1. maj 2011
 

INDIGNATION og OPRØR

Af Ron Ridenour
amerikansk journalist og politisk aktivist, bosat i Danmark

1. maj tale 2011 på Den røde Plads i Fælledparken

Ron Ridenour Fælledparken 1. maj 2011

Der kom  en e mail forleden dag, der sagde:
”REVOLUTIONEN er på dagsordenen igen.”
TAK for det. Jeg havde ventet længe.

Nu vil jeg forslå hvordan vi kan begynde. Og det er med INDIGNATION.
Indignation skal være vores udgangspunkt.

Vi skal smide INDIFFERENS ud. Lad os ændre den passive del af den danske kultur, den LIGEGYLDIGHED, som gavner kapitalisme og dens imperialistiske krige.

NU har Dansk kapitalisme og deres 6+1 politiske partier i folketinget fire krige i gang:
Jugoslavien - Serbien - Kosovo
Afghanistan
Irak
Libyen

De arabiske folk er i oprør, deres indignation er brændende, og vi skal være med dem.

Som Che sagde i Algiers (24-2-1965 til den Afrikansk-Asiatisk Konference):
"... hver gang et land er revet væk fra den imperialistiske stamme , er det ikke kun en delsejr vundet i kamp vandt mod hovedfjenden, men det bidrager også til den reelle svækkelse af denne fjende, og er endnu et skridt mod den endelige sejr. Der er ingen grænser i denne kamp, som er en kamp til døden. Vi kan ikke være ligeglade med, hvad der sker noget steds i verden, fordi ethvert lands sejr over imperialismen er vores sejr, lige som ethvert lands nederlag er et nederlag for os alle. Denne praksis med proletariske internationalisme er ikke kun en pligt for de folk, som kæmper for en bedre fremtid ; det er også en uundgåelig nødvendighed. "

Og det er,  hvad der er i gang med at ske i Tunesien og Egypten og andre steder, et folkeligt oprør imod tyranni, korruption og fattigdom.

I Libyen er det anderledes. Der er forskellige magtfaktorer i spil, som har overtaget det oprindelige folkelige oprør. Her er USA-NATO i gang med at afprøve deres gamle og nye våben, fra uran til drone missiler. Deres bomber i titusindvis dræber hvem som helst og de gør det på kilometers afstand oppe i luften - kujoner som de er.

Som Raul Castro sagde i sin tale til Cubas Kommunistiske Partis kongres 50 år efter cubanerne kicked US’ ass:

USA-NATO bruger deres ”humanitære operationer” ”til at udvide deres mandat til at gå udenfor Europa”.

Og det indebærer, at Kina skal stoppes i den gigantiske investering, de har i Libyen og andre dele af Afrika. Kina har 50 store økonomiske projekter i Libyen til en værdi af $18 mia. Et af dem er den mest kostbare og avancerede vandværksprojekt i verdenshistorien: Libyens Store Menneskeskabte Flod, som vil giver Libyen mulighed for store boom i landbrug, og for at konkurrere med Israel og Egypten.

Få dage efter det folkelige ungdomsoprør begyndte anti-Gaddafi klanedere at gribe til våben for at afsætte Gaddafi. Så kom afhoppede Gaddafi-ministre til, som sammen med klanledere startede en centralbank i Benghazi, som Paris anerkendte med det samme. USA-NATO forventer at sætte deres mænd på magten i Libyen, efter de har smidt den upålidelige Gaddafi ud og Kina med ham. Kinas investeringer er allerede hårdt ramt.  
 
Libyen er den største eksportør af olie i Afrika. Af de 1.7 millioner tons om dagen (reduceret til 0.4 om dagen efter NATO bombardementer) er 80% til eksport - og 80% af det går til EU lande, 10% til Kina og 5% til USA. Det er dog ikke nok for USA-EU til at være tilfredse med Gaddafi, fordi:

a) Kina vil få mere olie og andre økonomiske gevinster i fremtiden;

b) Gaddafi var i gang med at indføre en guld-dinar betaling for olie og forene afrikanske lande om den nye valuta, som Frankrigs Sarkozy kaldt en ”trussel mod menneskehedens finansielle sikkerhed”;

c) Gaddafi vil ikke gå ind for USA's Afrikakommando (AFRICOM), som har som mål at kontrollere afrikanske ressourcer og udelukke Kina fra Afrika;

d) Gaddafi var ikke med til ”terrorkrigen” mod Afghanistan og Irak og han var heller ikke med Israel, som de fleste olie landes diktatorer var og er.

Vi skal huske at, Saddam Hussein var i gang med at skifte sit salg af eksport vare (olie+) fra $ til Euro få måneder før George Bush erklærede krig mod Irak. Og USA og UK udelukkede Japan fra gummi, olie og andre mineralforsyninger før anden verdenskrig brød ud, hvad der var en hovedårsag til at Japan angreb Pearl Harbor.

En ny verdenskrig er nu en mulighed.

* * *

Vi skal også være INDIGNEREDE over kapitalens politikker i deres to blokke i Christiansborg, over deres del-og-hersk politik, som de bruger mere og mere til at stjæle mere og mere af vores løn og vores skat. De tager fra vores velfærd for at redde deres rige selskaber ud af deres bankerot-adfærd og til deres krige imod andre mennesker.

A 2011-finanslovens 671.8 milliarder kroner er 22.4 mia. afsat til krigsministeriet. Men prisen for krige vil være endnu højre nu med Libyen- krigen, som kostede 70 millioner i de første to uger – alene i prisen på nedkastede bomber.

Lad os smide vores passivitet og fremmedgørelse væk og tage VREDEN til os!

Med indignation og vrede kan vi marchere sammen med vores brødre og søstre
i de oprørske arabiske lande. Lad os tage mod fra deres kamp. Lad os lære af deres optimisme.

Lad os tage mod og optimisme også fra de indfødte og andre folk i Bolivia og Venezuela og andre steder hvor folk kæmper imod de rige, og sætter socialisme på dagsordenen.

Lad os også sætte socialisme på dagsordenen.

Revolutionen kan ikke sejre uden at afskaffe kapitalisme.

Så længe der er produktion for profit for en besiddende klasse vil der være
--udnyttelse
--undertrykkelse
--racisme for at splitte os
--og krig mod modstand og for deres profit

Uanset om deres partier hedder:
Venstre parti, Fascistisk parti, Social Demokratisk parti, SF - eller måske EL. Deres dagsorden er imod revolution og socialisme.

Send Frank Aaen til Libyen!
Vi tager Christiansborg fra gaden!

Som den gamle franske modstandsmand Stéphane Hessel siger i sin lille bog: GØR OPRØR!

”TIL KAMP! Til Kamp på mange måde: fra gadeteatre til møder på arbejdspladser og skoler, fra små til store demonstrationer med kampråb og knyttede næver; fra civil ulydighed til direkte aktioner!" 

VIVA SOCIALISME y La LIBERTAD!!!


- End -