Irak
 

Negroponte
'så den anden vej'

Af Duncan Campbell
Toronto Star
27. juni 2004.

USA´s ambassadør i Irak under angreb for sagsakter om retskrænkelser. For 20 år siden gjorde han tjeneste som udsending til Honduras

Mistænkelige dødsfald under anholdelse. Beretninger om tortur. Påstande om militær ude af kontrol. Dette er nogle af de nøgleemner, John Negroponte, den nyligt udnævnte Irak-ambassadør vil blive konfronteret med. Så det er umagen værd at undersøge, hvordan han reagerede, da han blev stillet overfor vidnesbyrd om retsstridige (extra-judicial) drab, tortur og menneskerettigheds- krænkelser.

Central Amerika var i de tidlige 80´ere i nogle få år genstand for verdens opmærksomhed meget på den samme måde som Mellemøsten er det nu. Der havde været en revolution i Nicaragua, hvor en diktator var blevet fjernet af sandinisterne, som derefter var slået ind på en kurs, der var banlyst af USA.

Landet blev en magnet for den internationale venstrefløj, som så tegn på håb i revolutionen. El Salvador og Guatemala var i oprør, hvor venstreorienterede guerilla´er kæmpede med militæret i deres bestræbelser på at gøre en ende på årevis af militær undertrykkelse og korruption. På den tid var fjenden set fra USA´s synsvinkel international kommunisme til forskel fra Al Qaeda, men retorikken om "godt" kontra "ondt" havde lighedstræk med den aktuelle.

Ind i denne verden kom diplomat John Negroponte i 1981 som ambassadør i Honduras. På den tid støttede USA hemmeligt kontra´erne, de kontrarevolutionære, der var sandinisternes modstandere. Honduras var en vital base for dem. Der blev bygget en luftbase ved El Aguacate, hvor de kunne blive trænet, og som iflg. honduranske menneskerettighedsaktivister blev brugt som detentions- center, hvor der blev brugt tortur. Den blev også brugt som begravelsesplads for 185 dissidenter, hvis fysiske rester først blev opdaget i 2001.

Negroponte´s forgænger, Jack Binns, blev udnævnt af Jimmy Carter. Han havde offentliggjort sine bekymringer vedr. menneskerettighedskrænkelser fra de honduranske militærs side. Binns har sinde bekræftet at han, da han overdrog embedet til Negroponte, gav ham fuldstændig briefing om misbruget. Negroponte har altid benægtet at have kendskab til sådanne krænkelser.

En tidligere honduranske kongresmedlem, Efrain Diaz, fortalte Baltimore Sun, som genundersøgte USA´s adfærd i 1995, om Negroponte og andre amerikanske embedsmænd: "Deres holdning vær præget af tolerance og tavshed. De havde brug for Honduras for at låne dets territorium mere end de var bekymrede for de uskyldige mennesker, der blev dræbt. "

Det må huskes, at den honduranske regering blev fyrsteligt belønnet for dens samarbejde med USA i den langvarige kamp for at fjerne sandinisterne, der - som det bør huskes vandt valget i Nicaragua i 1984. Den militære bistand steg fra $4 mio (US9 til $77 mio på et år. Hvis Negroponte rapporterede til den amerikanske kongres, at militæret var involveret i menneskerettigheds-krænkelser, ville en sådan hjælp være truet. Ingen rapporter om sådanne krænkelser fik lov til at gribe ind i den amerikanske destabilisering af Nicaragua.

Negroponte var en ud af en gruppe af embedsmænd, der var involveret i Central Amerika på den tid, som siden - til forbløffelse for det internationale diplomatiske samfund - blev rehabiliteret af præsident George W. Bush. Hans adfærd i Honduras ville være bragt under luppen, da han blev udnævnt til ambassadør for FN i 2001, men hans udnævnelseshøring kom umiddelbart efter 9/11, hvor der var meget lidt appetit på en sådan undersøgelse, og hvor der var et ønske om at få en sådan nøglepost udfyldt hurtigt.

"Ekstremt farlig" ("Exquisitely dangerous,") er de ord, hvormed Larry Birns fra Council on Hemispheric Affairs beskrev Negroponte denne uge i en samtale fra Washington. Han kaldte Negroponte´s rolle i Honduras "uhyggeligt lig Bush administrationens nuværende mål i Irak." Reed Brody fra Human Rights Watch sagde følgende, da Negroponte blev udnævnt til ambassadør i FN.: "Da Negroponte var ambassadør (i Honduras), så han den anden vej, når der blev begået alvorlige grusomheder. Man må undre sig over, hvad der er for et budskab, Bush administrationen sender om menneskerettigheder."

Den amerikanske politik i Central Amerika i 80´erne var i sit væsen udtryk for den opfattelse, at målet helliger midlet, som den manifesterer sig, når målet implicerer vildledning af kongressen, transaktioner med det angiveligt hadede Iran, den illegale minering af havne (i Nicaragua HP) og støtte til, finansiering og opmuntring af oprørsstyrker.

Mange af de, der var involveret i grusomheder i Central Amerika, var dimmitender fra the School of Americas (der siden har ændret sit navn til det mere beroligende Western Hemisphere Institute for Security Co-operation), en institution, hvor forhørsteknikker af den slags, som er kommet for dagen i Irak, blev indlært. Da Negroponte var ambassadør i Honduras, blev hans domicil i Tegucigalpa et af nervecentrene for CIA i Latin Amerika med en tifoldig forøgelse af staben. I Baghdad vil han komme til at spille en tilsvarende rolle.

Negroponte repræsenterede USA i en af de meste korrupte perioder af landets udenrigspolitik under Ronald Reagans og George Bush senior´s præsidentskab. Han havde mulighed for at gribe ind i, hvad der skete, men valgte ikke at gøre det.

Hans nye udnævnelser er en af flere, der trodser al fornuft. Bush gjorde Henry Kissinger til formand for en kommission, der skulle undersøge begivenhederne op til 9/11. På den tid var der mange, der fandt det bizart, at en mand med så ringe international troværdighed og så bemærkelsesværdigt fleksible moralske holdninger skulle være betroet med et sådant hverv. Kissinger accepterede posten som en mulighed for at tjene sit land - indtil viste sig at det ville komme i vejen for hans lukrative forretning, hvorefter han takkede af.

Nu bliver en mand, der er blevet anklaget for at undlade at påpege de krænkelser af menneskerettigheder, der fandt sted for øjnene af ham i Honduras, sendt til Irak på et tidspunkt, hvor beretninger om krænkelser af menneskerettigheder er i centrum for besættelsen. Som politik, forekommer udnævnelsen af Negroponte på dette trin af Iraks historie bestemt "ekstremt farlig".

Oversættelse: Hans Pendrup

HP. Kommentar:
Negroponte bliver leder af den største amerikanske ambassade i verden med over
3000 ansatte. Hans funktioner vil blive koordineret med lederen af den nye irakiske, men amerikansk udpegede overgangsregering, Yad Allawi, der har en mangeårig tilknytning til CIA bag sig. Den indtil videre fortsatte amerikanske tilstedeværelse i Irak konsolideres med den igangværende opbygning af 14 militærbaser i landet. Ikke desto mindre giver de nye perspektiver iflg. den danske regering og størstedelen af den danske presse håb om en positiv "demokratisk" udvikling for Irak.

Se også

John Negroponte er ikke en 'blød mand'
Af CensurNyt.dk

Bush udnævner terrorist som amerikansk ambassadør i Irak
Af Michel Chossudovsky

Retur til Reagan og dødspatruljerne?

- End -