Israels terror mod palæstinensiske fangerAf
Arjan El Fassed The Electronic Intifada Den
palæstinensiske sultestrejke imod de utålelige forhold varede 19 dage. Den
startede søndag den 14. august frem til torsdag den 2. september og blev
bakket op i hele verden med demonstrationer, herunder en demonstration i København. Arjan
El Fassed er en af grundlæggerne af The Electronic Intifada.
http://electronicintifada.net/new.shtml
Palæstinensiske
fanger i fire forskellige israelske fængsler startede den 15. august en
sultestrejke for at gennemtvinge bedre forhold for de næsten 8.000 palæstinensiske
fanger. De israelske myndigheder reagerede på sultestrejken med disciplinære
forholdsregler og suspenderede fangers tilståede privilegier såsom
konfiskation af fjernsyn og radio, forhindrede avismodtagelse og standsede besøg.
Siden
1967 og til dato har Israel vilkårligt holdt 630.000 palæstinensere
indespærret. I 1989 alene arresterede Israel 50.000 palæstinensere,
hvilket udgør 16 % af den samlede mandlige befolkning i alderen 14-55 på
Vestbredden og i Gaza. Blot til sammenligning blev der i Sydafrika under apartheidregimet
samme år ud af en total afrikansk befolkning på 24 millioner ikke
fængslet mere end 5.000 eller 0,2 %. Mere end 200 palæstinensiske
fanger er døde under israelsk fangenskab på grund af tortur, dårlig
behandling, nægtelse af medicinsk behandling og vanrøgt. 
Meggido-fængslet
i Israel - fyldt af palæstinensske fanger under terrorlignende forhold
Israel
har systematisk tortureret og mishandlet omtrent 80 % af de palæstinensiske
fanger. Gjort brug af psykiske og fysiske torturmetoder godkendt af den israelske
stat. Det omfatter slag på følsomme organer, afrivning af hår
på kroppen, isolationsfængsling på ubestemt tid, udsætte
de fængslede palæstinensere for støj, skrig og trusler imod
deres familier.
Andre former for tortur eller mishandling godkendt af
Israel imod palæstinensiske fanger omfatter at stå med hætte
på hovedet, blive bagbundet i lang tid, blive frarøvet føde
og søvn, blive udsat for sult, brugen af elektro-chok, forbrændinger,
slag med hænderne, knytnæver, knipler og støvler. Fratagelse
af føde, søvn og forhindring af grundlæggende hygiejne, der
medfører lus. Fanger tvinges til at stå op i lange perioder. I de
besatte områder har Israel oprettet militærdomstole, som ikke efterkommer
standarder om retfærdig rettergang.
I de seneste få år
har Israels besættelseshær indfanget tusinder af palæstinensiske
mænd og drenge. Det omhandler i dag 370 palæstinensiske børn
(under 18 år) og 103 palæstinensiske kvinder og piger. Deres fængselsforhold
er ekstremt dårlige og i nogle tilfælde livstruende. Mellem september
2000 og slutningen af juni 2003 er omkring 2.000 palæstinensiske børn
blevet arresteret og fængslet. Børn imellem 13-14 år udgør
omtrent 10 % af alle arresterede børn. Næsten alle fængslede
børn har rapporteret om en eller anden form for tortur eller mishandling.
Børn bliver normalt tilbageholdt i ungdomsfængsler under forfærdelige
forhold. I nogle fængsler er op til 11 børn stuvet sammen i celler
så små som 5 kvadratmeter.
De bliver ført til fængsler
både i og udenfor de besatte områder. Disse fængsler opfylder
ikke minimumsstandarder, men udgør en reel trussel mod de arresteredes
liv. Tusinder af fanger har været udsat for mishandling og tortur.
Den
dominerende afhøringsmetode er en koordineret, hård og stadig mere
smertefuld fysisk og psykisk afpresning, der varer adskillige dage, ofte uger
ad gangen imod arresterede, der er anholdt uden anklage og normalt uden adgang
til en advokat. Hovedmetoden består i langvarig frarøvelse af søvn,
bind for øjnene eller tætsiddende hætter, lænker eller
på anden måde tvang mod de arresterede til at indtage kropsstillinger,
der bliver stadig mere smertefuld, langvarig toilet- og hygiejneforbud samt verbale
trusler og krænkelser. Mange arresterede bliver også slået under
afhøringsrunder.
For kun en måned siden rapporterede Newsweek
om Israels hemmelige torturfacilitet 1391, der blev brugt til fanger indsamlet
under det israelske militære angreb på Jenin i april 2002. Center
1391 er blevet retoucheret fra israelske luftfotos og udrenset fra moderne kort.
I
en artikel skrevet af Boston Globe reporter Dan Ephron afsløredes, hvordan
det så er gået til, eksistensen af facilitet 1391. Imidlertid var
eksistensen af dette center allerede gjort klar af menneskerettighedsorganisationer
og var fremme i avissiderne på den israelske avis Ha`aretz og The Guardian.
Uvist af hvilken årsag blevet det ikke taget op af andre hovedmedier. Den
1. september 2003 afslørede en artikel i den israelske avis Ha´aretz,
"Inden i Israels hemmelige fængsel", de grusomme detaljer om Israels
"Abu Ghraib". Dette hemmelige fængsel og afhøringscenter
er ifølge oplysningerne placeret i det nordlige Israel, tæt på
hovedvejen mellem Hadera og Afula.
En tidligere indsat har rejst retssag
med anklager om, at han blev voldtaget to gange - den ene gang af en mand og den
anden gang med en stok - under afhøringerne. De fleste af de anklager som
kommer frem drejer sig om psykisk tortur, isolationsfængsling under svinske
forhold, mørklagte celler med så lidt lys, at den indsatte udelukkende
kan se sine egne hænder, uden ide om, hvor man er, og i mange tilfælde
hvorfor man er der.
Inde fra andre israelske fængsler beretter palæstinensiske
fanger jævnligt om angreb fra fangevogteres side. Angreb, som omfatter tåregas
i cellerne, slag, nægtelse af føde og medicinsk behandling og langvarig
isolationsfængsling. Kvindelige fanger rapporterer om, at de er blevet "strippede"
nøgne af fangevagter og lænket i spredt stilling til fangebriksen
under isolationsfængsling. De rapporterede også om forskellige former
for misbrug under afhøring. Israelske fangevogtere brasede ofte ind i fangernes
celler, slukkede for elektriciteten, skød med tåregas, lukkede vinduerne
og angreb fangerne. Papir, bøger og andre ejendele blev konfiskeret.
Et
stort antal palæstinensiske fanger er i akut nød for medicinsk behandling
selvom de modtager lidt mere end almindelig smertelindring. Fanger rapporterer
om, at medicinsk behandling ofte bliver brugt som en anden form for afpresning
imod dem af fængselsmyndighederne. Israel fortsætter med at arrestere
og torturere palæstinensiske børn i uhørt grad.
Familiebesøg
til palæstinensiske fanger er blevet næsten umulige siden intifadaens
begyndelse. Når sådanne besøg har fundet sted, bliver familiemedlemmer
tunget til at undergå en serie af ydmygelser og omfattende undersøgelser
forud for deres adgang til fængslet, hvor deres slægtninge holdes
fangen. Fanger er ude af stand til at kommunikere med deres familier på
telefon. Breve er tilladt, men kan ikke forsegles og kan blive gennemlæst
til hver en tid.
Omtrent halvdelen af de næsten 8.000 palæstinensiske
fanger er arresteret uden rejste anklager. Hovedparten af de palæstinensiske
fanger er politiske fanger, som er blevet vilkårligt fængslet uden
nogen legitim sikkerhedsårsag, men på grund af politisk undertrykkelse
eller simpelthen, fordi de er palæstinensere.
I sidste måned
kritiserede Israels Public Defenders Office fangeforholdene i israelske fængsler.
De fandt fængslerne overfyldte, voldelige og uden tilstrækkelige sanitære
forhold, hvor mange fanger må spise og sove på det bare gulv.
For
at protestere mod disse afskyelige forhold indledte de palæstinensiske fanger
deres sultestrejke sidste søndag. Alligevel udtalte den israelske interne
sikkerhedsminister Tzahi Hanegbi, at fangerne ikke kunne vinde denne kamp, og
han udtalte til en nyhedskonference, at fangerne for hans skyld endog kunne sulte
sig til døde. Sådanne kommentarer må tages alvorligt, og fanger
må beskyttes imod en sådan politik, som sådanne bemærkninger
afslører.
Ingen sag symboliserer Israels nægtelse af frihed
til det palæstinensiske folk bedre end de politiske fangers sag. Palæstinensere
er blevet genstand for den højeste grad af indespærring i verden
- ca. 20 % af den palæstinensiske befolkning i de besatte områder
er på et eller andet tidspunkt blevet tilbageholdt eller fængslet
af Israel.
Israels behandling af palæstinensiske fanger er en manifestation
af dets manglende respekt for menneskerettigheder. Administrativ tilbageholdelse
og fængsling i Israel er ulovlig ifølge international lov. Israels
manglende løsladelse af politiske fanger og dets fortsatte vilkårlige
anholdelser af palæstinensiske civile tjener kun til at understrege, at
Israel fortsætter med at se sig selv som hævet over loven og palæstinensere
som hørende under loven.
18. august 2004 Om
den palæstinensiske sultestrejke Palæstinensiske
Fangers Forening udtaler den 4. september:
"Efter 19 dages sultestrejke
blandt palæstinensere i israelske fængsler og fangelejre afblæses
strejken, siden de har opnået en god del af kravene."
Sultestrejken
omhandlede især følgende krav. - Stop for tæsk og anden
mishandling i cellerne, i fængselsgården og under transport mellem
fængslerne. - Stop for affyring af tåregas ind i cellerne, i
fængselsgården og under transport mellem fængslerne. -
Stop for, at vagterne kommer ind i cellerne med skudklare våben for at skræmme
fangerne. - Stop for ydmygende kropsvisitering for øjnene af andre
fanger og vagter, hver gang en fange går til eller fra cellen. - Stop
for, at fangerne vilkårligt og administrativt anbringes i langvarig isolation,
i månedsvis og undertiden i årevis. - Stop for vilkårlige
bøder og inddragelse af besøgstilladelser på grund af småforseelser,
f.eks. for at tale eller synge for højt. - Stop for, at palæstinensiske
børn og mindreårige sættes sammen med voksne (israelske) fanger. -
Stop for, at palæstinensiske politiske fanger deler tag med kriminelle (israelske)
fanger. - Stop for, at lægebehandling forhindres eller forsinkes,
og medicin tilbageholdes.
- End - |