Kan I så forstå det:
I Irak handler det om olie

In Irak, "it's the oil, stupid."

af Antonia Juhasz

Redaktionel artikel Minuteman.Media.org januar 2006

Bag al snakken om at træne irakiske soldater, afværge en borgerkrig og beskytte et spirende demokrati er der en gennemgående dagsorden, der er blevet ignoreret i debatten om en tidstabel for tilbagetrækninge af amerikanske styrker. Præsident George W. Bush vil ikke trække vore tropper tilbage før amerikanske oljeselskaber har sikret sig adgang til Iraks resourcer.

Processen med at sikre denne adgang involverer tre trin. Det første, igangsat med valget d. 15 dec. 2005, er dannelsen af en legitim irakisk regering med myndighed til bl.a. at slutte kontrakter med udenlandske oljeselskaber. Det andet trin er færdiggørelsen og vedtagelsen af en ny national oljelov, der tager sigte på tilendebringelse i begyndelsen af dette år. Det tredje, der vedrører tilstrækkelig sikkerhed for amerikanske oljeselskaber til at komme igang er usikkert, og tidstabellen for en fuld tilbagetrækning af amerikanske styrker er derfor fortsat ukendt.

Forud for invasionen i 2003 havde udenlandske selskaber begrænset eller slet ingen adgang til det irakiske marked. Kun irakere eller borgere i arabiske lande kunne eje et erhverv i irak, oljesektoren var totalt nationaliseret og udover nogle få handler via FN olje-for- mad programmet havde ingen amerikanske selskaber oljekontrakter.

I kølvandet på invasionen implementerede Bush administrationen ordrer, der havde karakter af en lov, der tillod privatisering af Irak´s statsejede foretagender, 100% udenlandsk ejerskab af irakiske virksomheder og repatriering af 100% af profitter indhøstet i Irak af udenlandske selskaber. Disse ordrer blev bevaret i den irakiske forfatning 15 oktober.

Før nye oljekontrakter kan underskrives, må de eksisterende kontrakter elimineres. I maj 2003 rapporterede "Energy Intelligence" at den amerikanske udpegede seniorrådgiver for det irakiske oljeministerium, Thamer al-Ghadban, bekendtgjorde, at få om overhovedet nogle af de dusinvis af kontrakter der var afsluttet med udenlandske oljeselskaber under Hussein regimet, ville blive honoreret. I juni 2004 fortalte Iraks oljeminister, al-Ghadban, efter at være blevet udnævnt, til Shell Oil in-house magazine, at 2005 ville være et "dialogens år" med multinationale oljeselskaber.

Bush ordrene lagde grunden til amerikanske oljeselskaber i Irak, men en ny national lov, der for tiden er undervejs gennem det irakiske parlament vil besegle handlen. Loven har sine rødder i det amerikanske udenrigsministeriums Future of Iraq Project´s Olje og Energi Arbejdsgruppe, der var af den opfattelse, at Iraq " så hurtigt som muligt efter krigen burde åbnes for internationale oljeselskaber", og at den bedste metode til at gøre dette var via produktionsdelings overenskomster (Production Sharing Agreements, PSAs). Ibrahim Bahr al Uloum, et medlem af Arbejdsgruppen, efterfulgte al-Ghadban som oljeminister tidligt i 2005.

Ingen af topoljeproducenterne i Mellemøsten bruger produktionsdelings overenskomster, fordi de favoriserer private selskaber på bekostning af de eksporterende regeringer, indebærer terminer på 25 til 40 år og overenskomster der blokerer de love der er gældende på det tidspunkt, hvor kontrakten bliver underskrevet. Hvilket betyder, at fremtidige irakiske regeringer vil kunne ændre deres love, men forandringerne ville ikke have indflydelse på disse oljekontrakter.

En ny rapport af Greg Muttitt offentliggjort af Oil Change International, the Institute for Policy Studies og andre fastslør, at Irak´s nye oljelov forudsættes implementeret i 2006. Den tillader for de nuværende producerende oljefelter´s vedkommende - 17 ud af 80 kendte felter - at blive udviklet af Irak´s National Oil Company, mens alle nye felter vil blive åbnet for private selskaber, der bruger PSA´er, der giver private selskaber kontrol over 64% af kendte reserver. Hvis yderligere 200 mia. tønder, som oljeministeriet forudsiger, bliver fundet, så vil udenlandske selskaber kunne kontrollere 87% af Irak´s olje.

Det irakiske oljeministerium tager iflg. rapporten sigte på "at påbegynde underskrivningen af langsigtede kontrakter med udenlandske oljeselskaber i løbet af de første ni måneder af 2006.

At underskrive kontrakterne er blot begyndelsen, amerikanske oljeselskaber har også brug for et sikkert sted at arbejde. Det er her, det amerikanske militær kommer ind og det er grunden til, at Bush nægter at trække tropperne tilbage.

Om Antonia Juhasz

Antonia Juhasz er en førende ekspert i international handel og finanspolitik med master´s degree i Public Policy fra Georgetown University. Hun har fungeret som rådgiver for kongressen og som projektdirektør for International Forum on Globalization. Hun er

p.t. gæsteforsker på Institute for Policy Studies i Washington DC. Som prisvindende skribent har hun gjort sig gældende i dusinvis af publikationer inkl. Los Angeles Times og Mialmi Herald og hun har optrådt på CBS News, CNN, Hannity&Colmes, Washington Journal og NPR´s Talk of the Nation. Hun bor i San Francisco.

Topeka Capitol Journal 21 jan. 2006

Antonia Juhasz på dansk

Baker-rapporten: Det drejer sig stadig om olje i Irak

Ny bog: The Bush Agenda

Uddrag af The Bush Agenda

Andre artikler af Antonia Juhasz:

Are U.S. Corporations Going to “Win” The Iraq War? Greg Palast April 2006

Bechtel Takes a Hit for War Profiteering Alternet August 4th, 2006

Oversættelse: Hans Pendrup

- End -