Irak
 

Ny irakisk olielov godkendt

Af Hans Pendrup
18. januar 2007

Den ny irakiske olielov er godkendt - og udenlandske selskaber vil kunne komme til at kontrollere 87 % af Iraks olie, siger den amerikanske ekspert Antonia Juhasz

Som det fremgik af en artikel af den amerikanske ekspert Antonia Juhasz ('Kan I så forstå det: I Irak handler det om olie') , så fastslår en ny rapport af Greg Muttitt, offentliggjort af Oil Change International, Institute for Policy Studies og andre, at Iraks nye oljelov forudsattes implementeret i 2006.

Den tillader de nuværende producerende oljefelter - 17 ud af 80 kendte felter - at blive udviklet af Iraks National Oil Company, mens alle nye felter vil blive åbnet for private selskaber, der bruger PSA'er, der giver private selskaber kontrol over 64% af de kendte reserver.
Hvis yderligere 200 mia. tønder, som oljeministeriet forudsiger, bliver fundet, så vil udenlandske selskaber kunne kontrollere 87% af Iraks olje.

Den irakiske forhandlingskomite har imidlertid nu (18. januar 2007) ifølge Antonia Juhasz godkendt den nye oljelov.
(Antonia Juhasz: 'Det handler stadig om oljen' Tom Paine 19. januar 2007, eng )

Forslaget vil blive forelagt regeringen i næste uge og derefter i bekræftende fald forelagt parlamentet.

De "produktionsdelings overenskomster" (PSA'er), der var ønsket af Bush-administrationen og de store oljeselskaber, er fjernet i dette forslag. Men forslaget tillader stadig udenlandske investeringer i Iraks oljeindustri, og den irakiske regering kan ifølge forslaget ikke give fortrinsret til irakiske oljeselskaber.

Hvilken form for kontrakter udenlandske selskaber vil være i stand til at opnå er foreløbig uafklaret. Men den irakiske regering har oprettet "fact-finding teams" fra det irakiske olje-ministerium med henblik på at undersøge muligheder i forbindelse med besøg i USA, Storbritannien og Norge. Derimod er der ikke planer om kontakt til nabolande som Kuwait, Iran og Saudi Arabien, som ikke bruger PSA´er, men i stedet hyrer udenlandske oljeselskaber som kontrakthavere i forbindelse med særlige tjenesteydelser for kortere tidsrum uden at give de udenlandske selskaber direkte interesser i den producerede olje.

I stedet henvender man sig til lande, hvor regeringer og selskaber lægger størst pres på Irak for at anvende PSA´er. Samtidig lægger Bush-administrationen og amerikanske oljeselskaber øget pres på regeringen for at vedtage loven.

Bakers Irak-studiegruppe opfordrede specifikt Bush-administrationen til at fremme investeringer i Iraks oljesektor fra det internationale samfund og internationale oljeselskaber. Mens Bakerrapportens øvrige anbefalinger er blevet ignoreret af Bush administrationen, er denne således blevet fulgt.

De amerikanske interessenter drager dermed fordel af Iraks krigsødelagte og splittede situation til af få kontrol med så meget olje som muligt på de bedst mulige betingelser.

Antonia Juhasz originalartikel: It's Still About the Oil

Antonia Juhasz på dansk:

Kan I så forstå det: I Irak handler det om olie
Januar 2006

"The Bush Agenda" (Uddrag)
Maj 2006

Det drejer sig stadig om olje i Irak
December 2006

Se også

Hvordan Vesten vil profitere af Iraks dyrebareste råvare: Blod og olje (Del 1)
The Independent

Hvordan Vesten vil profitere af Iraks dyrebareste råvare: Blod og olje (Del 2)
The Independent

- End -