Den
Nye Amerikanske KernevåbenpolitikOverlæge Anton Aggernæs
er netop vendt hjem fra Washington, hvor han i Pentagon, USAs Kongres
og Senat er blevet opdateret om den seneste udvikling i den amerikanske A-våben
politik. Desværre foreligger der en alvorlig risiko for, at Irak kan
blive det første offer for den reviderede atomstrategi, der bl.a. omfatter
brug af A-våben i lokale krige. Anton Aggernæs deltager
på seminaret 'Sluk Kolerakrigen - Vand er liv' den 4. juni kl. 13-19 på
Carsten Niebuhr-Instituttet i København (Se
program her) Anton Aggernæs præsenterer sit indlæg
som følger:
"Først vil jeg ud fra min nylige Washington-rejse
give nogle indtryk af, hvad vi fredsarbejdere er oppe imod, hvis vi reelt vil
påvirke USA's politik.
Så gennemgås hovedtræk af
USA's helt nye kernevåbenpolitik fra januar 2002, formuleret i "Nuclear
Posture Review" fra Pentagon. Denne politik er på vigtige punkter i
strid med internationale aftaler, som USA er med i, men nu tilsidesætter.
Og den øger massivt risikoen for nye storkrige og for brug af kernevåben
- og reelt også for brug af kernevåben/radioaktivt materiale i terroraktioner.
Dernæst
gennemgås USA's planer for at modvirke/undgå terrorhandlinger. Planerne
findes ineffektive overfor de mest sandsynlige slags terror - foruden at de faktisk
skaber øget grobund for, at nogle vil lave nye barske aktioner - og vil
kunne få moralsk og økonomisk støtte til det.
Endelig
præsenteres IPPNW's forslag til, hvordan risiko for terror og for kernevåbenkatastrofer
kan mindskes, med hovedvægt på (som i Det Danske Fredsakademi),
at varig og effektiv sikkerhed ikke kan baseres på våben og trusler,
men kun på at skaffe sig venner, at opføre sig elskværdigt,
ved samarbejde, diplomati og udligning af groteske økonomiske uligheder
i verden."
Seminaret afholdes den 4. juni kl. 15,00, Carsten Niebuhr
Instituttet, Snorresgade 17-19, 5. sal. 2300 København S.
Indlægget
holdes på dansk. Der vil være mulighed for at uddybende spørgsmål
og debat! -End-
|