Irak
 

Oprør i Irak:
For mange arabere er USA og FN to alen af et stykke

Los Angeles Times
21 august 2003

Amman, Jordan - Tavsheden var talende: bortset fra et kor af officiel sympati og fordømmelser udløste ødelæggelsen af FN hovedkvarteret i Baghdad næppe en krusning i de arabiske gader og i de mellemøstlige medie i onsdags.

Med et skifte, der blev gjort lysende klart med bombningen, er de Forenede Nationers status blevet så gennemgribende nedvurderet i den arabiske verden, at mange mennesker her ikke længere drager en skillelinje mellem den internationale organisation og de Forenede Stater. Den har længe været kritiseret og som svag og har traditionelt været genstand for mistillid i disse regioner, men FN´s manglende evne til at standse krigen i Irak har fået en ny bitterhed.til at spire.

"'Så de ikke, at det var på vej?" spurgte Mohsen Farouk, en 36-årig snedker fra Cairo. Han fordømte uskyldige menneskers død, men hævdede at ingen burde være overrasket." Det var kun et spørgsmål om tid, " sagde han. "FN er kun en amerikansk marionet, og alle ,der er vrede på USA, er tilbøjelige til at anse FN for et mål.

Den iranske hardline avis Kayhan var om muligt grovere. En forside overskrift i onsdags lød, "Destruktion og drab som resultat af Bush´s politik i Irak."

Over hele den arabiske verden og Iran blev bombningen noteret - stiltiende eller udtalt, alt efter hvem der talte - som en klodset amerikansk okkupation, en organisk udløber af den uholdbare ustabilitet i Irak.
Desuden bragte den amerikanske invasion efter mange araberes opfattelse FN i fare ved at betegne den som irrelevant.

Der har været bitterhed simpelthen fordi FN blev et redskab i hænderne på supermagter." sagde Hasan abu Nimah, en mangeårig jordansk diplomat og tidligere FN repræsentant. Den magt, som USA udøver i FN, har længe vakt vrede i store dele af Mellemøsten. Den arabiske verden kogte hver gang Washington brugte sit FN veto - som det har gjort med en vis hyppighed - til at undertrykke bestræbelser på at sende internationale observatører ind i palestinensiske territorier eller standse udbygningen af israelske bosættelser.

"USA er så magtfuld og FN så svag," sagde Mishary Nuaim, en politisk analytiker ved Saudi Arabiens King Saud Universitet. " Ingen kan gøre noget for at stoppe USA."

Men i en region, der foragter svaghed faldt FN til nye dybder i den offentlige mening, da USA invaderede Irak uden den internationale organisations godkendelse.

"Der er en udbredt følelse af at amerikanerne var dovne, når det gælder beskyttelse af FN. Måske har de gjort det med vilje. Nu er det blevet bevist for araberne, at det er et svagt instrument," sagde George Jabboru, en syrisk politisk videnskabsmand. "Det blev myrdet to gange - først da USA gik i krig uden en beslutning fra Sikkerhedsrådet, og igen i går."

Da FN gik ind i Irak efter krigen, var der nogle nabolande, der fordømte indsatsen som et forsøg på at give en duft af FN legitimation til en uretmæssig besættelse. For kritikere viste verdensorganisationen sig at godkende den kontroverisielle amerikansk-ledede administration af Irak.

"FN gjorde intet for irakerne under krigen," sagde Mohammed Hindawi, en 32-årig ingeniør i Cairo. "De ankom i Baghdad, da banen var klar. Folk forventede FN´s støtte, og de fik den ikke. Det er tilbagebetalingstid."

På en café i Cairo´ løvrige Zamalek distrikt, hvor den summende lyd fra Al Jazeera TV blandede sig med plaprende snak, eksploderede et bord fuld af mænd i protest imod den blotte antydning af, at FN og USA er to forskellige størrelser.

"FN er blot et røgslør for USA - det mistede hele sin troværdighed under krigen," sagde Ahmed Dafran, en 60-årig pensioneret taxachauffør. "Irakerne har ikke haft tid til at få vejret siden krigen og har ikke fået indstillet sig på, hvad der er sket. Alt, hvad de ser, er en strøm af fremmede folk, der kommer og fortæller dem, hvad der er godt for dem."

Selvom nogle arabiske regeringer støttede krigen, var de fleste af almindelige arabere bittert imod den fra begyndelsen - og har fortolket besættelsens kaos som en bekræftelse på deres værste anelser.

I deres politiske retorik har arabiske lande været urolige over besættelsen. En dybt splittet Arabisk Liga besluttede denne måned ikke at bevillige et sæde til det nye irakiske regeringsråd. Det var ikke en valgt regering, forklarede medlemmer, selvom det var et skridt i den rigtige retning.

Bag kritikken, siger analytikere, gisper naboer af frygt for, hvad der kan ske, hvis USA i sidste instans bliver så blodbesudlet, at det trækker sine tropper tilbage fra Irak.

Vi er nu på vej ind i en farlig fase, og der er en forståelse for, at hvis USA skulle forlade Irak, så vil der blive kaos og det kunne overstrømme dem," sagde Michael Young, en politisk analytiker i Beirut. "Så selv om der offentligt kan være tale om at afslutte besættelsen, så forstår de privat, at USA er nødt til at blive."

Alligevel føler mange almindelige arabere en stille tilfredshed ved strømmen af guerilla angreb på amerikanske soldater, sagde Abu Nimah, den jordanske diplomat.

"De støttede ikke krigen og de støtter ikke besættelsen," sagde han. "Og de ønsker ikke at gøre livet let for for besætterne."

Oversættelse. Hans Pendrup

- End -