Irak
 

Irak: 'Falske' masseødelæggelsesvåben i Maersk-containere

Halvtreds dage efter de første rapporter om at amerikanske tropper har bragt masseødelæggelsesvåben til det sydlige Irak, foreligger der nye rapporter om disse våben, skriver det iranske nyhedsbureau Mehr News Agency.
USA og CIA bruger Maersk-containere i denne kriminelle operation.

Se originalartiklen her
http://www.mehrnews.com/wfNewsDetails_en.aspx?NewsID=70071&t=

Mehrs artikel lyder sådan:

Basra 12. april (MNA). Irakiske kilder mener at besættelsesstyrkerne benytter sig af uroen i Irak til at aflede opmærksomheden fra den gentagne afskibning af masseødelæggelsesvåben til landet.

En irakisk kilde tæt på Basras guvernør siger til MNA, at ny oplysninger fortæller, at en stor del af de masseødelæggelsesvåben, som i hemmelighed er bragt til det sydlige og vestlige Irak i den sidste måned, befinder sig i containere, som er falsk mærkede fra Maersk shipping company, mens nogle af dem er mærkede som Røde Kors eller USAID for at skjule dem som bistandsforsendelser.

Kilden, som udtalte sig på betingelse af anonymitet, tilføjede, at irakiske embedsmænd i det sydlige Irak, indbefattet kræfter, som er loyale over for det irakiske regeringsråd, er blevet forbudt at inspicere eller overvære transporten af disse laster. Han tilføjede, at besættelsesstyrkerne har beordret, at irakiske embedsmænd retter alle spørgsmål vedrørende dette til koalitionsstyrkerne. Ansatte i de internationale hjælpeorganisationer har informeret de irakiske embedsmænd om, at de kun vil acceptere et ansvar for hjælpeforsendelser, som er blevet registreret og organiseret af deres organisationer.

Den irakiske kilde bekræftede også rapporten om mistænkelige lastbiler med falske saudiske og jordanske nummerplader, som ankom til Irak i sidste uge om natten, og understregede at de saudiske og jordanske grænsevagter ikke forsøgte at inspicere lastbilerne, men simpelthen afleverede dem til de amerikanske og britiske styrker, der er stationeret ved Iraks grænser.

Kilden afviste at vide, om Saudiarabiens eller Jordans regeringer havde kendskab til disse transporter.

En fysikprofessor ved Bagdads Universitet fortæller MNAs korrespondent, at en gruppe af hans kolleger, som er højtspecialiserede på det militære, kemiske og biologiske område er blevet enten bestukket eller truet i de sidste uger om at afgive skriftlige erklæringer om, hvad de kender til forskellige programmer og forskningscentre og om mulige oplagringspladser for masseødelæggelsesvåbenudstyr.

Professoren sagde også, at disse folk er blevet spurgt direkte om at bekræfte eller benægte eksistensen af forskning eller tilknyttet MØV-udstyr. Et stort antal af disse videnskabsmænd, som menes at være under opsyn af amerikanske efterretningsagenter, har hævdet, at hvis de afviser at lystre denne anmodning, risikerer de at blive dræbt eller arresteret på anklager om at skjule sandheden, hvis disse våben i fremtiden findes af Bush-administrationen.

Han sagde, at de irakiske videnskabsmænd tror, at deres liv er i fare, hvis de nægter at samarbejde med besættelsesmagten, især når de husker, at den højtstående amerikanske officer Michael Peterson har erklæret, at 'Irakiske videnskabsmænd er under alle omstændigheder en trussel mod den amerikanske administration, uanset om de taler eller ej'.

En kilde tæt på det irakiske regeringsråd siger: 'I mellemtiden er mange suspekte containere, forklædt som brændstofforsyninger, blevet transporteret rundt af nogle af de amerikanske specialenheder. Bevægelserne er foregået under massive sikkerhedsforanstaltninger. Der er også uofficielle rapporter om, at containerne rummer biologiske og bakteriologiske giftstoffer i flydende form. Det er muligt at nyheden om fundet af masseødelæggelsesvåbnene vil blive annonceret senere.'
Han sagde endvidere, at sådanne blandinger blev anvendt af Saddam-regimet i 90erne.

Kilden tilføjede at visse provokatoriske handlinger som den amerikanske administrator Paul Bremers lukning af tidsskriftet Al-Hawza, de hemmelige møder med visse ekstremistgrupper, som ikke har forbindelse med det irakiske regeringsråd, det pludselige opsving i volden i det centrale og sydlige Irak, en række aktiviteter, som har udløst vrede hos fremtrædende shi'itiske gejstlige, og endelig bølgen af kidnapninger og de grundløse beskyldninger mod den iranske charge d'affaires i Bagdad giver det nødvendige røgslør for transporten af masseødelæggelsesvåbnene til deres planlagte bestemmelsessteder.

Han sagde, at de er helt klar over, at Det hvide Hus i samarbejde med Central Intelligence Agency (CIA) direkte har givet Forsvarsministeriet i opdrag at skjule disse våben.
Med henblik på skandalen om at den amerikanske præsident havde kendskab til 11.september-komplottet, vil de måske snarest annoncere afsløringen af masseødelæggelsesvåben i Irak for dermed at overskygge skandalerne og forhindre et yderligere fald i Bush's opinionsmålinger, efterhånden som valget nærmer sig.

Se Mehrs første rapport om de falske masseødelæggelsesvåben her

Rapporter: USA bringer masseødelæggelsesvåben til Irak
Netavisen 17.03.2004

http://www.apk2000.dk/netavisen/artikler/globalt/2004/0317_usa_wmd_irak.htm

Tilføjet 22. april:

Se også:
Bush Stashes WMD in Iraq
By MIKE WHITNEY Counterpunch April 21

Parts Of Iraqi Nuclear Reactor ‘Resettled’: Sources
Islam Online April 19

- End -