Gates og Gade sammen
til NATO-topmøde i Bukarest

Af Stop Terrorkrigen

Den amerikanske krigsminister Robert Gates var mandag den 1. april 2008 på besøg hos sin danske kollega Søen Gade op til NATO-topmødet i Bukarest den 2.-4. april, hvor de begge deltager. Dette møde tillægges en afgørende betydning af den amerikanske administration, som har præsident Bush i spidsen for sin delegation.

Gates og Gade inspicerede tropper ved Rosenborg Slots, som var smykket med flag på halv til minde om den seneste af 11 danske soldater, som er blevet dræbt i Afghanistan på mindre end et år

- I bund og grund er jeg her for at sige tak, erklærede den amerikanske krigsminister. Takken gjaldt Fogh-regeringens loyalitet over for USA's imperialistiske politik og helhjertede deltagelse i Bush’s ulovlige krige, først og fremmest Irak og Afghanistan.

Gates skulle sikre sig det endelige fælles fodslag med kongeriget Danmark, der er en af supermagtens vigtigste allierede i det gamle Europa, netop på grund af Fogh-regeringens ubrydelige troskab.

Officielt er krigen i Afghanistan en NATO-krig, og Danmark er det land, der har indsat og mistet flest soldater i forhold til sit indbyggertal. Reelt er det en krig, som styres af USA, som har lettere ved at få ’allierede’ til at deltage i en ulovlig krig i Afghanistan end i Irak. I forhold til Irak fungerer NATO-krigen i Afghanistan som en aflastningskrig for USA.

Men krigen går rigtig dårligt. Modstanden, først og fremmest anført af taleban, er blevet stærkere og har netop erklæret, at den har indledt en forårsoffensiv. Det mærkes af de danske besættelsestropper og alle NATO-styrkerne.

Igennem lang tid har USA og Danmark appelleret til andre NATO-lande, ikke mindst Frankrig og Tyskland, om at sende flere soldater til Afghanistan – og sende soldater til de farligste provinser som Helmand, hvor de fleste danskere er stationeret.

USA og NATO-ledelsen ønsker tre ekstra brigader, i alt omkring 10.000 mand. Dermed bilder de sig ind, at den militære sejr vil være hjemme, samtidig med at de vil bruge flere penge på ’genopbygning’ af det smadrede civilsamfund. Det forventes at enkelte lande, herunder Frankrig, vil indsætte flere soldater, men det ventes ikke at nå op på ti tusind.

Et nederlag i Afghanistan vil kaste NATO ud i en dyb krise, der kan true dens eksistens. Opretholdelsen og udvidelsen af alliancen som en aggressiv imperialistisk krigsalliance – i  modsætning til dens erklærede formål om at være en defensiv forsvarsalliance – er afhængig af den militære succes.

Men NATO er også et centralt redskab for andre dele af USA's militære strategi for verdensherredømme. Ikke mindst i forhold til supermagtkonkurrenterne Rusland og Kina. Den amerikanske opbygning af det aggressive missilsystem – ’missilskjoldet’ – og dets militære omringning af Rusland er forløbet samtidig med en omtrent tilsvarende omringning af Kina gennem kup, ’revolutioner’ og besættelser.

Et af NATO-topmødets hovedpunkter bliver spørgsmålet om udvidelse med Kroatien, Albanien og Rumænien, der er blevet opslugt af den vestlige imperialisme og nu ’beder om’ medlemskab af krigsalliancen, så de kan få lov til at stille territorium til rådighed for amerikansk krigsførelse og sende soldater rundt om i verden, der kan udgyde blod for Bush og olie.

Også de amerikansk revolutionerede tidligere sovjetlande Ukraine og Georgien skal integreres tættere i NATO. USA vil have dem optaget formelt, nogle af EU-stormagterne blot reelt af hensyn til den stærke russiske modvilje og modstand imod det.

Desuden skal NATOs operationer på det vestlige Balkan, især i forhold til den nye lydstat Kosova, drøftes på topmødet.

Stærkt bekymrende er det, at NATO fastholder og fornyer en first-strike strategi for atomvåben. Fem topfolk i alliancen, tidligere højtplacerede generaler og militærstrateger, offentliggjorde i januar i Bruxelles et manifest på halvandet hundrede sider, der plæderer for NATOs brug af ’forebyggende atomvåben’:

"Førstegangs brugen af atomvåben må indgå i arsenalet for eskalation som det ultimative instrument til at forhindre anvendelsen af masseødelæggelsesvåben"

Forfatterne var general John Shalikashvili, under Clinton  chef for den samlede militærledelse, general Klaus Naumann, tysk øverstbefalende, den tidligere hollandske militære øverstbefalende  general  Henk van den Breemen, den franske admiral Jacques Lanxade, tidligere øverstbefalende, og den britiske feltmarskal og tdl. forsvarschef Lord Inge – dvs. militære eksperter, angiveligt hævet over småtskåren partipolitik, der med vægt kunne udtale sig om alliancens virkelige behov.

Det er altså førstegangs brug af atomvåben. Generalerne nævner ikke Rusland og Kina som eventuelle mål, men det er klart at det ikke er andre NATO-medlemmer eller EU-lande, og heller ikke ’politisk fanatisme og religiøs fundamentalisme, globaliseringen af international terrorisme og våbenoverførsler, samt svækkelsen af organisationer som FN, NATO og EU (!)’, som det hedder i rapporten om fjender og svagheder.

NATO-topmødet handler ikke blot om Afghanistan. Det lægger også op til en skærpelse af våbenkapløbet mellem NATO-landene og Rusland og Kina – til en ny kold krig.

Gates og Gade, Bush og Fogh: De er alle med og klar!

Se også
Brug af atomvåben for at forhindre brug af atomvåben
Af Klaus Riis

- End -