6 amerikanske propagandaløgne
og 10 gode grunde til at være imod krig og besættelse af Irak

Løgn nr. 1: Dette er en krig for frihed og demokrati

USA har ingen planer om demokrati i Irak. Bush-administrationens plan for Irak er, at landet i mindst halvandet år skal administreres af det amerikanske militær, derefter skal landet i en ikke nærmere bestemt årrække styres af en civiladministration, som USA eller FN har indsat.
Det amerikanske diktatur i Irak kan altså i princippet vare evigt.
En anden mulighed er en afghansk løsning. Her har USA installeret en marionet, Hamid Karzai, en amerikansk forretningsmand af afghansk oprindelse.
Han har så ringe opbakning i det afghanske samfund, at det har vist sig umuligt for gode ord og betaling at give ham et korps af loyale afghanske livvagter. Så manden bevogtes i dag af amerikanske elite-tropper.
USA støtter i øvrigt diktaturer og undertrykkende regimer flere steder, som for eksempel i Saudi-Arabien og Tyrkiet og støttede for nylig et kupforsøg mod den folke-valgte præsident i Venezuela, Chavez.
Bush selv fik et mindretal af stemmerne ved det ameri-kanske præsidentvalg og vandt kun den afgørende stat Florida, fordi guvernøren Jeb Bush, hans bror, erklærede tusinder af stemmer på mod-kandidaten ugyldige.
Og hvis det endelig var sådan, at USA ønskede demokrati i Irak havde de chancen under den første Golfkrig. I 18 provinser benyttede oprørsgrupper bombardementerne til at overtage kontrollen. Men midt under bomberegnen trak amerikanerne sig til side for at give plads til at Saddam Husseins soldater kunne komme igennem for at knuse oprørerne.

Løgn nr. 2: Et angreb på Irak er en del af ”krigen mod terror”

Der er ingen troværdige beviser for en forbindelse mellem Saddam og Al Qaida. Da den amerikanske udenrigsminister Colin Powells overfor FNs Sikkerhedsråd forsøgte at udpege en islamisk gruppes hovedkvarter i Irak, kunne vestlige journalister kort tid efter fortælle, at det var en øde betonbygning, der lå i område, som var kontrolleret af en kurdisk gruppe, der er allieret med USA.
På et nyligt bånd fra en formodet Osama Bin Laden kalder han direkte det grundlæggende set verdslige irakiske regime for reaktionært og fortæller sine tilhængere, at et forsvar for Irak ikke er forsvar for regimet.
Men et angreb på Irak vil forstærke de arabiske massers vrede mod vestens magthavere, og det øger risikoen for terrorangreb.

Løgn nr. 3: Saddam Hussein har masseødelæggelsesvåben

Det er vanskeligt at i sige i hvilken udstrækning Irak stadig besidder masseødelæggelsesvåben. Den tidligere leder af våbeninspektørerne, Scott Ritter vurderer, at mindst 90% af våbnene blev ødelagt efter sidste Golfkrig.
Men bekymringen over Iraks masseødelæggelses-våben kommer lidt sent, for det er til gengæld sikkert, at det var Vesten som forsynede ham med våbnene, da Irak i 80erne var USA’s allierede og ofte brugte giftgas i krigen mod Iran.
Dengang forsynede amerikanerne også Irak med biologiske våben og en tidligere sydafrikansk efterretningsofficer har fortalt BBC, at USA i 1989 godkendte, at Irak modtog 50 kg beriget uran.
Så USA havde intet problem med Saddams masseødelæggelsesvåben, da han var allieret og helt sikkert havde dem.
Omvendt har USA verdens største beholdning af masseødelæggelsesvåben og erfaring med at bruge dem. Som de eneste har USA brugt atomvåben og brugte i stor stil kemiske våben under Vietnam-krigen.

Løgn nr. 4: Saddam er en trussel mod Vesten

Irak har aldrig haft missiler, som kan nå mål i Vesten.
Scud-misilerne kunne nå mål i Israel og det østlige Tyrkiet, men tidligere våbeninspektører har ødelagt de fleste, hvis ikke alle. De missiler, Irak med sikkerhed har, kan flyve 180 km. Iraks økonomi har været i bund siden sidste golfkrig, og alene USA’s årlige militærbudget er 264 gange så stort som Iraks.

Løgn nr. 5: Saddam er en trussel mod hans eget folk.

I dag fremhæver Anders Fogh Rasmussen og andre vestlige ledere giftgasangrebet mod kurderne i Halabja i 1988.
Men da det skete, var Saddam allieret, og både den britiske og amerikanske regering erklærede dengang, at der ikke var ”afgørende bevis” for massakren.
Så længe Saddam var nyttig, hørte vi ingen af de fordømmelser, vi hører i dag.
Og hykleriet er udtalt, når Danmark i øjeblikket udviser irakere til et regime, som er farligt.
Men den største trussel mod den irakiske befolkning kommer lige nu fra de sanktioner, som allerede har dræbt op mod en million irakere og fra den bomberegn, som måske snart rammer dem.

Løgn nr. 6: Krigen handler ikke om olie

Bush-administrationen er domineret af den amerikanske olielobby, og USA er verdens mest energi-forbrugende land. Irak har verdens næststørste oliereserver, og olien er billig at udvinde – for eksempel seks gange billigere end russisk olie – og let at raffinere.
I et amerikansk besat Irak, vil de amerikanske multi-nationale, som dominerer den amerikanske regering, have hånd om de irakiske oliehaner.
Og amerikansk militær vil være tæt på det endnu mere olierige Saudi-Arabien, hvis den nuværende allierede skulle blive ustabil.
De amerikanske magthavere har verdens stærkeste og dyreste militær, men det er naturligvis intet værd, hvis det ikke bliver brugt til at sætte deres økonomiske interesser igennem. Hvis olie intet betyder for krigen, er der tale om et usandsynligt sammenfald af tilfældigheder. Påstanden er nærmest latterlig.

10 grunde til at krigen er forkert:

1.
Amerikanske og britiske styrker myrder civile, inklusive børn, i Irak i dag. Ingen af disse mennesker har været en trussel mod nogen andre i verden. Ingen af dem er ansvarlige for Saddam Husseins regime. I den sidste Golfkrig i 1991 dræbte USA og deres allierede omkring 200.000 værnepligtige og civile – dertil kommer de mennesker, der blev syge og underernærede som en konsekvens af angrebet.
Denne gang vil ødelæggelserne blive meget værre. Irak er langt svagere efter 12 års morderiske sanktioner, og den amerikanske ildstorm vil blive mere intens.

2.
Irak er ikke en trussel, som Bush og Blair påstår. Selv amerikanernes eget efterretningsbureau, CIA, indrømmer dette.
CIA direktør George Tenet fortalte Senatets Efterretningskomite sidste år: ”Min analyse vil være, at sandsynligheden for, at Saddam Hussein tager initiativ til et angreb i en overskuelig fremtid, er lav.”
Bush’s sikkerhedsrådgiver, Condoleeza Rice sagde i 2000: ”Hvis Irak skaffer sig masse-ødelæggelsesvåben, vil de være ubrugelige, fordi ethvert forsøg på at anvende dem vil resultere i national udslettelse.”
Ingen stat i regionen mener, at Irak er en trussel. Det er derfor, det tyrkiske parlament stemte imod krig i begyndelsen af marts.

3.
Det handler om olie. Den der kontrollerer olien har stor magt over andre økonomier. Det store krigsbytte i Irak er jordens næststørste oliereserver.
Som lederen af oliegiganten Conoco-Philips sagde sidste år: ”Vi ved hvor de bedste oliereserver er i Irak, og vi higer efter muligheden til at få fat i dem.” Naboen Saudi Arabien har verdens største oliereserver. USA vil true, bestikke og om nødvendigt myrde for at sikre sig, at ingen, der går imod deres interesser, får kontrol over olie.

4.
Det handler om at styrke USA’s globale magt. Bush ønsker en verden, der er underlagt amerikanske interesser, hvor multinationale selskaber kan plyndre kloden uden forhindringer.
I 1998 kom der en rapport fra USA’s regering, der hed The Long Range Plan. Heri skrev man: ”Skellet mellem ”har” og ”har-ikke” nationer vil blive dybere og skabe regionale uroligheder. USA vil forblive den eneste nation, der er i stand til at sætte magt igennem på globalt plan.”
Rapporten efterlyste opbygningen af ”kampevner i krig i hele spektret af konflikter” for at ”beskytte USA’s interesser og investeringer”. De amerikanske herskere vil vise, at enhver, der vover at udfordre deres magt, vil blive straffet.
USA bombede Amariya beskyttelsesrummet i Bagdad under Golfkrigen i 1991 med tusinder af civile fanget indeni. Op mod 1.000 blev slagtet.

5.
Det handler ikke om at udrydde masseødelæggelsesvåben. USA har langt den største mængde dødelige våben i verden. USA har 10.600 nukleare sprænghoveder. Også alle de andre faste magter i FN’s sikker-hedsråd har store mængder atom-våben.
USA er den eneste stat, der har brugt atomvåben i krig, da de kastede atombomber på Hiroshima og Nagasaki og dræbte en kvart million mennesker. USA har bygget og testet miltbrand-bomber, og har bygget faciliteter i Nevada, der kan producere biologiske våben. De har mere end en million våben, armeret med 31.000 tons kemiske våben, inklusive sennepsgas.

6.
Det vil ikke sætte en stopper for terrorisme. Tværtimod vil krigen gøre terroristangreb mere sandsynlige i fremtiden. Krigen vil skabe mere blodsudgydelse, undertrykkelse, desperation og fattigdom, der driver folk til at begå terrorhandlinger.
Der er absolut intet bevis på, at Irak havde noget at gøre med 11. september flykaprerne. Ethvert forsøg fra Bush på at påvise en forbindelse er blevet tilbagevist. Bob Baer, en tidlige CIA agent, der specialiserede sig i Al Qaida, siger: ”Jeg kender ikke til noget bevis på, at Saddam går efter at lave terrorisme imod USA”.

7.
USA og Storbritannien vil ikke bringe demokrati til Irak. De har aldrig bragt frihed til befolkningerne, hvis lande de har invaderet. Sejren over Taliban i Afghanistan bragte mere ødelæggelse til de allerede lidende men-nesker. USA og dets allierede smed mere end 10.000 tons bomber i Afghanistan. De dræbte flere civile, end der døde i World Trade Centre.
Det meste af landet er stadig under rivaliserende krigsherrers kontrol. Regeringsministre er blevet slået ihjel. Verdensbanken vurderer, at det vil koste 16 milliarder dollars at genopbygge Afghanistan. Indtil videre har de kun modtaget 70 millioner.
Serbien er også et klart eksempel på, at bomber ikke skaffer demokrati.
Milosevic overlevede 78 dages bomberegn fra Nato-fly – mens han blev væltet efter få ugers studenter- og arbejderdemonstrationer. Ved Milosevics fald rejste demonstranter banneret: ”Vi gjorde det selv – vær venlig ikke at hjælpe os med bomber igen!”

8.
Det handler ikke om at slippe af med tyranner. Saddam Hussein er en tyran. Men USA støtter tyranner over hele verden. USA giver millioner i militær bistand og fuld diplomatisk støtte til Uzbekistan, som befinder sig lige ovre på den modsatte side af det Kaspiske Hav.
En FN afdeling fandt, at systemet var skyldigt i ”systematisk tortur”. Den britiske ambassadør siger: ”Brutalitet er en grundlæggende del af regeringen”. I Mellemøsten har USA og Storbritannien traditionelt støttet diktaturet i Saudi Arabien, hvor der ikke er demokrati, kvinder har ingen rettigheder, og halshugning bliver stadig anvendt som afstrafningsmiddel.

9.
Israel, ikke Irak er den eneste magt i Mellemøsten, som helt sikkert har atomvåben rettet imod alle sine fjender. USA giver Israel 3 milliarder dollars hvert år. I september 1986 afslørede den israelske videnskabsmand, Mordechai Vanunu overfor verden, at Israel i al hemmelighed havde udviklet op til 200 nukleare sprænghoveder (atomvåben).
Før denne information blev publiceret, blev han kidnappet af det israelske efterrretningsvæsen. Ved en hemmelig retssag i Israel, blev han dømt for forræderi og spionage, og idømt 18 års fængsel.. De første 11 år tilbragte han i isolation. Han er stadig i fængsel.

10.
Vesten støttede Saddam Hussein, da han var nyttig for deres interesser. I 1980’erne var Donald Rumsfeld, USA’s nuværende forsvarsminister, en afgørende del af det projekt, der organiserede, at USA forsynede det irakiske militær med biologiske våben såsom miltbrand og byldepest til anven-delse imod Iraks fjender.
”Rumsfeld rejste til Bagdad på et tidspunkt, hvor Irak brugte kemiske våben på daglig basis”, rapporterede Washington Post” tidligere i år. Irak brugte giftgas mod kurdiske civile i Halbja i 1998. Efterfølgende øgede USA faktisk sin støtte til Irak. Først da Saddam trådte ved siden af ved at angribe Kuwait, vendte USA sig imod ham.

- End -