| Info |
'Nej til krig og terror' skifter navn til 'Stop Terrorkrigen'Presseudtalelse
fra Initiativet Stop Terrorkrigen, København Efter starten på USA's krig mod Afghanistan den 7. oktober stiftedes Nej til krig og terror, København ved at fredsbevægelser, faglige organisationer og andre krigsmodstandere gik sammen. Den har siden stået bag en række demonstrationer, fakkelvagter, den internationale fredskonference og andre initiativer. Efter udviklingen i krigen mod Afghanistan og Talibanregimets fald og den amerikanske regerings understregning af, at den såkaldte 'krig mod terror' vil fortsætte mod nye lande og mål, der intet har at gøre med de tragiske begivenheder den 11. september 2001 i USA, har initiativet Nej til krig og terror drøftet sit navn og grundlag. På et stormøde den 4. marts 2002 besluttedes det at ændre navnet på organisationen til Stop Terrorkrigen. Samtidig blev der vedtaget enkelte justeringer i grundlaget, der tager sigte på at organisationen kan fungere som en klar stemme imod den såkaldte 'krig mod terrors' skiftende mål. - Stop Terrorkrigen
mener det er vigtigt, at der eksisterer et initiativ, der kan reagere på
alle udviklinger i krigen, hvor Danmark bliver stadig mere involveret, siger
pressesekretær Per Fosgrau. Se her Stop Terrorkrigen Kontakt e-mail:
stopterrorkrigen@ofir.dk |