Gadeteater imod krigen Kom og vær
med! Der er brug for friske folk til at opføre et opsigtsvækkende
gadeteater imod USA's terrorkrig og dansk krigsdeltagelse. Stykket skal
opføres de 3 første lørdage i april på rådhuspladsen
(du behøver ikke være med hver gang). Stykket forberedes på
en workshop den 29. marts. På workshoppen vil der også være
mulighed for at deltage i andre teateraktiviteter. Ring til Kenneth på
24401784 eller skriv en mail til yol4545@hotmail.com
Scenario: Mindst tre "Guantanamo-base" fanger sidder knælende
på tæpper i deres bur iført fodlænker, håndjern,
orange tøj og en sæk over hovedet eller beskyttelsesbriller og støvmasker.
Udenfor buret står mindst 2 bevæbnede amerikanske soldater. En amerikansk
officer holder en kynisk tale gennem megafon. Samtidig deler aktivister løbesedler
rundt til de forbipasserende. Efter talen går officeren hen til soldaterne
og befaler dem at slæbe en af fangerne på gårdtur rundt om buret,
derefter den næste fange o.s.v. Efter et stykke tid holdes talen igen.
Evt. kan talen efterfølges af en dialog hvor et par journalister stiller
kritiske spørgsmål, og officeren svarer afvisende. Uddrag
af den amerikanske officers tale: "Enten er I med os eller også
er I imod os", har vores præsident Bush sagt. Hvis I ikke er med
os vil det gå jer som de terrorister I ser her (peger på buret). Husk
på at der er tale om terrorister og udyr. Præcis derfor bekymrer vi
os ikke om de internationale konventioner, som vi selv har underskrevet, når
det gælder behandlingen af dem. Vi tillader ikke at nogen sætter sig
op imod vores verdensorden. Hvis I derimod er med os vil I blive beskyttet af
vores nye vidunderlige raketskjold og stjernekrigsprojekt.. Lad os
gøre det helt klart at hvis nogen går imod os så knuser vi
dem. Vores militær har lige fået en ekstrabevilling på 50 mia.
dollars. Pengene har vi taget ved at spare mere på ting som socialhjælp
og miljøforbedringer. Men det har det amerikanske folk stor forståelse
for. Vi står sammen imod terrorismen. Hvis nogen skulle være i tvivl
så kig blot på vores TV og presse, de hjælper også til
i vores "krig imod terror". Det er også nødvendigt, for
det er ikke kun i Afghanistan og på Filippinerne at terrorismen trives.
Vores forsvarsminister Rumsfeld har sagt at terrorismen opererer i hele 60 lande
og hvis disse lande ikke snart forandrer sig og slutter op om vores verdensorden,
så vil også de blive ramt af "krigen imodterror"..
Initiativet til dette gadeteater er taget af netværket STOP TERRORKRIGEN.
Husk at STOP TERRORKRIGEN afholder stor demonstration den 20 april. www.stop-terrorkrigen.dk
stopterrorkrigen@ofir.dk
______________________ Debat
- Aktiviteter - Kommentarer - Indlæg Send
dit til fredsindlæg@stop-terrorkrigen.dk
|