Ethvert anstændigt menneske må fordømme den USA-ledede aggression og støtte det irakiske folks modstandskamp

Af Michael Jensen

Den 20. marts kl. 03.30 angreb de af krigsmedierne betegnede koalitionsstyrker (de ”frie, ucensurerede” mediers propagandaudtryk for de amerikansk-britisk-australske besættelsestropper) Irak og indledte dermed en FN-stridig, ulovlig angrebskrig – en kold og kynisk, imperialistisk erobringskrig, der handler om olie og øget angloamerikansk (og israelsk) kontrol over Mellemøsten. Som millioner af andre mennesker verden over er også jeg som dansker – og statsborger i et land, som deltager i en krig mod et folk, der ikke har krummet ét eneste hår på nogen danskers eller for den sags skyld amerikaners hoved – fyldt til bristepunktet med vrede over denne åbne aggression, dette sindssyge morderiske overfald på et land og en befolkning, der i en grotesk grad er blevet forrådt af FN og ”det internationale samfund”.

USA og dets tro støtter, herunder beklageligvis Danmark, som i det mest absurde hykleri hævder at stå for demokrati, mens de med økonomiske interesser for øje støtter det saudiske, det kuwaitiske og andre fascistiske diktaturer rundt omkring i verden, har med deres angreb på Irak tørret sig et vist sted med hele FN’s Charter og blæst på flertallet af verdens regeringer og befolkningerne i verden. Men selv ikke det har fået FN’s generalsekretær Kofi Annan til at fordømme den USA-ledede aggression mod Irak og kræve krigen stoppet øjeblikkeligt og USA og co. ud af Irak. I stedet har han såmænd opfordret samtlige FN’s medlemslande til at sende nødhjælp til Irak! Havde Annan nogen som helst hæderlighed og respekt for den organisation, som han leder, var han gået af i protest mod krigen, men han er og bliver en amerikansk lakaj.
Hvis nogen stadig har tiltro til FN som en garant for fred og som en organisation, der kan forhindre krig, så må de betegnes som enten dybt naive eller ekstremt langsomme i opfattelsen. FN er som organisation rådnet op indefra og et ”folkeligt” redskab i imperialisternes hænder. Det har hele Irak-miseren mere end noget andet banket fast med syvtommersøm.

Over 6000 bomber og missiler har allerede haglet ned over Irak. Bagdad med sine over fem mio. indbyggere står i flammer. Almindelige irakere lemlæstes og dræbes. Iraks infrastruktur sprænges i stumper og stykker, og hele kulturskatte i ”civilisationens vugge” lægges i ruiner, mens de danske massemedier i deres perverterede nyhedsformidling skriger om ”militær aktion”, ”præcisionsbombninger”, ”fejltagelser”, ”mindre civile tab”, ”koalitionen forsøger at skåne civile” (krig går altid ud over civile), ”humanitær hjælp”, ”Iraks befrielse” osv. Alt imens disse propagandatrommer buldrer løs, vises ikke de mere end relevante billeder af ofrene for de massive bombardementer, men derimod billeder af amerikanske og britiske soldater, som uddeler nødhjælp til irakere, hvis by de lige har bombet. Brød og bomber – ligesom i Afghanistan for omtrent halvanden år siden – er opskriften på at bedrage folk til at tro, at dette er en krig, hvor intentionerne i hvert fald er gode. Det er simpelthen så sygt, som det overhovedet kan blive.

Jo, de to store danske krigskanaler, DR og TV2, der til enhver tid er de danske magthaveres propagandasendere, er så sandelig gået i selvsving og tonser med 200 km/t derudad til fordel for overfaldsmændene og morderne og imod ofrene, irakerne, der ikke gør andet end at forsvare deres fædreland mod dem, der vil indtage deres hus og stjæle deres rigdomme. Jeg kan ikke lade være med at spekulere på, hvad disse ”journalister”, ”eksperter” m.fl. dog tænker. Tænk, hvis det var deres eget hus, der var under angreb fra nogle, som råbte og skreg om frihed og demokrati, mens de smadrede alle deres surt opsparede ejendele og dræbte deres familie. Ville deres holdning så være så positiv over for røverne? Næppe. Men Nauntofte, Jansen, Knudsen, Therkelsen, Brinck og alle de andre ved, hvem der betaler deres løn – og den er høj, for det koster at skulle dække over og ”retfærdiggøre” de ufattelige forbrydelser, som USA og dets venner konstant begår i verden. De er medieludere og ikke journalister, selvom de har ”papir” på det.

Derfor var det heller ikke overraskende, at alle disse ”eksperter”, der ser hele verden gennem den vestlige chauvinismes prisme, var stærkt forbavsede over, at den USA-ledede besættelsesstyrke ikke blev mødt med åbne arme og overgivelse fra irakisk side. Det irakiske folk ville ifølge den bizarre vestlige propaganda synge af glæde, når de amerikansk-britiske styrker invaderede Irak, og det ville blive en hurtig sejr, forudså man fra Vestens hovedkvarterer. Og nogle parlamentariske ”krigsmodstandere” her i Danmark håbede endda på det, eftersom krigen så ville blive mindre ”smertefuld” (man skal altså ikke forsvare og yde støtte til voldtægtsofferet, men blot håbe på, at voldtægtsmanden gør sig hurtigt færdig – hvilken syg tankegang!). Den vestlige chauvinisme er ganske enkelt ufattelig og dybt pervers: Vi bomber jeres land i smadder, og så regner vi med, at I takker os. Det er simpelthen utroligt, at noget menneske kan mene sådan noget vås.

Det viste sig selvfølgelig at gå anderledes. Det irakiske folk var og er fast besluttet på at kæmpe mod den tilsyneladende overmagt, som irakerne – uanset hvad herboende irakiske landsforrædere, der bruges særdeles flittigt i krigspropagandaen, siger – har defineret som en besættelsesmagt, der ikke vil dem noget godt. Og hvis USA og co. virkelig var ude i et befrielsesærinde, så burde irakernes kraftige modstand fra både pro-Saddam og anti-Saddam kræfter få dem til at trække sig ud af Irak øjeblikkeligt. Men det sker selvfølgelig ikke, for krigen handler som sagt netop ikke om befrielse, ej heller om demokrati versus diktatur, menneskerettigheder, masseødelæggelsesvåben, trussel mod Vesten eller andre af de perfide påskud for krigen, der systematisk blæses op i krigsmedierne, men i al sin afstumpede enkelhed om besættelse og olierov.

Således har den amerikanske regering – allerede inden krigen er slut – uddelt genopbygningskontrakter til amerikanske firmaer og tildelt sig selv retten til Iraks oliefelter. Det er ikke andet end gement røveri, skjult under floskler om genopbygning og humanitær hjælp.
Ja, Anders Fogh Rasmussen, en fascist og nu også krigsforbryder, der skjuler sig i såkaldte liberale gevandter, har endda sagt, at de oliepenge, som den nye irakiske stat – hvis Saddam Hussein falder – vil få ved salg af olien til amerikanske og britiske olieselskaber (til en meget billig pris), skal bruges til genopbygning. Sikke en retfærdighedssans! Først smadrer Fogh irakernes land og dræber deres familier, og så mener han, at irakerne skal betale for genopbygningen. Hvordan kan nogen dansker efterhånden tro på Danmarks statsministers opfattelse af, hvad der er rigtigt og forkert i denne verden?

Og krigens perspektiver? Ja, USA og de andre olierøvere har indtil nu fået sig en lektie. Det er ikke gået som forventet. Og krigen kan blive langvarig; selv USA snakker åbent om det.
Fra Iraks nabolande og hele den muslimske verden i øvrigt strømmer det ind med frivillige, der har erklæret hellig krig mod de amerikansk-britiske aggressorer. Og det irakiske folk har samlet sig omkring sin ledelse. Ifølge det danske bombeskjold i Bagdad, Helene Dreyer, er Saddam Hussein så populær som nogensinde. Det tror da pokker, for han, hans regering, hær, sikkerhedsstyrker og militser leder jo forsvaret af Irak! Men heller ikke det kan den amerikanske propaganda i de danske medier anerkende. Det bliver i stedet til, at ”Saddam har strammet grebet om den irakiske befolkning”. Jeg tror ærligt talt, at Saddam Hussein og hans tilhængere har rigeligt at gøre med at forsvare sig selv, og at irakerne faktisk af egen fri vilje bekæmper de angloamerikanske invasionsstyrker, ja nogle sprænger tilmed sig selv i luften i kampen mod de militært særdeles veludrustede og overlegne angribere.

Og disse selvmordsbomber er nu senest blevet skydeskive for aggressorernes vrede, en vrede, der blot viser, hvor vanvittig logikken hos besættelsestropperne er: Mens de bomber med det nyeste og mest avancerede militære isenkram og har et militærbudget på over 400 gange Iraks, så må irakerne ikke og tilmed på deres eget territorium forsøge at forsvare sig med de midler, de nu engang har. Selvmordsbombemændene og -kvinderne er frihedskæmpere. De er martyrer og helte, og ingen – og slet ikke ”koalitionen” og dens korrumperede presse – skal kalde dem terrorister. De dræber nemlig ikke – i modsætning til ”koalitionen” – civile, men soldater, som har invaderet og besat deres land. Derimod er det ”koalitionen”, som laver terrorisme – og dét i et astronomisk omfang. Det er ”koalitionen”, inkl. Danmark, der døgnet rundt bomber, smadrer og myrder løs i Irak og dermed udøver den værste og mest brutale form for statsterrorisme. Denne terrorisme kaldes ”militær aktion” af dem, der bedriver og støtter den. Tankegangen, der findes i ”koalitionen”, er ganske enkelt fascistisk og menneskefjendsk i sit inderste væsen, hvilket ikke er overraskende, eftersom ”koalitionen” netop ledes af fascister som Bush og Blair.

Og det er værd at slå fast én gang for alle: Selv hvis det lykkes de angloamerikanske imperiebyggere at vælte Saddam Husseins styre, så vil det irakiske folk aldrig overgive sig. Det vil rejse sig igen og gentage Den Store Irakiske Revolution, der indledtes i 1920 og i 1932 førte til, at datidens kolonimagt, Storbritannien, måtte opgive mandatet Irak og give det – i hvert fald formelt – selvstændighed.

I den kommende tid kan man være sikker på, at de danske massemedier vil forstærke deres krigspropaganda og intensivere alt deres ævl om ”præcisionsbombninger”, vise krigsfilm, foretage hadske udfald mod Irak og dets folk, snakke om ”dårlig behandling af amerikanske og britiske krigsfanger”, ”uetisk irakisk krigsførelse”, ”irakiske mord på egne borgere”, ”oliefelter antændt af irakerne”, ”irakerne bruger civile som bombeskjold”, "Saddams kemiske våben", og det skal heller ikke undre, hvis USA og Storbritannien ”opdager” fabrikker til fremstilling af de forkætrede masseødelæggelsesvåben – våben, som USA og Storbritannien i form af forarmet uran selv bruger i deres beskidte krig mod Irak. Det vil være overraskende, hvis de ikke "finder" noget.
Men jeg vil også gerne her benytte lejligheden til at sige, at Irak efter min mening har ret til at træffe en hvilken som helst foranstaltning til at forsvare landet og det irakiske folk mod besættelse. Og ansvaret for disse foranstaltninger ligger ikke hos Saddam Husseins styre eller det irakiske folk, men på dem, der angriber og besætter Irak.

Der kan også ”lige pludselig” sprænge ”irakiske terrorbomber” i USA eller i andre krigsførende lande, og bagmændene skal med stor sandsynlighed ikke findes i Bagdad, men i Washington, London, Madrid, Jerusalem eller København. De skruppelløse regimer, der sidder dér, har nemlig fordel af sådanne aktioner til at sprede skræk og rædsel i befolkninger, der er imod deres krig, som sker på bekostning af investeringer i uddannelse, sundhed, arbejde, infrastruktur og boliger, altså investeringer til gavn for almindelige mennesker.

Der vil også til stadighed blive lavet meningsmålinger, der angiveligt viser, at danskerne bakker op om den uretfærdige krig. Men det eneste, som de målinger viser, er, i hvor høj grad nogle danskere tror på de danske mediers manipulation og løgn omkring krigens motiver. Blev det relevante spørgsmål stillet til de udvalgte, nemlig om de er for eller imod, at USA og co. angriber Irak for at besætte landet og gøre det til en amerikansk vasalstat, hvis økonomi totalt underordnes USA’s behov, så ville svarene med sikkerhed være nogle ganske andre. Modstanden i Danmark mod krigen er stor, omfattende og den klare hovedtendens i den danske befolkning, uanset hvad analyseinstitutternes ”meningsmålinger” siger.

Og de sædvanlige landsdækkende nødhjælpskampagner er også kommet i gang fra diverse hjælpeorganisationer som Dansk Røde Kors, som helt sikkert laver et stykke arbejde, der gør en konkret forskel på stedet, men disse kampagner har også – og ikke mindst – deres egne propagandamæssige formål, og disse er grunden til, at der gøres vild reklame for netop den type kampagner på tv og i andre medier. De skal besmykke det krigsførende Danmark med et humanitært ansigt og give danskerne en fornemmelse af at hjælpe irakerne, mens bomberne falder over deres byer. Det er egentlig på alle måder fuldkommen absurd, men det er imperialismens "humanisme". Hvad er den virkelige hjælp? At gå aktivt imod krigen og forsøge at stoppe dansk krigsdeltagelse, at støtte og solidarisere sig med det irakiske folks kamp mod de amerikansk-britiske besættere og at kæmpe for retfærdighed og et eksempel for fremtiden ved at kræve de 93 krigsforbrydere i Folketinget dømt for deres medvirken til massemord i Irak. Dette blot for at sige, at 100 kr. på et girokort ikke bør stå alene, hvis man virkelig vil hjælpe irakerne.

I disse tider, hvor der for øjnene af os foregår et regulært vanvid og afsindige forbrydelser mod et uskyldigt folk, kan det være endog meget vanskeligt at bevare hovedet koldt. Så meget modbydelig uretfærdighed og ondskab lige op i ansigtet kan være svært at håndtere. Men man bliver nødt til i sin arrigskab og frustration at forstå, at de personer, som leder USA, Storbritannien, Danmark m.fl., er personer, som må og skal fjernes fra magten, hvis en fredelig verden en dag skal kunne blive en realitet. Det system, som folk som Bush, Blair og Fogh administrerer og hylder, det imperialistiske, hvor få kæmpestore selskaber som Chevron, Texaco, Lockheed Martin og A.P. Møller via deres håndlangere og medsammensvorne i det politiske magtapparat dikterer verdens gang efter deres egne snævre økonomiske interesser, er ensbetydende med krig og økonomisk udplyndring. Det bygger simpelthen på disse to ting. Og hvis man virkelig ønsker en anden og bedre verden, må disse folk og dette system fjernes fra jordens overflade. De og systemet kan ikke tales til fornuft. Så enkelt er det.

Over for imperialismens angreb på Irak findes der kun én holdning, som man som anstændigt menneske kan indtage: At fordømme den imperialistiske USA-ledede oliekrig og støtte det irakiske folks modstandskamp, en modstandskamp, som er den irakiske udgave af den kamp, som det danske folk med sin modstandsbevægelse førte under 2. verdenskrig, da Danmark var besat af Hitlers horder. Men betingelserne for det irakiske folk er betydeligt vanskeligere i dag end for det danske folk dengang. Der findes nemlig ikke som under 2. verdenskrig det socialistiske Sovjetunionen, en trofast og mægtig allieret i kampen mod imperialismen og fascismen. Men folkene, de progressive og kommunisterne findes stadigvæk og er med det irakiske folk.

Gid de amerikansk-britiske olierøvere måtte forlade Irak omgående eller blive begravet i den irakiske ørken! De har intet at gøre i Irak. Længe leve det irakiske folks kamp mod den USA-ledede besættelsesmagt! Ingen andre end det irakiske folk selv skal bestemme Iraks fremtid – hverken USA, Danmark eller FN.

Ny Morgen, den 2. april 2003

______________________

Debat - Aktiviteter - Kommentarer - Indlæg

Send dit til
stopterrorkrigen@ofir.dk