Nato
 

USA’s og NATO’s ‘strategiske koncept’: Global krig

Anders Fogh Rasmussen, missilskjoldet og atomvåbnene

Af Rick Rozoff

Anders Fogh Rasmussen

Den civile chef for verdens eneste  - og historiens første selvudnævnte globale militærblok - har haft en travl tid.

NATO's generalsekretær Anders Fogh Rasmussen forelæste i Washington DC den 23. februar om militæralliancens ny strategiske tænkning i det 21. århundrede sammen med den amerikanske forsvarsminister Robert Gates, udenrigsminister Hillary Clinton, hendes forgænger, den to gange fjernede Madeleine Albright og den nationale sikkerhedsrådgiver James Jones, en tdl.general i marinekorpset og NATO-øverstkommanderende.

På seminaret og den efterfølgende aften på Georgetown Universitetet i samme by,  der uden tvivl er NATO’s reelle hovedstad, slog Fogh på velkendte temaer: Han fokuserede på behovet for at vinde i Afghanistan, NATO’s første landbaserede krig og første væbnede konflikt uden for Europa. Han roste arbejdet på blokkens nye cyberkrigscenter i Estland, der angiveligt skal beskytte de forholdsvis nye medlemmer mod angreb, der måtte komme fra Rusland. Og han pegede på nøje granskning af Iran og Nordkorea

Han talte også om at “udvide vores partnerskab med lande over hele verden” og bekræftede, at “NATO er en permanent alliance”.

Blokkens leder annoncerede skabelsen af “en ny afdeling i NATO’s hovedkvarter, der skal tage sig af nye trusler og udfordringer”.

Siden da har Anders Fogh Rasmussen besøgt Jordan, Bahrain, Finland, Tjekkiet og Polen for at sætte gang i udbredelsen af verdensomspændende militære partnerskaber, rekrutteringen af flere tropper og mere udstyr til krigen i Afghanistan, og til udbredelsen af et kommende globalt missilsystem indenfor rammerne af NATO’s videre omdannelse til en international militærstyrke til sikkerhed og hurtig udrykning. Med Foghs ord skal alliancen foruden at være verdens eneste permanente militære alliance også blive et globalt sikkerhedsforum.

Det ’nye strategiske koncept’

Mødet om det ’Strategiske koncept’, der blev holdt i Finland 4. marts med den finske og svenske udenrigsminister, Alexander Stubb og Carl Bildt, og den finske forsvarsminister – det første formelle møde om det strategiske koncept holdt i et ikke-medlemsland – fokuserede på de to nordiske landes voksende rolle i Afghanistan og det, der betegnedes som EU-NATO samarbejde og nordisk samarbejde.

Med hensyn til mulige trusler, som i den nuværende kontekst kun kan være en hentydning til Finlands nabo Rusland, siger Fogh, at det ikke længere er nok ”at opstille soldater, tanks og militært udstyr langs grænsen”. I stedet må blokkens medlemmer ”virkeligt rette sig mod roden til truslerne, og det kan meget vel være cyberspace”, da fjenden synes at overalt i cyberspace”.

Han gentog også det ønske, han fremsatte på sikkerhedskonferencen i München den 7. februar, at NATO påtager sig funktionen som et globalt sikkerhedsforum.
Dagen før pegede Fogh på karakteren af denne opgave ved at henvise til den i øjeblikket længste og største krig i verden: ”Afghanistan vil tjene som en prototype for fremtidigt civilt og militært samarbejde om at løse kriser i andre svage eller uheldige nationer”, som det blev gengivet af et større amerikansk nyhedsagentur.

Den 5. marts mødtes han med den tjekkiske stats-, forsvars- og udenrigsminister i Prag, hvor de fire ”diskuterede missilforsvar, som generalsekretæren betragtede som en vigtig del af at sikre det Euro-Atlantiske fællesskab mod trusler fra missiler” samt øgede bidrag til den afghanske krig.

Rasmussens besøg i Jordan den 7. marts var delvist beregnet til at konsolidere NATO’s Middelhavsdialog- Partnerskab med værtsnationen, Ægypten, Israel, Marokko, Mauretanien, Tunesien og Algeriet.

Hans tur til Bahrain dagen efter havde som mål at styrke båndene i Istanbul Samarbejdsinitiativet med Golf-samarbejdsråds- staterne Bahrain, Kuwait, Oman, Qatar, Saudi Arabien og De Forenede Arabiske Emirater for at fremme NATO’s planer i Afghanistan og Aden-Bugten og dets anti-iranske dagsorden. Hans kongelige højhed prins Hamad bin Isa Al Khalafi ”blev orienteret om NATO’s opfattelse af Golfens og andre internationale sikkerhedsforhold og blev inviteret til at besøge NATO’s hovedkvarter…”.

Den 12. marts ankom generalsekretæren til Warszawa for at deltage i NATO-konferencen ’Det Nye Strategiske Koncept: Globale, transatlantiske og regionale udfordringer og opgaver, som fandt sted på landets kongeslot og var organiseret af Warszawa Centret For Internationale Forbindelser og det polske forsvarsministerium.

I sin tale gentog han det nye standardkrav om, at NATO kombinerer de såkaldte kollektive forsvarsforpligtigelser for medlemmerne i artikel 5 - i Polens tilfælde kan det kun være en reference til Rusland - med udrykningsstyrker udenfor NATO’s selvdefinerede ansvarsområde, som eksemplificeret af de nylige krige og andre væbnede missioner på Balkan, i Afghanistan, Aden Bugten, Afrikas Horn, Middelhavet og Sudans Darfur-region. 

Rasmussen og atomafskrækkelsen

Fogh begrænsede ikke denne rolle til brug af konventionelle våben.
”NATO’s hovedopgave var, er og vedbliver at være forsvaret af vores territorium og befolkninger. Men vi er nødt til på samme tid at se nøje på, hvad afskrækkelse betyder i det 21. århundrede. Hvis vores afskrækkelse stadig skal være troværdig, mener jeg bestemt, at det fortsat må baseres på en blanding af konventionel og atomar styrker. Og vores nye Strategiske Koncept må bekræfte dette.”

Som ’opvarmning’ havde han dagen før talt til Det transatlantiske Forum 2010 på Warszawas Universitet og tidligere den 12. mødtes han med personale og studerende på Warszawa Universitets Institut for Internationale Forbindelser og Instituttet for Strategiske studier i Krakow.    

I sin omtale af Foghs stilling med hensyn til brug af atomvåben under opholdet i den polske hovedstad, citerede Radio Free Europe/Radio Liberty ham for at advokere: ”at atomvåben fortsat er nødvendige af afskrækkelses grunde”, og Deutsche Presseagentur citerede ham for følgende:

”Atomvåben vil vedblive med at være et vigtigt element i en troværdig afskrækkelse fremover. En verden uden atomvåben vil være vidunderlig, men så længe stater og ikke-statslige strukturer findes, hvis mål er at anskaffe sig atomvåben, så må vi også fastholde vores atomare kapacitet”.

Ni dage tidligere havde Fogh talt for samme holdning, da han annoncerede, at ”den vestlige militære alliance vil diskutere blokkens atompolitik i Estland næste måned”. I et svar på en nylig opfordring fra udenrigsministrene i Belgien, Tyskland, Luxembourg, Holland og Norge om at drøfte udstationeringen af de mellem 230-350 amerikanske sprænghoveder på flybaser i Europa udtalte NATO-chefen, at alliancen ”må afbalancere ønsket  om at fjerne gamle våben med behovet for strategisk atom afskrækkelse.”

” Der er mange atomvåben i verden og der er et antal lande, der enten har dem, ønsker at få dem eller hurtigt kunne få dem, hvis de beslutter, at de har brug for dem. Sådan er det bare. Derfor må hvad vi gør for at støtte våbenkontrol og nedrustning, afbalanceres med afskrækkelse”.

Missilskjold og cybersikkerhed

I hovedtalen i Polen betonede han, at ”det Nye Strategiske Koncept også vil være nødt til at afspejle behovet for at afspejle, at betydningen af territorialt forsvar skifter” og at en anden ”udfordring vi må tackle kontant fremover er cybersikkerhed”.

Som en understregning af de tidligere fremførte krav i Tjekkiet  tilføjede han:
”Vi skal udvikle et effektivt missilforsvar. I de kommende år vil vi sandsynligvis  stå overfor mange flere lande - og måske også nogle  ikke-statslige aktører – som er bevæbnet med langtrækkende missiler og atomarsenaler. Derfor mener jeg, at NATO’s afskrækkelsesscenarie bør rumme et missilforsvar.”
”Det er derfor, at afskrækkelse og forsvar må gå side ved side. Og det er derfor, at vi har en forpligtigelse til at se på mulighederne for rmissilforsvar”.

To dage før udstedte den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov endnu en advarsel imod USA’s opstilling af opsnapningsmissiler nær hans lands grænser - inklusive de i Polen planlagte - og udtalte: ”Rusland kan ikke tillade de amerikanske planer om at opstille elementer af dets missilsystem i Europa, der truer effektiviteten af vores atomafskrækkelse. Militære eksperter udtaler, at det planlagte missilsystem kan være i stand til at ramme Ruslands ballistiske missiler indenfor de næste 10 år”.

Med hensyn til påskuddene for, at Washington og NATO er ved at opstille missilskjoldsinstallationer for at omringe Ruslands vestlige flanke, sagde Lavrov:
“Det er tydeligt, at Iran for tiden ikke udgør nogen trussel mod USA og de europæiske lande… I øjeblikket har Iran ingen missiler, der er i stand til at ramme Europa og da slet ikke USA, og man vil ikke være i stand til udvikle sådanne våben inden for en overskuelig fremtid”.

Europa som base for global udrykning

I Warszawa kom Fogh også ind på udrykningskorpset NATO’s globale karakter i det 21. århundrede: ”Vi har brug for mere fleksible, mobile og indsatsberedte væbnede styrker. Hvis vort militær er stationært, hvis vore væbnede styrker ikke kan flyttes på tværs af grænserne for de enkelte medlemslande, vil forsvaret af allieret territorium ikke blive effektivt”.

Han foreslog ”et gennemgribende eftersyn af vores militære kommandostruktur, for at gøre den mere effektiv og indsatsberedt. I dag er NATO engageret i Afghanistan, på Balkan, i Middelhavet, og ud for Afrikas Horn. Det brede spektrum af missioner og operationer er kun naturligt. Dagens farer og trusler er i stigende grad global i sin karakter, og vores alliance må afspejle dette faktum”.

I sin tale på kongeslottet i Warszawa brugte Fogh to gange en variation over et slagord, der først blev introduceret af Præsident George H. W. Bush i 1989: ”Et helt Europa, frit og fredeligt.”

Europa, der er helt, men ikke nødvendigvis frit og på ingen måde fredeligt uden for sine grænser, skal fortsat være NATO’s og USA’s base for militære interventioner over en stor del af verden.

”Vores første forsvars linje må være at fuldende konsolideringen af Europa som et kontinent, der er helt, frit og i fred. Hvad indebærer en sådan konsolidering af Europa? Det betyder for eksempel, at NATO’s Åben dør- politik må fortsætte”. Rasmussen talte aktuelt om kandidatnationerne til optagelse i NATO på Balkan og i det tidligere Sovjetunionen.

Specielt i forbindelse med Afghanistan-krigen ”skal NATO og EU samarbejde og koordinere bedre”.

”NATO hovedkvarter må blive mindre bureaukratisk og et mere strømlinet operationelt hovedkvarterer, hvor stab og ressourcer omstruktureres til at tjene alliancens nye prioriteter, og ikke forældede og nedarvede aktiviteter og snævre nationale interesser”.

I relation til, hvor den reelle ’første forsvarslinje’ skal ligge, tilføjede Fogh med reference til sidste års hviderussiske og russiske militærøvelse nær Polens grænser:  ”Hvis vort militær er stationært, hvis vi ikke kan flytte vores væbnede styrker over ethvert medlemslands grænser, vil forsvaret af allieret territorium ikke være effektivt… Vi mener, at Rusland udsender den forkerte slags signaler ved at gennemføre militære øvelser, hvor der trænes i invasionen af et mindre NATO-medlem”.

Rusland er jo større end Polen, men Polens befolkning er fire gange større end Hvideruslands, og Polen er et medlem af - og i realiteten en meget vigtig forpost - for global militærblok under amerikansk ledelse.

Om Ruslands nye militærstrategi, som præciserer, at NATO’s udvidelse langs de russiske grænser og udstationeringen af amerikanske missiler i nabolandene anses som hovedtruslen for den nationale sikkerhed, erklærede NATO-chefen endvidere, at ”Ruslands ny militærdoktrin ikke afspejler den virkelige verden”.

NATO har udvidet sine militære partnerskaber tværs over næsten hele Europa, Mellemøsten, Afrika, Kaukasus, Central-, Syd- og Østasien og Stillehavet, men på trods af Foghs påstand om, at Rusland har en ”meget forældet opfattelse af NATO’s rolle og natur”, kunne en tidsrejsende fra det forrige århundrede blive tilgivet for at tro, at det eneste, der er forandret i forhold til Post-Sovjet, er NATO’s skamløse trang til at omringe det. 

Da han havde holdt sin tale på Strategisk Koncept- seminariet, lod Fogh handling følge på ordene og ”rejste fra Warszawa til Bydgoszcz for at besøge Joint Forces Training Centre (JFTC), en del af NATO’s Allied Command Transformation (ATC’s) militærstyrke. JFTC forbereder officerer til udstationering i Den Internationale Sikkerheds- og Bistands Styrke i Afghanistan”.

Han talte til ledende officerer fra Allied Command Transformation, med hovedkvarter i Norfolk, Virginia, og inspicerede derefter soldater fra NATO’s Tredje Signalbataljon, der var udstationeret der.

Tre dage tidligere talte den øverstkommanderende for NATO-styrkerne i Europa, admiral James Stavridis, i den amerikanske senatskomité for militære anliggender og kom i bemærkelsesværdig grad hans civile kollegas kommentarer i Polen i forkøbet.
”Stavridis bemærkede, at 100.000 NATO soldater er involveret i udryknings-operationer på tre kontinenter, bl.a. i Afghanistan, ud for den afrikanske kyst og på Balkan.”

Stavridis kaldte den nye, gradvise indførelse af det europæiske missilforsvar ’rettidig og fleksibel’ og sagde, at den vil give ’kapacitet til at optrappe og være tilpasningsdygtige, i takt med at Irans evne til at bruge ballistiske missiler øges’”.

Dagen efter gendrev den russiske udenrigsminister Lavrov med styrke den undskyldning, Stavridis greb til for at retfærdiggøre USA’s  og NATO’s opstilling af missilskjold, som tidligere nævnt.

”Admiralen sagde, at han har stor tillid til første fase i programmet, som er hav-baseret med Aigis våben-systemet og ’rimelig tillid’ til anden fase, som er kyst-baseret”. 

Han havde også en parallel til Foghs påstande om, at ”karakteren af det 21. århundredes trusler vil kræve mere end at vi blot bliver siddende tilbagelænet bag vore grænser”, og at ”blandt de vigtigste anliggender, som påvirker både den militære og civile verden… er cyber-sikkerhed”.

Østersøen som opmarchområde for USA og NATO


Både de skibs- og landbaserede Standard Missil-3 opstillinger, som Stavridis hentydede til, vil blandt andet blive centreret i Østersøen og næsten sikkert på polsk jord. I næste måned vil USA påbegynde aktiveringen af et Patriot Advanced Capatility-3 nær Østersøbyen Morag, godt 50 km fra den russiske græns, og placere 100 soldater der, de første amerikanske soldater, der nogen sinde udstationeres i Polen, og de første udenlandske soldater i en generation.

”Missilbatteriet vil blive udstyret med elementer, der sikrer, at det kan integreres i det polske forsvarssystem”.

Tidligere på måneden afslørede en polsk avis, at de amerikanske missilplaner i Polen er langt mere ambitiøse end blot opbygning af Patriot og Standard Missil-3 batterier:
”USA er også interesseret i at bygge længere rækkende missil-siloer nær Polen-Kaliningrad grænsen. Disse vil være i stand at nedskyde missiler så langt som 5.500 km væk…”.

Den 4. marts begyndte 400 polske soldater og “snesevis af amerikanske soldater militærøvelser ved Træningscentret for fredsbevarende styrker i Kielce i det sydøstlige Polen.

17.-20. marts gennemfører NATO luftrums øvelser over Østersø-regionen for at ”demonstrere NATO’s solidaritet og forpligtigelse over for dets medlemslande i det baltiske område” og for at ”vise solidaritet med tidligere sovjet-republikker, der er nervøse for Rusland”. Polske, litauiske og franske krigsfly vil deltage sammen med fly fra amerikanske hangarskibe.  

NATO’s Joint Force Training Center i Bydgoszcz i det nordlige Polen, som Ander Fogh Rasmussen rejste til 12. marts ”optrænede 2186 stykker personel fra 32 allierede og Partnerskab for fred-nationer forud for udstationeringen til Afghanistan hos ISAF (International Sikkerheds Assistance Styrker) gennem 11 træningsforløb. Øvelsesåret 2010 vil se en stigning af det totale antal af personel, der uddannes på Joint Force Training Center.

Det har en stab på 84 personer fra 18 medlemslande bestående af officerer, officerer uden portefølje og civile i NATO. ”Imidlertid vil organisationens autoriserede styrke vokse til 105”.

Mens NATO-generalsekretæren var i Warszawa, talte den polske forsvarsminister Boglan Klich ved samme konference, timet til at falde sammen med 11-års-dagen for Polens fulde optagelse i NATO, hvor han slog til lyd for, at NATO’s ny Strategiske Koncept bereder sig på ”de værst mulige scenarioer”, selv hvis sådanne scenarioer ”ikke er alt for sandsynlige”.

Klich sagde også, at ønskede “at tiltrække NATO-infrastruktur til Polen”, og at ”han er parat til at organisere en øvelse, der involverer hurtige udrykningsstyrker fra NATO i Polen i år 2013”.

Polen og dets baltiske naboer repræsenterer det punkt, hvor NATO’s dobbelte strategiske formål - ”at forsvare Europa, helt og frit”, indbefattet med atomvåben,  og en udvidelse, ”der er af stadig mere global karakter”,  mødes.

Oversat af Stop Terrorkrigen efter Global Research. Mellemoverskrifter tilføjet og noter udeladt.

Se originalartiklen (med noter)

US-NATO "Strategic Concept": Global Warfare

- End -