Caribien
 

Massiv svindel i Haitis fupvalg

Af Stephan Lendman

Den 28. november holdt Haiti første runde af parlaments- og præsidentvalget, og det var ikke just demokrati, som stod på stemmesedlen

En stor del af haitianerne lever stadig i primitive lejre En stor del af nødhjælpen er 'forsvundet' og kolera breder sig hurtigt Protesterne mod fupvalget har bredt sig mens det officielle resultat endnu ikke er fremkommet

En stor del af haitianerne lever stadig i primitive lejre En stor del af nødhjælpen er 'forsvundet' og kolera breder sig hurtigt Protesterne mod fupvalget har bredt sig mens det officielle resultat endnu ikke er fremkommet

Hele processen var manipuleret, 15 partier udelukket. Herunder det klart mest populære, Aristides Fanmi Lavalas. Under de rådende forfærdelige forhold var dette en brutal spøg, der  ikke engang kan sidestilles med det, som Edward Herman kaldte for ”demonstrationsvalgene” i hans bog fra 1980 af samme navn, der sikrede  amerikanskvenlige kandidaters sejr, falske valg, valg kun af navn!

Den 28. november var det værre endnu og reelt så slemt, at alverdens medieoverskrifter fortalte det. F. eks. gav New York Times-skribenterne Damien Caves og Randol Archibold det denne overskrift: ”Haitianske kandidater opfordrer til at annullere valget”:
”To tredjedele af Haitis præsidentkandidater udtalte, at søndagens valg var så skæmmet af svindel, at de burde kendes ugyldige, men sent om aftenen erklærede valgembedsmænd afstemningen for gyldig og påstod, at problemerne havde været små på de fleste afstemningssteder”.

De løj. Washington orkestrerede hele processen for at sikre, at dets håndplukkede folk kunne tage magten, med vanlig imperialistisk hårdhændethed, denne gang indbefattet at fylde stemmeboksene med præfabrikerede stemmesedler og andre uregelmæssigheder. De foreløbige resultater vil først blive kendt den 5. december, og officielt annonceret den 20. december.

”På en nyhedskonference på valgeftermiddagen opfordrede 12 ud af 18 kandidater, der stadig var med i kapløbet, valgkommissionen til at aflyse valget på grund af ”massiv svindel”, som de beskrev som bestræbelser fra (Prevals) Unity Party på … at fylde stemmebokse og afvise vælgere, der gik imod Prevals udpegede kandidat, Jude Celestin. Kandidaterne opfordrede med usædvanlig enighed deres støtter til at gå på gaden i protest, og mange gjorde det.”

Talsmanden for USA's ambassade på Haiti udtalte ikke andet, end at man fulgte situationen. Valgobservatører fra Organisationen af Amerikanske Stater (OAS) aflyste en nyhedskonference og udtalte, at man indsamlede information til ”vores vurdering af valgdagens aktiviteter”. En FN- erklæring udtalte ”dyb bekymring over det utal af episoder, der skæmmede valget”. Hverken Preval eller nogen af hans talsmænd sagde noget som helst, og det var helt som forventet.

Ifølge Al Jazeera den 30. november udtalte ”den fælles observatørmission fra OAS og Det Caribiske Samfund, at skønt der havde været omfattende problemer, herunder voldshandlinger og intimidering og ringe organisering, der hindrede mange i stemme, var det ikke nok til at fordømme valget”.

Chefen for missionen Colin Granderson udtalte:
”Missionen mener ikke, at disse uregelmæssigheder, omend nogle af dem er alvorlige, nødvendigvis invaliderede processen”.

Nicole Philips, observatør fra Instituttet for Retfærdighed og Demokrati på Haiti, oplyste, at på alle de valgsteder, hun besøgte, var der fejl: ”Masser af folk, snese og atter snese, var ude af stand til at stemme, fordi man ikke kunne finde deres navne på valglisterne”.

I to nordlige byer nær Cap-Haitien Acul du Nord og Trou du Nord blev afstemningen aflyst, da folk affyrede skudsalver op i luften og smadrede et valgsted. Ved Port-au-Prince blev et andet hærget.

Financial Times' journalist Benedict Mandlers overskrift lød ”Haitis valg fordømt som massiv svindel”, og det hedder her:

”Anklager om ’massiv svindel’ (satte spørgsmålstegn ved) legitimiteten af en regering, der skal genopbygge et land decimeret af et jordskælv i januar, og som nu må slås med en koleraepidemi, der hærger landet”.
”Vi fordømmer en massiv svindel, som finder sted over hele landet (…). Vi kræver simpelthen aflysning af valget”. De anklagede desuden Preval for at konspirere for at ”gøre sin magt permanent og holde folket som gidsel, så deres elendighed fortsætter”.

En ventende skare afsang Haitis nationalsang, da præsidentkandidaterne ankom, og råbte ”Arrester Preval!”.

En senere Reuters-historie kunne berette, at yderligere to præsidentkandidater sluttede sig til de andre og efterlod Prevals håndplukkede mand, Jude Celestin ”reelt alene blandt kandidaterne om at bedyre valgets legitimitet”.

Markus Shultze-Kraft fra det engelske Institut for Udviklingsstudier ved Sussex Universitet:
Valgfarcen ”er et stort, potentielt eksplosivt dilemma. Haitis regering og dets internationale venner behøvede valget for at danne en legitim regering efter jordskælvet til at styre genopbygningen”. Det var naturligvis umuligt, når Fanmi Lavalas og andre partier var forbudt.

Ud over at være en skinproces, som de fleste haitianere boykottede, åbnede valgstederne sent. Stemmeberettigedes navne manglede på listerne, og vrede anklager fortalte om valgurner fyldt med fupstemmer.

Alex Main, en ikke-officiel observatør fra det i Washington baserede Center for Economic and Policy Research (CEPR), sagde:
“Tingene er utroligt spændte. Vi besøgte et stemmelokale i Carrefour, hvor en gruppe Preval-bøller brød ind, smadrede alt og tævede folk. Alle var temmelig rystede. For det meste er der frustration. Folk kan ikke finde deres navne på listerne. De ankommer i forventning om at stemme, og de kan ikke”.

Main fastslog, at problemet var udbredt og ikke begrænset til få isolerede tilfælde. Officielle observatører fra OAS, Det Caribiske Samfund, Forbundet af fransktalende lande og EU var der ikke for at sikre en fri, fair og åben proces eller tjene de haitianske vælgeres interesser. Deres sluterklæring skal derfor tages med store forbehold.

Det er nu bekræftet, ifølge Al Jazeera den 30. november, hvor det hedder:
”Den fælles observatørmission fra Organisationen af Amerikanske Stater/Det Caribiske Samfund sagde, at selvom der havde været omfattende problemer, indbefattet voldshandlinger og intimidering, samt dårlig organisering, der hindrede mange folk i at stemme, var dette ikke nok til at fordømme valget.”

Colin Granderson fra missionen erklærede:
”Fællesmissionen mener ikke, at disse uregelmæssigheder, skønt nogle af dem var alvorlige,  nødvendigvis har invalideret processen.”

Main tilføjede imidlertid, at det står ”klart, at holdningen her er, at det internationale samfund skulle have sørget for folks basale livsfornødenheder” efter jordskælvet og have tacklet den voldsomme koleraepidemi, før der blev afholdt valg. At holde det under så forfærdende forhold øger kun deres mangel på legitimitet.

Den 29. november lød overskriften på pressemeddelelsen fra CEPR: ”Det Internationale Samfund bør afvise Haitis svindelvalg”, og direktør Mark Weisbrot udtalte:
”Fra et forbud  mod at optage landets mest populære parti på stemmesedlen til valgdagens uregelmæssigheder, heriblandt utallige rapporter om stemmeurner fyldt med falske stemmesedler til fratagelse af utallige stemmeberettigedes muligheder for at stemme, har disse valg været en oplagt farce fra start til slut”.

Uden en fordømmelse og afvisningfra det internationale samfunds side ”vil Haiti blive overladt med en regering, der betragtes som illegitim”.

Weisbrot anbefalede, at Prevals håndplukkede ’Provisoriske valgkommission’ blev opløst, og at nye valg skulle udskrives.

Denne udsigt er imidlertid yderst dunkel, for at sige det mildt, og efterlader haitianerne bundet til Washingtons herredømme, der bestemmer hvad der skal ske – uden at nære nogen bekymring for demokratiet eller haitianernes interesserer på et tidspunkt, hvor millioner har alvorlig brug for hjælp.

Stephen Lendman er en amerikansk politisk skribent bosat i Chicago. Hjemmeside: sjlendman.blogspot.com

Overs. ved KP

- End -