Stop NATO
 

Ingen krise i sikkerhedsindustrien

Af Gerd Berlev



Anders Fogh Rasmussen i Det Hvide Hus den 9. maj 2012 som forberedelse til NATO's topmøde i Chicago - med Barack Obama, Joe Biden og Hillary Clinton

20. og 21. maj holder NATO topmøde i Chicago. US Secret Service (USSS (!)) har sendt sikkerhedsopgaven i udbud. En virksomhed, der planlægger og gennemfører store begivenheder søges, herunder også levering og opstilling af en bred vifte af fysisk sikkerhedsudstyr, såsom mobile hegn mod køretøjer og barrikader til kontrol af forsamlinger.

Leverandøren får kontrakt på at assistere Secret Service med denne Særlige Nationale Sikkerheds Begivenhed, ja får ligefrem eneansvar for afviklingen af begivenheden efter Secret Service’s retningslinier, der bl.a. indebærer flytninger med en times varsel.

Midlertidige hegn, beton-barrikader, telte, cykelstativer, forsyningsvogne, supplerende lys, generatorer, bærbare air condition-anlæg, ekstra lys og el-forsyning, sandsække, golfvogne, brændstof mm. er noget af det udstyr, der skal sættes op og flyttes rundt efter behov.

Det giver en fornemmelse af hvor omfattende et udstyrsstykke, der stilles på benene, når det beskrives at mobile hegn mod køretøjer er omtrent 5 m høje og kan modstå 7 tons med 50 km/t mens barrikader til kontrol af forsamlinger er knap 2,5 m høje og Secret Service vil sørge for forsyningen med 6 km af dette hegn, der opbevares af forskellige regeringsorganisationer:  
”Det er bydende nødvendigt, at Secret Service har en sikker yderkreds, så adgangen kan kontrolleres og honoratiores, delegerede, gæster og offentligheden kan beskyttes”.

Man forstår jo godt, at det er nødvendigt i den grad at beskytte verdens krigsforbrydere mod befolkningen, men ville det ikke være bedre og billigere for alle parter, hvis dem, der har brug for beskyttelse mod befolkningerne helt holdt sig væk? Og fandt noget andet at tage sig til.

- End -