| Appel
til FN fra den belejrede by Falluja Mens USA fortsætter
deres daglige luftangreb og gør klar til stormløb på Falluja
har byen sendt en appel til FNs generalsekretær Kofi Annan om at afværge
et frygtet blodbad i byen 
Irakiske
børn klatrer i ruinerne fra et hus i Falluja, der blev ødelagt ved
et amerikansk luftangreb natten til den 28. oktober 2004
Deres
excellence.
Det er åbenlyst, at de amerikanske styrker begår
folkedrab hver eneste dag i Irak. Samtidig med at vi skriver til Deres excellence,
begår amerikanerne disse forbrydelser i byen Falluja. De amerikanske kampfly
smider deres kraftigste bomber, rammer civile og dræber og sårer i
hundredvis af uskyldige mennesker. Samtidig angriber deres kampvogne byen med
svært artilleri.
Som De ved, er der ingen militær tilstedeværelse
i byen. Fallujas modstandsbevægelse har ikke indledt nogen kamphandlinger
i de sidste par uger, fordi forhandlin-gerne mellem byens repræsentanter
og regeringen gik godt. Det er i denne atmosfære, at USAs nye bombardementer
fandt sted, på et tidspunkt da Fallujas borgere forberedte sig på
fasten i ramadanen. Nu sidder mange af dem fanget i ruinerne af deres ødelagte
huse, og ingen kan hjælpe dem, fordi angrebene fortsætter.
Alene
natten til den 13. oktober ødelagde amerikanerne 50 huse, mens deres beboere
var indeni. Folkedrab eller lektion?
Er det et folkedrab
eller en lektion i amerikansk demokrati? Det er tydeligt, at amerikanerne begår
terrorhandlinger mod Fallujas borgere af en eneste grund: vores modstand imod
at acceptere besættelsen.
Deres excellence og hele verden ved, at
amerikanerne og deres allierede ødelagde vores land under påskud
om truslen fra masseødelæggelsesvåbnene.
I dag efter
al denne ødelæggelse og drabene på tusindvis af civile indrømmer
de, at der ikke blev fundet sådanne våben. Men de har ikke fortalt
noget om alle de forbrydelser, de selv har begået. Uheldigvis er der ingen,
som siger noget, og man vil ikke engang hædre de dræbte civile irakeres
minde med en fordømmelse af, hvad der er sket. Skal amerikanerne betale
kompensation, ligesom irakerne blev tvunget til efter Golf-krigen?
Vi ved,
at vi lever i en verden, hvor dobbeltmoralen hersker. I Falluja har de skabt sig
et nyt diffust mål: Al-Zarqawi. Denne person er et nyt påskud for
at retfærdiggøre deres forbrydelser og daglige drab og bombninger
af civile. Omtrent et år er gået, siden de fandt på dette nye
påskud, og hver gang de ødelægger huse, moskeer, restauranter
og dræber børn og kvinder, siger de: »Nu har vi gennemført
endnu en succesrig operation imod al-Zarqawi.« De vil aldrig erklære,
at de har dræbt ham, for en sådan person findes ikke her. Og det betyder,
at drabene på civile og det daglige folkemord vil fortsætte.
Fallujas
borgere forsikrer Dem om, at denne person såfremt han overhovedet
lever ikke befinder sig i Falluja og sandsynligvis slet ikke i Irak. Fallujas
borgere har gentagne gange erklæret, at enhver af os, som måtte se
al-Zarqawi blandt os, vil dræbe ham. Nu er alle ved at indse, at denne mand
kun er en hypotetisk figur skabt af amerikanerne. Samtidig har Fallujas højeste
repræsentant vores stammeleder ved flere lejligheder taget
afstand fra bortførelserne og drabene på civile, og vi har ingen
forbindelse til grupper, der begår sådanne umenneskelige handlinger.
Vi appellerer til Dem, Deres excellence, og til alle verdens ledere om
at lægge størst muligt pres på den amerikanske regering, for
at den skal stoppe sine forbrydelser i Falluja og trække sin hær tilbage
fra byen. Vores by var rolig og fredelig, da dens borgere styrede den. Vi var
ikke vidne til nogen uro i byen. Den civile administration fungerede udmærket,
dens begrænsede ressourcer taget i betragtning. Blot bød vi ikke
besættelsesstyrkerne velkomne. Dette er vores ret i henhold til FN-pagten,
international ret og menneskehedens normer. Hvis amerikanerne tror det modsatte,
burde de først have trukket sig ud af FN og alle dets organer, før
de handlede på en måde, der strider mod den pagt, de selv har underskrevet.
Det
er uhyre presserende, at Deres excellence i fællesskab med verdens ledere
intervenerer hurtigt for at afværge en ny massakre.
Vi har forsøgt
at nå frem til Deres repræsentanter i Irak for at anmode Dem om at
være mere aktive i dette spørgsmål, men som De ved, opholder
de sig i Den Grønne Zone, hvor vi ikke kan kontakte dem. Vi ønsker,
at FN griber ind i situationen i Falluja, så vi kan undgå en ny massakre.
Vi
har forsøgt at nå frem til Dem ad forskellige kanaler og ved at bede
vore venner om at forelægge Dem dette brev i deres kontor i New York eller
Genève i håbet om, at det vil nå dem. Samtidig appellerer vi
til Dem om at tilskynde FNs agenturer i Irak om aktivt at deltage i at beskytte
civile og afværge den nye massakre, som amerikanerne og deres marionetregime
planlægger snart at iværksætte i Falluja såvel som i mange
andre dele af vores land. Med venlig hilsen Kassim Abdullsattar
al-Jumaily, leder af Forskningscenteret for Menneskrettigheder og Demokrati
på vegne af
Fallujas borgere Al-Fallujas Shura-råd Sammenslutningen
Bar Lærerforeningen Rådet af Stammeledere Huset for Fatwa
og religiøs lærdom Dansk oversættelse v. Dagbladet
Information Se
artiklen her
- End - |