Terrorstat Israel
 

Mossads morderiske rækkevidde

Af professor James Petras

Snigmordet i Dubai, begået af israelske agenter med ægte EU-pas, rejser spørgsmål af vidtrækkende betydning

Mossad seglDen 19. januar sendte Israels internationale hemmelige politi, Mossad, en 18 mands dødspatrulje til Dubai med europæiske pas, antagelig ’stjålet’ fra israelere med dobbelt statsborgerskab og forsynet med falske fotos og underskrifter, for at myrde den palæstinensiske leder Mahmoud al Mabhouh.

Beviserne er overvældende. Dubai politis fremlæggelse af detaljerede sikkerhedsvideoer af mordene blev bekræftet af vidnesbyrd fra israelske sikkerhedseksperter og rost af førende israelske aviser og kommentatorer. Mossad erkendte åbent, at Mabhouh var et højt prioriteret mål, der havde overlevet tre tidligere snigmordsforsøg. Israel bekymrede sig ikke engang om at benægte mordet.

Endvidere udviste det raffinerede kommunikationssystem, der blev anvendt af morderne, transporten og planlægningen omkring ankomsten og afrejsen fra Dubai, samt omfanget af operationerne, alle karaktertræk ved en statslig operation på højt niveau. Desuden ville kun Mossad have adgang til europæiske pas fra dets borgere med dobbelt statsborgerskab. Kun Mossad ville have kapaciteten, motivationen, den erklærede hensigt og villighed til at fremprovokere et diplomatisk skænderi med dets europæiske allierede, fuldt vidende om, at de vestlige regeringers vrede hurtigt vil gå over som følge af de nære forbindelser med Israel.

Efter grundig undersøgelse og afhøring af to fangede palæstinensiske kollaboratører udtalte Dubais politichef, at han er sikker på, at Mossad stod bag mordet.

De større politiske perspektiver
Israels politik med snigmord i udlandet rejser nogle vidtrækkende spørgsmål, som truer grundlaget for den moderne stat: suverænitet, lovbestemmelser og national og personlig sikkerhed.

Israel har en offentligt erklæret politik med at krænke ethvert lands suverænitet for at myrde eller bortføre dets modstandere. Både med hensyn til proklamationer herom og faktisk praksis fortrænger israelske love, forordninger og aktioner ethvert andet lands love og lovsikrende agenturer.

Hvis Israels politik blev almindelig praksis verden over, vil vi bevæge os ind i en vild hobbesiansk jungle (Thomas Hobbes, 1651: ’Alles krig mod alle’ uden en statsmagt, o.a.), hvor individerne vil være mål for morderiske hensigter fra udenlandske snigmordspatruljer uden begrænsninger af loven eller ansvarlige nationale autoriteter.

Alle lande vil indføre egne love og overskride de nationale grænser for at myrde andre nationers borgere eller bosiddende uden straf. Israels udenlandske snigmord gør alle begreber om national suverænitet til en parodi. Det hemmelige politis eliminering af modstandere i udlandet var almindelig praksis for nazisternes Gestapo, Stalins GPU og Pinochets Dina, og det er i dag en godkendt praksis for USA's ”specialstyrker” og CIA's hemmelige division. En sådan politik er et kendetegn for totalitære, diktatoriske og imperialistiske stater, som systematisk tramper på menneskerettighederne.

Den israelske praksis med udenretslige udenlandske snigmord, eksemplificeret ved det nylige mord på Mahmoud al Mabhouh i et hotelværelse i Dubai, krænker alle fundamentale regler for international lov. Udenretslige mord beordret af et land betyder, at dette lands eget hemmelige politi er dommer, jury, anklager og bøddel, helt uhindret af suverænitetsbestemmelser, international lov og nationernes pligt til at beskytte borgere og besøgende. Beviser, juridiske procedurer, forsvar og krydsforhør er tilintetgjort i processen.

Statssponsorerede udenretslige mord underminerer totalt den behørige proces. Likvidering af modstandere udenlands er næste logiske skridt oven på Israels indenrigske skueprocesser, baseret på anvendelsen af landets racistiske love og administrative fængselsdekreter, som har fordrevet det palæstinensiske folk og krænket international lov.

Mossads dødspatruljer opererer direkte under den israelske statsminister (som personligt godkendte det nylige mord). Det store flertal af israelere støtter stolt snigmorderne, især når morderne undgår opdagelse og fængsling. Den uhæmmede brug af statssponsorerede udenlandske mordpatruljer, der straffrit udfører udenretslige snigmord, er en alvorlig trussel mod enhver kritiker, skribent, politisk leder og civil aktivist, der vover at kritisere Israel.

Mossadmord – zionistisk våben

Israels vane med at myrde sine fjender i udlandet fastlægger de ydre grænser for undertrykkelsen fra dens oversøiske støtter i de ledende zionistiske organisationer, hvoraf de fleste nu og også førhen har støttet Israels krænkelse af national suverænitet via udenretslige mord. Hvor Israel fysisk udrydder sine fjender og kritikere, undertrykker de 51 større amerikanske jødiske organisationer Israels kritikere i USA økonomisk. De lægger aktivt pres på arbejdsgivere, universitetsledere og ledere i det offentlige for at afskedige ansatte, akademikere og fagfolk, der vover at tale og skrive mod israelsk tortur, drab og systematisk fordrivelse af palæstinensere.

Indtil videre har de fleste kritiske kommentarer, i Israel og andre steder, om Mossads nylige mord i Dubai fokuseret på agenternes ”inkompetence”, indbefattet at de har ladet deres ansigter blive fanget af et utal af sikkerhedsvideoer, når de kluntet skiftede paryk og tøj foran kameraernes linser. Andre kritikere jamrer over, at Mossads makværk ”pletter Israels image” som en demokratisk stat og forsyner anti-semitterne med ammunition. Ingen af disse overfladiske kritikker er blevet gentaget af kongressen, Det Hvide Hus eller præsidenterne for de største amerikanske jødiske organisationer, hvor mafialoven om Omerga, tavshed, hersker uindskrænket og kriminel medskyld er reglen.

Konklusion 

Mens kritikerne begræder det kluntede Mossad-job, som gør det sværere for vestlige magter at forsyne Israel med et diplomatisk dække for deres udenlandske operationer, bliver der aldrig sat fokus på det fundamentale spørgsmål: at Mossads erhvervelse og ændring af officielle britiske, franske, tyske og irske pas fra israelere med dobbelt statsborgerskab understreger den kyniske og skumle karakter af Israels udnyttelse af sine dobbelte statsborgere i forfølgelsen af sine blodige udenrigspolitiske mål.

Mossads brug af ægte pas, udstedt af fire suveræne europæiske stater, med det formål til at myrde en palæstinenser på et hotelværelse i Dubai rejser spørgsmålet om, hvem israelske borgere med dobbelt statsborgerskab egentlig skylder deres loyalitet, og præcist hvor langt de er villige til at gå for at forsvare eller fremme Israels oversøiske snigmord.

Takket være Israels brug af britiske pas til at trænge ind i Dubai og myrde en modstander vil enhver brite – forretningsmand eller turist – som rejser i Mellemøsten, være mistænkt for forbindelse til israelske dødspatruljer. Med det forestående valg i år, hvor både Labour og De konservative regner stærkt med zionistiske millionærer til at finansiere deres valgkampe, står det tilbage at se, hvorvidt premierminister Gordon Brown vil gøre andet end at klynke og krumme tæer.

Oversat af Kommunistisk Politik efter Global Research

- End -