Nato
 

NATOs fælles modelhær

Af Pepe Escobar

Nato er den ultimative omformer af virkeligheden

NATO har netop indrømmet, at man ’muligvis’ var ansvarlig for humanitær befrielse af ni libyske civile og 18 sårede via et angreb ved morgengry (20. juni 2011) på et boligkompleks i et tætbeboet Tripoli-kvarter.

At befri nordafrikanere i deres søvn under tons af murbrokker kan nu føjes til NATOs og Pentagons rutinemæssige befrielse af pashtunske bryllupsfester.

Det er en nyskabelse i NATO’s sandhedsministeriums stil: Det plejer at være benægtelser, skjult som ’ikke-benægtelser’ indhyllet i propagandavariationer såsom ”våbensystemfejl” eller ”stor omhu i udførelsen af angreb”.

I krigen imod Libyen er  ’Operation Forenet Beskytter’ gået ind i sin fjerde måned med over 4300 ”medmenneskelige” angreb.

Når alt kommer til alt er NATOs krige, der allerede rækker over Pentagons ”Bue af ustabilitet” fra Nordafrika over Mellemøsten mod Centralasien, lige så meget rettet imod ”modbydelige” regimer som mod civile!
  
I NATOs sandhedsministeriums svimlende labyrinter, der omfatter ordninger som Partnerskab for Fred, Istanbul Samarbejdsinitiativet og Middelhavs-Dialogen for bare at nævne nogle få, finder vi reelt ethvert godkendt og aspirerende medlem af Golf ContraRevolution Club (også kendt som GCC: Golf Cooperation Council/Golfens Samarbejdsråd) – sammen med vasalmonarkier som Marokko og Jordan.

Disse mønsterdemokratier er alle involverede i at befri staklerne af humanitære grunde.

Den salvelsesfulde danske opportunist og generalsekretær for NATO Anders Fogh Rasmussen kører i overgearet tilstand rundt i Europa. Han har netop pralet af, at ”NATO er mere nødvendig og ønsket end nogensinde, fra Afghanistan til Kosovo, fra Somalias kyst til Libyen. Vi er mere aktive end nogensinde før.” 

Men denne entusiastiske altfavnende hyldest til de atlantiske våben var dog ikke tilstrækkeligt for USAs forsvarsminister Robert Gates - for hvem NATO ikke er dødbringende eller vidtrækkende nok.

Set i lyset af, at NATO ikke er andet end Pentagons væbnede europæiske arm, var dette endnu et klassisk tilfælde af amerikanske marsmænd, der spotter de skvattede venusagtige europæere.

Det mest ildevarslende ved Rasmussens udtalelser er dog, når han siger, at 'Vi kan hjælpe det arabiske forår til virkelig blomstring'.

Det er en kode for endeløse bombardementer i Libyen, kraftig lobbyvirksomhed for en 'humanitær' intervention i Syrien, og hvorfor ikke også i retning af Algeriet og Libanon?

For Ægyptens og Tunesiens vedkommende har Rasmussen allerede fastslået, at NATO ønsker at genoptræne deres militære institutioner - en operation, der følger mønstret fra den  igangværende genoptræning  i Irak. Den store omformers fangarme er allestedsnærværende.

Krigen mod Libyen startede som Pentagons Africom’s (Afrika Kommandos) første afrikanske krig – og gled over i NATOs første Middelhavs- og afrikanske krig. NATOs åbenlyse dagsorden er at herske over Middelhavet - det antikke Roms Mare Nostrum som en NATO-indsø.

Det forklarer også den nuværende NATO-flådeøvelse Sea Breeze 2011 i Sortehavet ud for Ukraines kyst og meget tær på den russiske Sortehavs-flåde med base i Sebastopol.

Pentagon får følgeskab af  England, Aserbajdsjan, Algeriet, Belgien, Danmark, Georgien, Sverige, Tyskland, Moldova, Makedonien, Tyrkiet og Ukraine. Alle undtagen Algeriet og Moldova er med i en anden NATO-kategori – de er troppebidragende nationer til NATOs krig i Afghanistan.

Sea Breeze er ingen glad popsang; det er en åbenlys intimidering der har direkte adresse til  Syrien. Den russiske Sortehavs-flåde har en base i Syrien, dvs. i Middelhavet. NATO og Pentagon ønsker den væk. Derfor er regimeskifte et kategorisk imperativ i Syrien.  

Så Libyen er bare begyndelsen.  Den russiske NATO ambassadør Dmitry Rogozin var hurtig til at påpege, at  ”Krigen i Libyen betyder… begyndelsen på [NATOs] ekspension mod syd”.

Den store omformer NATO - den globale Robocop - er i bevægelse, fra det sydøstlige Europa til det østlige Middelhav, fra Den Persiske Golf til Syd- og Centralasien. Alle lovpriser den fælles modelhær.

Rådet til civile der befinder sig på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt er: Søg dækning!

- End -