Negroponte
'så den anden vej'Af Duncan
Campbell
Toronto Star
27. juni 2004. USA´s
ambassadør i Irak under angreb for sagsakter om retskrænkelser. For
20 år siden gjorde han tjeneste som udsending til Honduras  Mistænkelige
dødsfald under anholdelse. Beretninger om tortur. Påstande om militær
ude af kontrol. Dette er nogle af de nøgleemner, John Negroponte, den nyligt
udnævnte Irak-ambassadør vil blive konfronteret med. Så det
er umagen værd at undersøge, hvordan han reagerede, da han blev stillet
overfor vidnesbyrd om retsstridige (extra-judicial) drab, tortur og menneskerettigheds-
krænkelser.
Central Amerika var i de tidlige 80´ere i nogle
få år genstand for verdens opmærksomhed meget på den samme
måde som Mellemøsten er det nu. Der havde været en revolution
i Nicaragua, hvor en diktator var blevet fjernet af sandinisterne, som derefter
var slået ind på en kurs, der var banlyst af USA. Landet blev
en magnet for den internationale venstrefløj, som så tegn på
håb i revolutionen. El Salvador og Guatemala var i oprør, hvor venstreorienterede
guerilla´er kæmpede med militæret i deres bestræbelser
på at gøre en ende på årevis af militær undertrykkelse
og korruption. På den tid var fjenden set fra USA´s synsvinkel international
kommunisme til forskel fra Al Qaeda, men retorikken om "godt" kontra
"ondt" havde lighedstræk med den aktuelle. Ind i denne
verden kom diplomat John Negroponte i 1981 som ambassadør i Honduras. På
den tid støttede USA hemmeligt kontra´erne, de kontrarevolutionære,
der var sandinisternes modstandere. Honduras var en vital base for dem. Der blev
bygget en luftbase ved El Aguacate, hvor de kunne blive trænet, og som iflg.
honduranske menneskerettighedsaktivister blev brugt som detentions- center, hvor
der blev brugt tortur. Den blev også brugt som begravelsesplads for 185
dissidenter, hvis fysiske rester først blev opdaget i 2001. Negroponte´s
forgænger, Jack Binns, blev udnævnt af Jimmy Carter. Han havde offentliggjort
sine bekymringer vedr. menneskerettighedskrænkelser fra de honduranske militærs
side. Binns har sinde bekræftet at han, da han overdrog embedet til Negroponte,
gav ham fuldstændig briefing om misbruget. Negroponte har altid benægtet
at have kendskab til sådanne krænkelser. En tidligere honduranske
kongresmedlem, Efrain Diaz, fortalte Baltimore Sun, som genundersøgte USA´s
adfærd i 1995, om Negroponte og andre amerikanske embedsmænd: "Deres
holdning vær præget af tolerance og tavshed. De havde brug for Honduras
for at låne dets territorium mere end de var bekymrede for de uskyldige
mennesker, der blev dræbt. " Det må huskes, at den honduranske
regering blev fyrsteligt belønnet for dens samarbejde med USA i den langvarige
kamp for at fjerne sandinisterne, der - som det bør huskes vandt valget
i Nicaragua i 1984. Den militære bistand steg fra $4 mio (US9 til $77 mio
på et år. Hvis Negroponte rapporterede til den amerikanske kongres,
at militæret var involveret i menneskerettigheds-krænkelser, ville
en sådan hjælp være truet. Ingen rapporter om sådanne
krænkelser fik lov til at gribe ind i den amerikanske destabilisering af
Nicaragua. Negroponte var en ud af en gruppe af embedsmænd, der var
involveret i Central Amerika på den tid, som siden - til forbløffelse
for det internationale diplomatiske samfund - blev rehabiliteret af præsident
George W. Bush. Hans adfærd i Honduras ville være bragt under luppen,
da han blev udnævnt til ambassadør for FN i 2001, men hans udnævnelseshøring
kom umiddelbart efter 9/11, hvor der var meget lidt appetit på en sådan
undersøgelse, og hvor der var et ønske om at få en sådan
nøglepost udfyldt hurtigt. "Ekstremt farlig" ("Exquisitely
dangerous,") er de ord, hvormed Larry Birns fra Council on Hemispheric Affairs
beskrev Negroponte denne uge i en samtale fra Washington. Han kaldte Negroponte´s
rolle i Honduras "uhyggeligt lig Bush administrationens nuværende mål
i Irak." Reed Brody fra Human Rights Watch sagde følgende, da Negroponte
blev udnævnt til ambassadør i FN.: "Da Negroponte var ambassadør
(i Honduras), så han den anden vej, når der blev begået alvorlige
grusomheder. Man må undre sig over, hvad der er for et budskab, Bush administrationen
sender om menneskerettigheder." Den amerikanske politik i Central
Amerika i 80´erne var i sit væsen udtryk for den opfattelse, at målet
helliger midlet, som den manifesterer sig, når målet implicerer vildledning
af kongressen, transaktioner med det angiveligt hadede Iran, den illegale minering
af havne (i Nicaragua HP) og støtte til, finansiering og opmuntring af
oprørsstyrker. Mange af de, der var involveret i grusomheder i Central
Amerika, var dimmitender fra the School of Americas (der siden har ændret
sit navn til det mere beroligende Western Hemisphere Institute for Security Co-operation),
en institution, hvor forhørsteknikker af den slags, som er kommet for dagen
i Irak, blev indlært. Da Negroponte var ambassadør i Honduras, blev
hans domicil i Tegucigalpa et af nervecentrene for CIA i Latin Amerika med en
tifoldig forøgelse af staben. I Baghdad vil han komme til at spille en
tilsvarende rolle. Negroponte repræsenterede USA i en af de meste
korrupte perioder af landets udenrigspolitik under Ronald Reagans og George Bush
senior´s præsidentskab. Han havde mulighed for at gribe ind i, hvad
der skete, men valgte ikke at gøre det. Hans nye udnævnelser
er en af flere, der trodser al fornuft. Bush gjorde Henry Kissinger til formand
for en kommission, der skulle undersøge begivenhederne op til 9/11. På
den tid var der mange, der fandt det bizart, at en mand med så ringe international
troværdighed og så bemærkelsesværdigt fleksible moralske
holdninger skulle være betroet med et sådant hverv. Kissinger accepterede
posten som en mulighed for at tjene sit land - indtil viste sig at det ville komme
i vejen for hans lukrative forretning, hvorefter han takkede af.
Nu bliver
en mand, der er blevet anklaget for at undlade at påpege de krænkelser
af menneskerettigheder, der fandt sted for øjnene af ham i Honduras, sendt
til Irak på et tidspunkt, hvor beretninger om krænkelser af menneskerettigheder
er i centrum for besættelsen. Som politik, forekommer udnævnelsen
af Negroponte på dette trin af Iraks historie bestemt "ekstremt farlig".
Oversættelse: Hans Pendrup HP. Kommentar:
Negroponte
bliver leder af den største amerikanske ambassade i verden med over
3000
ansatte. Hans funktioner vil blive koordineret med lederen af den nye irakiske,
men amerikansk udpegede overgangsregering, Yad Allawi, der har en mangeårig
tilknytning til CIA bag sig. Den indtil videre fortsatte amerikanske tilstedeværelse
i Irak konsolideres med den igangværende opbygning af 14 militærbaser
i landet. Ikke desto mindre giver de nye perspektiver iflg. den danske regering
og størstedelen af den danske presse håb om en positiv "demokratisk"
udvikling for Irak. Se også John
Negroponte er ikke en 'blød mand'
Af CensurNyt.dk Bush
udnævner terrorist som amerikansk ambassadør i Irak
Af
Michel Chossudovsky
Retur
til Reagan og dødspatruljerne? - End -
| 