Den venezuelanske præsidents tale til FN's generalforsamling

20. september 2006

Tale af Hugo Chavez, præsident for den bolivarianske republik Venezuela

Fru præsident, deres excellenser, statsoverhoveder, regeringsoverhoveder og andre regeringsrepræsentanter, god morgen.

Først, og med dyb respekt, anbefaler jeg varmt denne bog af Noam Chomsky, en af de mest prestigefyldte intellektuelle i Amerika og i verden. Et af hans nyeste værker: Hegomony or Survival: America´s Quest for Global Dominance (The American Empire Project). Det er et fremragende værk til at forstå, hvad der er sket i verden i det 20. århundrede, hvad der for tiden sker og den største trussel på denne planet, den nordamerikanske imperialismes prætentioner om overherredømme, der bringer menneskeracens overlevelse i fare.

Vi fortsætter med at advare imod denne fare og appellerer samtidig det amerikanske folk og verden om at stoppe denne trussel, der virker som et damoklessværd over vore hoveder. Jeg har overvejet at læse højt fra denne bog, men for tidens skyld skal jeg blot lade det blive ved anbefalingen. Den er let læst. Det er en meget god bog. Jeg er sikker på, frue, at du er kendt med den.

(bifald)

Bogen er udkommet på engelsk, russisk, arabisk, tysk.

Jeg mener, at det første folk, som skal læse denne bog er vore brødre og søstre i de forenede stater, fordi deres trussel er i deres eget hus. Djævelen er hjemme. Djævelen - djævelen selv - er tilstede i dette hus.

Og djævelen kom her i går.

(bifald)

Djævlen kom her i går. Lige her. Lige her. Og i dag lugter det stadigt af svovl, ved det bord, som jeg nu står foran.

I går, mine damer og herrer, kom USA´s præsident, - den herre, som jeg refererer til som djævlen- fra denne talerstol og talte, som om han ejede verden. Virkeligt. Som verdens ejer.

Jeg mener, at vi kunne indkalde en psykiater til at analysere gårsdagens erklæring fra præsidenten for USA. Som talsmanden for imperialismen kom han for at dele ud af sin patentmedicin for at forsøge at beskytte det nuværende mønster af dominering, udbytning og udplyndring af verdens folk.

En Alfred Hitchcock film kunne bruge det som scenario. Jeg vil endog foreslå en titel: ”Djævlens opskrift”.

Som Chomskys siger her, klart og dybdeborende, det amerikanske imperium gør alt, hvad det kan, for at konsolidere sit system af dominans. Og vi kan ikke tillade dem at gøre det. Vi kan ikke tillade verdensdiktaturet at blive konsolideret.

Verdensfaderens erklæring – kynisk, hyklerisk, fuld af dette imperiale hykleri udfra deres behov for at kontrollere alting.

De siger, det er for at fremme en demokratisk model. Men det er deres demokratiske model. Det er et falsk demokrati for eliterne, og må jeg sige et meget originalt demokrati påtvunget med våben og bomber - med rygende våben.

Hvilket mærkværdigt demokrati. Aristoles vil nok ikke kunne genkende det, eller andre, der levede ved roden til demokrati.

Hvilket demokrati indføres med marinesoldater og våben.

Den amerikanske præsident sagde i går til os, netop her, i dette rum, og jeg citerer, ”hvor du end ser hen, hører du ekstremister fortælle dig, at du kan befri dig fra fattigdom og genvinde din værdighed gennem vold, terror og martyrdom.”

Hvorhen han end kigger, ser han ekstremister. Og du min bror - han kigger på din farve, og han siger, oh, der er en ekstremist. Evo Morales, den værdige præsident fra Bolivia, ser for ham ud som en terrorist.

Imperialisterne ser ekstremister overalt. Det er ikke, fordi vi er ekstremister. Det er, fordi verden er ved at vågne op. Den er overalt ved at vågne op. Og folk står nu oprejst.

Jeg har følelsen af, kære verdensdiktator, at du vil leve resten af dine dage som i et mareridt, fordi resten af os står oprejst, alle os som rejser os imod den amerikanske imperialisme, som råber på lighed, på respekt, på nationernes suverænitet.

Ja, du kan kalde os ekstremister, men vi rejser os imod imperiet, imod modellen for dominans.

Præsidenten da - og dette sagde han selv, han sagde: ” Jeg er kommet for at tale direkte til befolkningerne i Mellemøsten, at fortælle dem, at mit land ønsker fred.”

Det er sandt. Hvis vi går rundt i gaderne i Bronx, hvis vi går rundt i New York, Washington, San Diego, i hvilken som helst by, San Antonio, San Francisco, og vi spørger enkeltindivider, borgerne i USA: Hvad ønsker dette land. Ønsker det fred? De vil sige ja.

Men regeringen ønsker ikke fred. USA´s regering ønsker ikke fred. Den ønsker at udnytte sit system af udbytning, af udplyndring, af overherredømme gennem krig.

Det ønsker fred. Men hvad sker der i Irak. Hvad skete der i Libanon? I Palæstina. Hvad sker der? Hvad er der sket i de sidste 100 år i Latinamerika og i verden? Og nu truer man Venezuela – nye trusler mod Venezuela, mod Iran!

Han talte til det libanesiske folk. Mange af jer, sagde han, har set, hvordan jeres hjem og samfund var fanget i krydsild. Hvor kynisk kan man blive? Hvilken kapacitet til at lyve så skammeligt.

Bomberne mod Beirut med milimeterpræcision. Er det krydsild?

Han tænker som en Western, når folk skyder fra hoften og nogle bliver fanget i krydsilden.

Det er imperialister, fascister, lejemordere, folkemord, - imperiet og Israel bombende løs mod det palæstinensiske og libanesiske folk. Det er, hvad der foregår. Og nu hører vi så: ”Vi lider, fordi vi ser hjem ødelagt.

USA Præsident kom for at tale til folkene - til verdens folk. Han kom for at sige --- jeg har taget nogle dokumenter med mig, fordi jeg denne morgen læste nogle erklæringer, og jeg kunne se, at han talte til folket i Afghanistan, folket i Libanon, folket i Iran. Og han henvendte sig til at disse folk direkte.

Og du kan forestille dig, netop som den amerikanske præsident henvender til disse verdens folk, hvad disse verdens folk ville fortælle ham, hvis de blev givet gulvet. Hvad ville de have at sige?

Og jeg tror, at jeg har færten af hvad der foregår, om hvad folk fra syden, de undertrykte folk tænker. De ville sige: Yankee imperialist, Go Home! Jeg tror, at det er, hvad folk ville sige, hvis fik overrakt mikrofonen, og de med en stemme kunne tale til de amerikanske imperialister.

Og det derfor, fru præsident, mine kollegaer, mine venner, at vi sidste år kom her til den samme sal, som vi har gjort de sidste 8 år, og vi sagde noget som nu er blevet konfirmeret – fuldt, fuldt konfirmeret.

Jeg tror ikke, at nogen i dette rum kan forsvare systemet. Lad os acceptere det - lad os være ærlige. De Forenede Nationers system, født efter 2. verdenskrig, er kollapset. Det er værdiløst.

Åh ja, det er godt at bringe os sammen en gang om året, at se hinanden, udfærdige erklæringer og forberede alle slags lange dokumenter og lytte til gode taler, som Evo´s i går og præsident Lula´s. Ja, det er godt for den slags.

Og der er masser af taler, og vi har hørt masser f. eks fra præsidenten for Sri Lanka, og præsidenten for Chile.

Men vi, forsamlingen, er blevet drejet rundt til at være et sandt talende organ. Vi har ingen magt, ingen magt til at have nogen som helst indflydelse på den frygtelige situation i verden. Og det er derfor, at Venezuela endnu en gang foreslår, her, i dag, d. 20. september, at vi genetablerer de Forenede nationer.

Sidste år, frue, fremsatte vi fire moderate forslag, som vi følte ville være kritisk vigtige. Vi må påtage os ansvarligheden - vore statsoverhoveder, ambassadører, vore repræsentanter – og vi må diskutere det.

Det første er udvidelse, og Lula talte om det i går netop her. Sikkerhedsrådets udvidelse, både med hensyn til det permanente og ikke-permanente kategorier. Nylig udviklede og udviklingslande, den 3. verden, må have adgang som nye permanente medlemmer. Det er trin 1.

For det andet, nye effektive måder til at rette sig mod og løse verdens konflikter, gennemsigtige beslutninger.

Punkt 3, den øjeblikkelige undertrykkelse – og det det er noget som alle slår til lyd for – som følge af den antidemokratiske mekanisme kendt som veto, veto mod sikkerhedsrådets beslutninger.

Lad mig give jer et nyligt eksempel. Det amoralske veto fra USA, der tillod israelerne, ustraffet, at ødelægge Libanon.

For det fjerde må vi styrke, som vi altid siger, FN´s generalsekretærs rolle og magtmidler.

I går gav generalsekretæren i praksis sin afskedstale. Og han erkendte, at i løbet af de sidste 10 år er tingene blevet kun mere komplicerede; hungersnøden, fattigdommen, volden, overgrebene mod menneskerettighederne er kun blevet værre og værre. Det er de katastrofale konsekvenser af de Forenede Nationers kollaps og de amerikanske verdensherredømmebestræbelser.

Frue, Venezuela besluttede for få år siden at styrke denne kamp indenfor de Forenede nationer ved at anerkende FN, som de medlemmer af organisationen vi er, og tilbyde det vores stemme og vores opmærksomhed.

Vores stemme er en uafhængig stemme for at repræsentere værdigheden og søgen efter fred og reformuleringen af det internationale system, for at modvirke forfølgelsen og aggressionen fra de kræfter, der vil overherredømme på planeten.

Det er den måde, som Venezuela har præsenteret sig selv: Bolivars hjem har ansøgt om et ikke-permanent sæde i Sikkerhedsrådet.

Lad os se på det. Ja, der har været et åbent fra den amerikanske regering, et amoralsk angreb, for at forsøge at undgå at Venezuela frit bliver valgt til en post i Sikkerhedsrådet.

Imperiet er bange for sandheden, bange for uafhængige stemmer. De kalder os for ekstremister, men de er ekstremisterne.

Og jeg vil takke alle de lande, der venskabeligt har annonceret deres støtte til Venezuela, på trods af, at afstemningen er hemmelig og der ikke er behov for at annoncere noget.

Men efter at imperiet har angrebet, åbent, har de styrket overbevisningen i mange lande. Og deres støtte styrker os.

Mercosur, som en blok, har udtalt dets støtte, vores brødre i Mercosur. Venezuela er, sammen med Brasilien, Argentina, Paraguay, Uruguay, fulde medlemmer af Mercosur.

Og mange andre latinamerikanske lande, Caricom, Bolivia, har udtrykt deres støtte til Venezuela. Den arabiske liga, hele den arabiske liga, har udtalt det støtte. Og jeg er overordentlig taknemmelig overfor den arabiske verden, overfor vore arabiske brødre, vore caribiske brødre og den afrikanske union. Næsten hele Afrika hat udtrykt dets støtte til Venezuela og lande som Rusland og Kina og mange andre.

Jeg takker jer varmt på vegne af Venezuela, på vegne af vort folk, og på vegne af sandheden, fordi Venezuela med et sæde i Sikkerhedsrådet, vil udtrykke ikke kun Venezuelas synspunkter, men også vil være stemme for alle verdens folk, og vi vil forsvare værdigheden og sandheden.

Op grund af alt det, fru præsident, mener jeg, ar der er grund til optimisme. En poet ville have sagt ”uhelbredelig optimisme”, men på trods af krigene og bomberne og den aggressive og præventive krig og ødelæggelse af hele folkeslag, fornemmer man, at en ny æra gryr.

Som Silvio Rodriguez, æraen giver fødsel til et hjerte. Der er alternative måder at tænke på. Der er unge mennesker, der tænker anderledes. Og det er allerede vist sig i løbet af godt et årti. Det har vist sig, at enden på historien var en total falsk antagelse, og det har vist sig med Pax Americana og den kapitalistiske, neoliberale verdens institution.. Det har vist sig - dette system - at generere endnu mere fattigdom. Hvem tror på det nu?

Hvad vi nu har at gøre er at definere fremtiden for verden. Den ny morgen bryder frem overalt. Du kan se det i Afrika og i Europa og i Latinamerika og Oceanien. Jeg ønsker at omfavne denne optimistiske vision.

Vi må styrke os selv, vores vilje til at slås, vores bevidsthed. Vi må opbygge en ny og bedre verden.

Venezuela tilslutter sig denne kamp, og det er derfor vi bliver truet. USA har allerede planlagt, finansieret og iværksat kup i Venezuela og fortsætter med at støtte kupforsøg i Venezuela og andre steder.

Præsident Michelle Bachelet mindede os for blot et øjeblik siden om det frygtelige snigmord på den tidligere udenrigsminister Orlando Letelier

Og jeg vil kun tilføje en ting. De, der udførte denne forbrydelse er fri. Og den anden begivenhed, hvor en amerikansk statsborger også døde, var amerikansk. De var CIA mordere, terrorister.

Og vi må i denne sal minde om, at der om blot nogle få dage vil være en anden fødselsdag. 30 år vil være gået siden det forfærdelige terroristangreb på det cubanske fly, hvor 73 uskyldige i et Cubana de Aviacin fly døde.

Og hvor befinder den største terrorist på dette kontinent, som påtog sig ansvaret for at sprænge flyet i luften? Han tilbragte nogle få år i fængsel i Venezuela. Takket være CIA og derpå regeringsansatte, fik han lov til at flygte, og han lever her i dette land, beskyttet af regeringen.

Og han var dømt. Han har tilstået sin forbrydelse. Men den amerikanske regering har dobbelt standarder. Den beskytter terrorisme, når den ønsker det.

Og dette for at sige, at Venezuela er fast besluttet på at bekæmpe terrorisme og vold. Og vi er et af de folkeslag, der kæmper for fred.

Luis Posada Carilles er navnet på den terrorist, som er beskyttet her. Og andre totalt korrupte folk, som er flygtet fra Venezuela lever også her under beskyttelse: En gruppe, der bombede forskellige ambassader og myrdede folk i løbet af kuppet. De kidnappede mig og ville dræbe mig, men jeg tror Gud greb ind og folket gik på gaderne og hæren ligeså, og derfor er jeg her i dag.

Men de folk, der anførte kuppet, er her i dag i dette land beskyttet af den amerikanske regering. Og jeg anklager den amerikanske regering for at beskytte terrorister og føre en komplet kynisk kurs.

Vi nævnede Cuba. Ja, vi var der for nogle få dage siden. Vi kom glade derfra.

Og der ser du en anden æra født. De 15´s møde, de alliancefri landes møde, vedtog en historisk resolution. Dette er det udsendte dokument. Bare rolig, jeg vil ikke læse det.

Men du har et helt sæt af resolutioner, der blev vedtaget efter en åben debat på en gennemsigtig måde – af over 50 statsoverhoveder. Havanna var Sydens hovedstad for nogle uger, og vi har udråbt, endnu engang, den alliancefri gruppe af lande men et nyt momentum.

Og hvis der er noget jeg kan bede jer alle om, mine kompagnoner, mine brødre og søstre, er det at tilbyde jeres gode vilje til at give momentum til den alliancefri bevægelse under fødslen af den nye æra, at forhindreoverherredømme og forhindre yderligere fremgang for imperialismen.

Og som I ved, Fidel Castro er præsident for de alliancefri for de næste 3 år, og vi kan betro ham at lede denne opgave meget effektivt.

Uheldigvis troede de, ”Oh Fidel er døende”. Men de blev skuffet, for han døde ikke. Og ikke blot er han i live, han er tilbage på den grønne gren, og han er nu leder af de alliancefri lande.

Så, mine kære kollegaer, fru præsident, en ny stærk bevægelse er født, en sydens bevægelse. Vi er mænd og kvinder fra Syden.

Med dette dokument, med disse ideer, med denne kritik, slutter jeg nu mit indlæg. Jeg tager bogen med mig. Og glem ikke, at jeg anbefaler den meget varmt og ydmygt til jer alle.

Vi ønsker ideer til at redde vores planet, redde planeten fra den imperialistiske trussel. Og forhåbentligt i dette århundrede, inden alt for lang tid, vil vi opleve, vil vi se den nye æra og for vore børn og børnebørn en verden i fred baseret på de fundamentale principper for De Forenede nationer, altså et fornyet FN.

Og måske må vi skifte opholdssted. Måske må vi lægge FN-bygningerne et andet sted. Måske en by i Syden. Vi foreslår Venezuela.

I ved, at min personlige læge måtte blive på flyet. Sikkerhedschefen blev efterladt i et aflåst fly. Ingen af disse herrer fik lov til at ankomme og overvære FN-mødet her. Det er endnu en anklage og endnu en anklage om magtmisbrug af djævelens part. Det lugter af svovl her, men Gud er med os og jeg omfavner jer alle.

Må Gud velsigne os alle. Goddag til alle.

Se også Chavez efter FN-talen

Vreden der gav genlyd
Time interview med Hugo Chavez

Chavez gør Chomsky til bestseller

- End -