 Bush
den almægtige
af Michaela Schiessl
Spiegel
Online 07.11.02 Uden ideer, uden mod og uden program sidder de amerikanske
demokrater siden terrorangrebene d. 11. sept. som lammede i patriotismefælden.
Nu har de tabt senatsflertallet til republikanerne. For George Bush er banen klar
til nye love, nye dommere, nye krige ... Fri bane for den konservative
politiske dagsorden Fra januar 2003 kommer republikanerne nu til at
kontrollere repræsentanternes hus og i kraft af vicepræsident Dick
Cheneys afgørende stemme - også senatet. For første gang siden
1934 er det lykkedes det parti, der stiller præsidenten, at vinde midtvejsvalgene
i den første regeringsperiode. For første gang siden borgerkrigen
kunne regeringspartiet vinde de fornødne pladser i Repræsentanternes
Hus. For første gang i 50 år vil det Hvide Hus og begge
kongreskamre
være i hænderne på de konservative. Ydmygelsen af demokraterne
er total. ... George W. Bush og hans medfølende (compassionate) konservative
kan med utilsløret skadefryd gennemsætte deres politiske dagsorden
for krig imod Irak og skærpelse af sikkerhedslovene indenrigspolitisk, fra
skattenedsættelser til opblødning af miljølovene. De konservative
vil komme til at besætte formandsposterne i de vigtige senatsforsamlinger.
Men frem for alt kan Bush sammen med sin ærkekonservative og strengt kristelige
justitsminister John Ashcroft bestemme højesterettens dommere. Med det
republikanske flertal i kongressen bliver den øverste befalingsmand også
til den højeste lovgiver. ... "Mr. B - en kandidat, der bliver
støttet af korrupte special-interest-grupper, der også finansierede
denne valgkampagne", skriver "New York Times" - lederskribent Paul
Krugman.... Saft og kraftløs helt fra valget af Bush fandt demokraterne
i denne situation intet middel imod de aggressivt handlende republikanere. Bush
koncentrerede sit budskab helt om Irak-krig og kampen imod terror, begge dele
emner, som demokraterne ikke ville træde op imod. Alt for sent og tøvende
tematiserede de den økonomiske politik. Når det kommer til stykket
er demokraterne også henvist til industriens bidrag og hvad angår
dereguleringen i Clinton-perioden ikke uden skyld i finansskandalerne. Redigeret
og oversat af Hans Pendrup - End -
| 