Det er tid at sige fra

Af Henning Paaske Jensen

Ofre for massakren i Falluja

Mens besættelsesmagten i Irak åbner djævelens porte høres langtfra musik i den illuminerede AP Møller opera, og der danses og skåles på D´Angleterre. Alt imens USA´s ”store hammer” mod Fallujas befolkning tages i brug:

USA ved nok bedst hvilke remedier, der skal bruges – det skal andre langt fra ikke blande sig i, lyder det blandt de forsamlede og fra minister for ”udenrigs affairs" - og selveste Annan irettesættes.

Hos ”den ansvarlige opposition” i den anden ende af byen, er der panderynker og lidt kritik af arbejdets udførelse, men ”arbejdet må gøres færdigt”, det er måske kun en overgang, hviskes der.

Med støvletramp og hospital som base, lægges langt herfra læger og sygeplejersker i håndjern.

I forvejen er byen omringet så ingen kan slippe ud – især alle mænd mellem 14 og 60 vil blive anholdt.

Alt imens illuminerer man byen med mega- og klyngebomber.

Men det er svært at få ram på Al Zargawi – som et ensomt spøgelse - der er alle vegne. Så var det Spanien, så var det Iraq. Lige nu er han i byen Falluja. I morgen er han undsluppet. Han er snu den rad. Engang efterlyst, såret og kun med et ben. Engang forventet død, men nu spillevende med to ben og benene på nakken. Han er umulig at finde, selv den fineste amerikanske elektronik kan ikke finde ham, og den massive bomberegn kan heller ikke gøre det af med ham. Og det på trods af, at område efter område jævnes med jorden og kræver sine ofre.

Ubevæbnede fanger afsløres i moskeen: de ånder sgu – men ikke meget længere.

Med stor forståelse for den utaknemmelige opgave krigerne står overfor, beroliges vi herhjemme med TV klip af en US tank´førers bekymringer ved angrebet på Falluja: ”Jeg får et Kick ved at gå i krig”. Hefter går TV over til næste indslag om dagens dont i Danmark

Men langt herfra holdes nødhjælp, læger ambulancer og forsyninger tilbage – der er ikke brug for det, lyder det fra den amerikanske statholder.

Alt imens evalueres der: fantastisk vi har vendt deres strategi på hovedet.

Ved at angribe og fjerne vandet, kan oprørerne ikke længere svømme som en fisk i vandet.
Fascinationen af oprørerne må have konsekvenser.

Først tømmer vi vandet, så kan fisken ikke svømme, og så er det langt lettere at få fangst.

Den sorte hane galer,– opdraget i goebbelsk ånd og kaster sin forklæding

USA's lebensraum i aktion

Det er høje tid råbet viderebringes fra person til person - blandt arbejdere og intellektuelle:

Nej til USA's massakrer og lebensraum

Vi kræver de danske soldater hjem nu!

Solidaritet med den irakiske modstand!

- End -

______________________

Debat - Aktiviteter - Kommentarer - Indlæg

Send dit til
stopterrorkrigen@ofir.dk