| Fredsindlæg |
Krigsministrene narrer PolitikenAf Coilín Oscar ÓhAiseadha Mens
Politiken i løbet af sidste uge har gjort sit for at gøre opmærksom
på Per Stig Møllers fejlcitering af UNMOVIC-chefen Hans Blix, er
det skuffende, at avisen samtidigt lader ham slippe af sted med yderligere Under overskriften Overfortolkning førte Danmark i krig tirsdag den 15. juli fokuserer avisen på krigsministrenes svar på spørgsmål nr. 21, som blev stillet i forbindelse med regeringens beslutningsforslag B 118, hvorved Danmark gik med til at invadere Irak. Spørgsmålet, stillet til udenrigsministeren
og forsvarsministeren, lyder sådan her: Ministrene
indleder deres svar sådan her: Jeg
talte pr. telefon med den tidligere chefvåbeninspektør Scott Ritter
den 16. juli, og hans kommentarer til de danske ministres udtalelse var korte
og utvetydige: Ritters film In Shifting Sands dokumenterer sagen meget grundigt. Efter 1993 fortsatte UNSCOM-inspektørerne med deres tekniske inspektioner, hvor de brugte verdens mest avancerede udstyr til at lede efter våben, men de fandt nu i modsætning til de første år ingenting. Endnu mere bemærkelsesværdigt end ministrenes svar er imidlertid journalistens tilhørende bemærkning: I sig selv er der ikke noget galt med de faktuelle oplysninger, der fremgår af dokumentet her på siden. Jo da! Der er meget galt med disse såkaldte faktuelle oplysninger! Ministrene fortsætter i deres svar
på spørgsmål 21: Her
ser det ud, som om ministrene henviser til den gængse misinformation om,
at UNSCOM-inspektørerne blev smidt ud af Irak i december 1998.
Det passer bare ikke. Følgende oplysninger om de vilkår, hvorunder UNSCOM-inspektørerne forlod Irak, stammer fra ovennævnte dokumentarfilm og fra en uddybende telefonsamtale, jeg har haft den 17. juli 2003 med Hans von Sponeck, som var udstationeret i Irak som FNs Assisterende Generalsekretær i den pågældende periode: UNSCOMs arbejde blev afsluttet eller kortsluttet en gang for alle, da USA og Storbritannien den 16. december lancerede bombeangrebet Operation Ørkenræv. Inspektørerne kunne simpelthen ikke fortsætte med deres arbejde, mens bomberne haglede ned. Operationen blev iværksat, mens Sikkerhedsrådet sad i møde. Tre af Rådets permanente medlemmer, Frankrig, Rusland og Kina, modsatte sig et sådant angreb, men USA og Storbritannien iværksatte operationen uden at vente på Rådets beslutning. Richard Butler, formand for UNSCOM 1997-98, beordrede inspektørerne til at forlade landet forud for ovennævnte møde i Sikkerhedsrådet, formodentlig fordi han var klar over, at et bombeangreb var nært forestående. Det
er derfor ikke rigtigt at påstå, at inspektørerne blev smidt
ud. Og hvis den opfattelse af sagen har haft en væsentlig påvirkning
på politikernes beslutning om at gå i krig, ja, så er hele grundlaget
for Det er svært at forstå, hvordan politikerne kan være misinformerede om disse emner, da Udenrigspolitisk Nævn og Forsvarsudvalget har modtaget flere kopier af Ritters dokumentarfilm i forbindelse med et møde, der blev afholdt den 5. november 2002. På dette møde sad Ritter i ekspertpanelet sammen med den danske våbeninspektør Niels Blume-Frederiksen og deres tidligere chef Rolf Ekeus, og begge to var ifølge Ritter enige med ham i hans udlægning af sagen. Det er beklageligt, at Politiken lader ministrene slippe af sted
med deres misinformationer. Komitéen Lad Iraks Folk Leve har
sendt flere kopier af Ritters dokumentarfilm til avisen i forbindelse med Ritters
______________________Debat - Aktiviteter - Kommentarer - Indlæg Send
dit til
|