________

Debat - Aktiviteter - Kommentarer - Indlæg

Send dit til
stopterrorkrigen@ofir.dk