| Fredsindlæg |
Medie-Trash!Af Klaus Riis Den militære oprustning til en kriminel aggressionskrig mod Irak ledsages af en orkestreret propagandakampagne i medierne, der skal imødegå den massive modstand mod denne krig, som har udviklet sig allerede, før den er i gang. Et blik på den seneste tids lederartikler i den danske lakajpresse: Jyllandsposten: Politiken: Information: Politiken
igen: Berlingske
Tidende: Imperialismens lederskribenter i de danske medier har et fælles problem: Den amerikanske imperialisme viser under Bush sit utilslørede forbryderfjæs, og hadet til den i alle dele af verden er vokset hastigt. Sympatibølgen efter 11.09.2001 er forsvundet med krigen mod terror og det vestlige barbari i Afghanistan - og et flertal i alle de europæiske landes befolkninger vender sig mod Bushs nyeste olieeventyr. De snor sig alle, mere eller mindre åleelegant, for at bortforklare USA's åbenlyse stormagtsarrogance og eklatante tilsidesættelse af internationale aftaler og international lov. En klon på Information Informations lederskribent David Trash genoptager Ronald Reagans fundamentalistiske sang om kommunismen som 'ondskabens imperium' og anfører som sit sandhedsvidne en løgneprofessor fra Odense og dennes seneste koldkrigsopus. Trash - eller Trads, som han også kalder sig - bestod sin journalistiske svendeprøve som Jyllands Postens Moskva-korrespondent og som Christiansborg-redaktør, og gjorde sig demed fortjent til redaktørstolen på Danmarks 'kritiske' og 'uafhængige' avis. Som Jyllands Posten har den rettroende Trash én gang for alle taget parti for, og patent på, 'det gode' - dvs USA uanset hvad. Begges problem er, at det ikke er rød propaganda, men USA's egen retorik og især dets handlinger, der skaber en global 'bølge af antiamerikanisme'. 'Dem der ikke er med os er mod os', sagde Reagan, det godes repræsentant i den evige krig mod ateistisk og afvigende religiøs ondskab. Trash er som Reagan og Bush i stand til at skelne mellem godt og ondt - i modsætning til f.eks. 'mænd og kvinder, som deltog aktivt i 60'ernes Vietnam-modstand, 70'ernes ligestillingskamp og 80'ernes atomprotester' (som specielt angribes i lederen om 'Kommunistisk ondskab') og dem, der nutildags er imod krig og imperialistisk globalisering og kapitalens EU. Bush, Reagan og Bent Jensen: Trash. Historieforståelse
på Bibelbælte-niveau: USA fører 'i reglen' de godes krig -
mod det 'levendegjorte onde': Hurra for Korea-krig, Vietnamkrig, kold krig og
varm krig, i fortid, nutid og fremtid. Hurra for det 'frihedselskende' USA - og
hip-hip hurra for EU og alliancen mellem de gode og de næsten lige så
gode - mod en ond verden, der elsker slaveri ... Politikens lederskribent (hvem-det-nu-er) søsætter en skrøne om, at det amerikansk-besatte Sydkorea er et demokrati, mens Nordkorea - der har forhindret en total amerikansk besættelse af den koreanske halvø, og en amerikansk totalinddæmning af den kinesiske folkerepublik - er et 'illegitimt regime'. Ifølge Politiken og Information var Korea-krigen med dens 2 millioner ofre for amerikansk aggression og krigsforbrydelser en 'legitim' krig. Det var jo mod 'illegitime' kommunister, der efter at have befriet Korea fra japansk fascistisk besættelse ikke kunne bringes til at fatte USA's frihedselskende værdier og se uegennytten i en ny besættelse, svøbt i stars&stripes . . . Samme vismand på Poliken kan også fastslå, at Saddam selv er ude om det, hvis amerikanerne vil snuppe den irakiske olie. Nøgen aggression er nemlig også legitim, hvis den rammer 'diktatorer', som USA ikke kan lide. "Krig er grusom og på alle måder civilisationens sidste udvej. Men i tilfældet Irak er der ingen vej udenom", som Jyllands Posten siger. At Jylland Posten var klonet vidste alle. Politiken og Information er det også ... Appeller til USA - og til illusionerne USA
ter sig for åbenlyst som det, den er - en aggressiv supermagt og den globale
terrors nr. 1 -. til at de danske medier kan undlade at løfte pegefingeren.
De mener, at USA i visse tilfælde burde opføre sig lidt bedre. Selv
de gode kan begå fejl. USA bør f.eks. overholde internationale aftaler
eller international lov, mener USAs venner på de danske aviser. F.eks. anerkende
den internationale straffedomstol. F.eks. sikre sig et 'FN-mandat' til krig, som
ville give røveren et figenblad. Det er ikke bare
medierne, men også de danske krigspolitikere, der har deres hyr med supermagt
USA. Det har fået den danske udenrigsminister Per Stig Møller til
at udarbejde ikke mindre end et udkast til en ny dansk udenrigspolitik, som han
efter at have offentliggjort i medierne i næste uge vil fremlægge
for regeringen. Møllers projekt går
ud på at skitsere en verden, bygget på et internationalt retssystem,
med bindende aftaler, som overholdes af alle. Også af USA. Da det er netop
det, verden og danskerne siden 89-91 har fået at vide endelig var blevet
sikret med USA 'ny verdensorden' er det et forhånds-dødsdømt
forsøg på at appellere til genbrug af illusioner, der allerede er
bristet. Møllers 'vision om en bedre verden' kræver først
og fremmest USA's støtte - men Bush og Co. ved bedre end at lytte til venneråd. Møller mener danskerne har brug for en smuk utopi, som kan kaldes dansk politik og give regeringen en position, som tilsyneladende er for fred og internationalt samarbejde i en verden, hvis stærkeste magt optræder som vor sydlige nabo i slutningen af 30erne. Der er brug for et figenblad til at skjule det faktum, at Møller og Fogh-regeringen allerede har lovet USA aktiv bistand til Irak-krigen, har arbejdet for den som EU-formand - og i øvrigt vil påtvinge både Grønland og Danmark det ny amerikanske stjernekrigsprojekt. Ifølge Berlingske Tidende advarer han 'modigt' USA om i det mindste at sikre sig et FN-mandat til den ulovlige krig, hvis politiske konsekvenser han (med rette) frygter, uanset om USA vinder en let sejr over Saddam … Om få uger vil loyaliteten med verdensterrorist nr. 1 tage magten fra 'kritikken' - og krigspolitikere og krigspresse vil falde på knæ foran det amerikanske flag og forenes i fast opbakning til krigen - og i håbet om den får en hurtig afslutning. For det vil hele krigsmagerfronten have brug for. Krigens stempler Modstandere af imperialismens barbari kan til gengæld håbe på, at USA vil have samme krigslykke denne gang som i halvdelen af Korea og hele Vietnam. Uden at de skal have de fjerneste illusioner om Saddam-regimets militære eller moralske robusthed. USA, UK, Israel og hele horden af imperialister, af gamle og nye kolonimagter, fører krig mod mere end Saddam og mod mere end Irak: de fører krig mod alle de arabiske folk, mod arbejderne og folkene overalt i verden - for 'retten' til at røve deres ressourcer og 'retten' til at berøve dem en fremtid. Af den grund vil modstanden mod imperialismens krigsprojekter aldrig stoppe. Og af den grund lærer den fremvoksende antikrigsbevægelse også hurtigt, at de hverken stoppes af bønner til fornuften, appeller til magten eller illusioner om fredelige reformer. De kan kun stoppes af en verdensomspændende kampfront mod imperialismen, som vokser sig endnu langt stærkere end i dag. Kun af en langvarig revolutionær kamp - ført med revolutionære midler og med revolutionær klogskab, tilpasset de konkrete omstændigheder. Fundamentalistisk terror er i den sammenhæng i bogstavelig forstand en dødelig afledning. Den organiserede massekamp på verdensplan mod imperialismen - for at slå den tilbage og knuse den: det er ubetinget nødvendigt for at bekæmpe krigen og krigsmagerne - og det eneste, USA og dets lakajer frygter. Nogle af borgerpressens fy-stempler har et ret begrænset sigte, når de søger at skræmme og splitte modstanden mod krig og imperialisme - men hives forudsigeligt frem i forventning om virkning på folk, der endnu ikke er blevet immuniserede over for krigslyrikkens relativt få strenge. Når modstanden mod USA's globale barbari stemples som 'antiamerikansk' er det lige så primitiv en fidus som når modstanden mod Israels zionistiske barbari mod det palæstinensiske folk kaldes 'antisemitisme'. Det begynder at prelle af på flere og flere. At kamp mod USA's krigsterror eller
Israels systematiske statsterror er lig med 'støtte til terrorisme' tror
stadig færre på. Og at folk i stadig mindre udstrækning har
illusioner om det amerikanske fupdemokrati, som ikke er andet end et rigmandsdiktatur,
ligesom de øvrige 'borgerlige demokratier', gør dem ikke til støtter
af diktatorer eller diktaturer. Støtte til Irak og det irakiske folk imod
amerikansk og imperialistisk aggression er ikke støtte til et diktatur,
men støtte til det irakiske folks demokratiske ret til selvbestemmelse,
til uafhængighed, til råderetten over egne ressourcer. Støtte
til Korea i nord mod amerikansk aggression og i syd mod amerikansk besættelse
er støtte til hele det koreanske folk og dets ret til at forme sin egen
skæbne, herunder genforening- og det er den eneste mulige demokratiske position
… Det mest afslørende for imperialisternes og deres lakajers bekymring for den hastigt voksende krigsmodstand er at de nu i stor skala er gået over til at bedrive kommunisthetz. 10 år efter samme propagandapresse for evigt havde begravet 'kommunismen' går den igen agurk om 'kommunistisk ondskab'. Hvorfor? Fordi kommunismen og kommunisterne angiver den eneste realistiske vej til en bedre fremtid for menneskeheden, det eneste alternativ til det globale imperialistiske barbari. Det er afgørende for at svække krigsmodstanden, at kommunisternes indflydelse i den begrænses, og at den gøres perspektivløs og ineffektiv. Den må ikke lære, at for at stoppe ikke bare den konkrete krig mod Irak, men stoppe USA og det imperialistiske systems permanente krige, skal verden laves om og dens magthavere styrtes. 04.01,03 Se
også - End - ______________________ Debat - Aktiviteter - Kommentarer - Indlæg Send
dit til
|