Bagdad
- et nyt Jenin?Af Lasse Schmidt Denne
artikel af den 31-årige danske Palæstina-fredsvagt Lasse Schmidt blev
skrevet den 3. april - på årsdagen for påbegyndelsen af den
isarelske massakre i Jenin.
To dage senere blev Lasse Schmidt såret
af granatsplinter ved en ny tankinvasion i Jenin. Den 24-årige amerikaner
Barry Avery blev ved samme lejlighed skudt i hovedet, da en israelsk tank beskød
fem internationale fredsvagter. Se I
Iraks skygge: 1 år efter Jenin-massakren
Jenin
3. april 2003. I dag er en sorgens og vredens dag i Jenin, Palæstina.
Omkring 2.000 mennesker var samlet for at mindes et af de mest dystre kapitler
i den 56-årige konflikt mellem israelere og palæstinensere. Massakren
i flygtningelejren i Jenin. Den 3. april var den første af de 13 dage,
folk i Jenin aldrig glemmer.
- Ubegribeligt grusomt. Denne
skamplet på Israels historie vil aldrig blive glemt, sagde nordmanden
Terje Rød-Larsen, da han som leder af FN-delegationen fik adgang til lejren
som en af de første udefra.
Lig lå halvrådne i gaderne
efter adskillige dage i solen. Over 400 hjem var blevet forvandlet til meterhøje
bunker af beton og mursten af israelske bulldozere. Det officielle tal siger,
at 68 palæstinensere døde under den israelske hærs invasion
i Jenin, men indbyggerne siger, at det reelle tal er meget højere. Ingen
fik lov til at lede efter lig i de ødelagte huse på trods af, at
der bevisligt var folk, der omkom i deres huse, da de israelske bulldozere på
tre døgn lagde flygtningelejrens centrum øde.
- De burde
være glade. Jeg gav dem en fodboldbane, sagde Moshe Nausin, en af de
israelske bulldozer-chauffører i et interview bagefter. Han blev belønnet
for sit arbejde med en hædersbevisning fra den israelske hær.
Israelske
tanks i Jenin et år efter. Dette var engang flygtningelejrens centrum
- det mest tætbebyggede område i lejren, der huser 14.000 palæstinensere.
Billedet taget under et udgangsforbud i begyndelen af april. Klik og forstør.
Foto:
Jens Sandvej
- Jeg gav dem ikke en chance.
Nogle af mine kollegaer tøvede for at lade folk komme ud af deres huse,
men jeg tøvede ikke et sekund, mindedes han tiden, hvor han arbejdede
72 timer i træk i sin bulldozer. Trods underlegenhed
lykkedes det de palæstinensiske modstandskæmpere at holde stand i
ti dage, før de sidste overlevende overgav sig til israelerne. Husene i
lejrens centrum blev destrueret, efter at de værste kampe var overstået.
Israelerne sagde, det var nødvendigt for at kunne komme rundt i lejren
med deres tanks, mens folk i Jenin betragter det som kollektiv afstraffelse. Over
4.000 mennesker mistede deres hjem og alle deres ejendele i de tre dage.
-
Dem, der er bange for de israelske kugler og tåregasgranater, vil aldrig
opnå frihed, sagde en de lokale Fatah-ledere i en tale ved dagens minde-demonstration. -
Fra Bagdad til Jenin vil vi lave en vulkan, lød det taktfast fra publikum
mellem talerne.  Fra
demonstrationen på årsdagen for påbegyndlesen af massakren på
Jenin på tomterne af den ødelagte lejr den 3. april 2003 Klik
og forstør.
Foto: Jens Sandvej
Folk
i Jenin har stor sympati og medfølelse med deres arabiske brødre
i Irak. Da byen i 1948 blev besat af israelske styrker, kom den irakiske hær
dem til undsætning og befriede byen. Derfor bar demonstrationen i går
også præg af krigen i Irak. Gaderne i Jenin genlød af slagsange
om Saddam Husseins styrke, og folk bar plakater med portrætter af den irakiske
leder. - Det, vi oplevede for et år siden, oplever
de nu i Bagdad, sagde en af demonstranterne. Bemærkningen får
en uhyggelig aktualitet i de oplysninger, som er fremkommet i den engelske avis
The Independent, der fortæller, at amerikanske styrker netop har været
i Israel for at lære af de israelske erfaringer fra Jenin i bl.a. brugen
af de store D-9-bulldozere under krigshandlinger. De amerikanske soldater har
endog deltaget i patruljekørsel i Jenin for med selvsyn at se resultatet. -
End - |