Israel
frygter
apartheid-isolation Af
Henning Paaske Jensen
 FNs
generalforsamlings fordømmelse af apartheidmuren og dets overdragelse af
murbyggeriet til vurdering i den internationale domstol i Haag har skabt store
panderynker i Israel og USA.
For Israel er det ikke let at forsvare
en handling, som ikke kan forsvares: bygningen af en adskillelsesmur langt inde
på ulovlig besat område til "forsvar" for udviklingen af
ulovlige bosættelser. Israel frygter Haag-domstolens behandling:
"Der
er en fare for, at vi vil blive udsat for en international boykot, som det var
tilfældet i regimet i Sydafrika, før det faldt sammen," udtalte
justitsminister Tommy Lapid for nylig under et kabinetsmøde. Derfor
lagde han op til at ændre på apartheidmurens rute, en rute, som vil
inddrage 50 pct. af Vestbredden og sønderdele Vestbredden i enklaver. Enklaver
i stil med bantustans (homelands) i Sydafrika under apartheid og Warszawa-ghettoen
under 2. verdenskrig. Nu overvejer regeringen, om der skal ske nogle få
taktiske og kosmetiske justeringer. Israel er samtidig gået i gang
med at opbygge en modstand imod Haag-domstolen, vedrørende dens relevans
og gyldighed, og søger opbakning til det især hos USA. Begge parter
er jo også eksperter i dobbelt standard. International ret gælder
ikke for dem. Derfor er Sharon igen inviteret til snarligt besøg i det
Hvide Hus. Der må nu lægges en strategi for "damage control"
- inddæmning for mindst mulig skade ved Haag-domstolen.
Er der nogen,
der står sammen, er det klonerne i USA og Israel. I ord har USA ytret
betænkeligheder ved apartheidmuren, men det har været betænkeligheder
uden vægt. USA forstod at stemme imod som et af de eneste lande ved siden
af Israel, da muren blev fordømt af FN's generalforsamling, og da muren
senere blev overdraget til høring i Haag. I sin krigstale til nationen
for nylig, der var ét langt forsvar for USA's kriminelle krig mod terror
og besættelsen af Irak, forstod Bush også behændigt at gå
helt uden om opbygningen af apartheidmuren. Den blev ikke nævnt med et ord
på trods af, at Bush tidligere har talt om, at muren med dens placering
ikke fremmer freden i området.
Hovedproblemet er ifølge USA den
palæstinensiske "terror", en fællesbetegnelse for det palæstinensiske
folks legitime ret til at reagere imod deres israelske besættere. I
truende vendinger har Israel advaret Jordan mod at støtte op om den internationale
kampagne mod muren. Jordan føler med rette, at presset mod dets grænse
vil tage til, efterhånden som livsbetingelserne bliver mere og mere utålelige.
En af Sharons ministre er da også kommet med en udtalelse om, at der
i stedet måtte kunne etableres en stat for palæstinenserne i det nordlige
Jordan. Frygten for, at Israel gennem terror, ydmygelser og henrettelser
gør tingene så uudholdelige, at der på Vestbredden opstår
en flygtningestrøm ind i Jordan, er ikke hentet ud af den blå luft.
Ghettoiseringen af Vestbredden passer alt for godt ind i Sharons gamle plan om
et Stor-Israel over til Jordanfloden. Indespærringen af palæstinenserne
på Vestbredden i ghettofænglser kan meget vel være første
led i planen. Israels store dilemma er, at de har store koloniseringsplaner,
men at de ikke længere kan gennemføre dem i ly af Holocaust. Israels
sympatikredit er ved at være brugt op. Deres fremfærd i de besatte
områder og senest udbygningen af apartheidmuren møder massiv modstand
internationalt. Israels sidste kort er nu massivt at forsøge at gøre
enhver form for modstand imod Israels politik lig med antisemitisme. Hvis det
er jøder, der fremfører modstanden, så er de selvhadere og
nærmest forrædere. Israels frygt for en anti-apartheid-kampagne
som mod Sydafrika er ikke ubegrundet.
Spørgsmålet er ikke, om
en sådan international kampagne kommer, men snarere, hvornår den kommer.
Intet tyder på, at Israel hjulpet af USA frivilligt trækker følehornene
til sig. De fortsætter færdigbygningen af apartheidmuren. En færdig
fængselsmur kan meget vel betyde, at den internationale kampagne mod muren
forbindes med en anti-apartheid-kampagne for Israels totale isolation. Hvis
Haag-domstolen skal have nogen autoritet tilbage, vil den have svært ved
ikke at udtale sig imod den ulovlige apartheidmur. Men domstolens behandling kan
sagtens tage både måneder og år, mens muren udbygges og færdiggøres
inden for kort tid. Her og nu må den internationale kampagne for at
stoppe og rive apartheidmuren ned have fuld opmærksomhed og forbindes med
Haag-domstolens behandling af sagen som første led i at tvinge Israel helt
ud af de besatte områder.
Internationalt vil kravet lyde stadig højere:
Stop apartheid-Israel! Riv muren ned! Henning Paaske Jensen er medl.
af landskoordineringen i Boykot Israel og Nej til krig - End - | 